Alle indlæg af Jørgen

Nationale kulturforskelle

Tyskere går op i røg

Skriv en kommentar

Den 8. september boede vi på havnen i Vilhelmshaven i Tyskland og studsede over forskellige rygerkulturer:

Det er helt utroligt, som der ryges i Tyskland. Det var påfaldende for os fra  ikke-rygerDK at støde ind i mange situationer, hvor der blev røget, som derhjemme forlængst er røgfri .

Man skal åbenbart være 18 år for at kunne købe cigaretter selv. Ellers gøres der meget for at gøre adgangen til cigaretter så nem som muligt.

eurot-0070908

Tæt på stranden i Vilhelmshaven var der hjælp til smøg trængende badegæster. En cigaretautomat. Lige til at putte € i og trække en pakke. Man skal dog være over 18. Vi havde faktisk tidligere mødt cigaret-automaten på en øde marskø, og det blev noget, vi ofte faldt over på turen gennem landet.

Rygeradfærden var anderledes på cafeerne. Småbørnsforældre sad begge og røg med en baby på skødet. Der var askebægre på alle borde. Mange rygende i gå-trafikken, og i bilerne.

 

I indkøbscentret fik vi en snak med en pige, der solgte cigaretter og rulletobak. Vi fortalte om vores oplevelser i Tyskland og hvordan det er i Danmark.

Tyskerne er først for et par måneder siden begyndt at skrive på pakkerne, at rygning er sundhedsskadeligt. Hun havde det selv dårligt med, at gravide og unge med små børn  købte hendes tobak, og så var hun selv holdt med at ryge for 4 uger siden. Hun mente, at der var et skifte på vej i Tyskland til større fokus på de dårlige sider ved rygning

Men det er overraskende for mig, at vi er så forskellige på det punkt? Det må der også være noget statistik på?

I de franske byer vi senere har besøgt lagde vi ikke mærke til rygerne på samme måde.

/Jørgen

Cykling, Nationale kulturforskelle, Turisme

Cykeltur i Bilbao

Skriv en kommentar
Og sådan så der ud da vi vågnede i morges.l
Og sådan så der ud da vi ankom dagen før

Bilbao er en spændende by at besøge. Den er en slags hovedstad i Baskerlandet. Det er en by med masser af udvikling. Og meget skyldes Guggenheim, hvis fond  har placeret et kunstmuseum i byen. Det var også den bygning, der fik os til at stoppe og blive i byen et par dage.

I dag cyklede vi ned i byen. En stejl bakke ned til trafikken. Jeg fik overtalt Lene til at tage cyklen ved at få fyren i receptionen på P-pladsen til at tegne vejen til cykelstierne på et kort. Efter at have gennemført en hel dag på cykel i byen, ved jeg nu, at han aldrig selv har cyklet den  anviste tur. Det var en udfordring at komme frem, især hvis man nemt bliver lidt bange for trykket fra de andre trafikanter. Men ved brug af fortove, fodgængerfelter, p-pladser og parker lykkedes det at finde vej ud og hjem. Mere end 25 km rundt i byens gader.

Jeg har tidligere skrevet om trafik i Amsterdam med stor vægt på cykling. I Amsterdam var cyklen det eneste fornuftige transporthjælpemiddel, hvis man ville frem. Biler gav ingen mening i de smalle gader.

I Bilbao ser det ud som om der er investeret rigtig mange penge i trafik-infrastruktur. Vi har set letbane køre rundt på skinner blandt biler og busser. Der er to forskellige bussystemer, der dækker byen på forskellig måde, rød og grøn med busbaner i de trafikerede gader. Så er der undergrundsbanen, som kører i to sløjfer under byen på langs. Og der er givet masser af plads til bilerne inde i bykernen. De fylder faktisk ret meget. Der er etableret enkelte cykelstier, men det er tydeligt, at der ikke satses på cykler. Stierne stopper bare lige pludselig, og så må man finde en vej midt i en myldrende biltrafik.

Det virker som om der er brugt voldsomt mange penge på alternativer til bilen,  uden at trafikken er blevet mere smidig, tryg og effektiv. Det er stadig bilerne der sætter dagsordenen og fylde overalt på gaderne.

Med alle de alternative transportmuligheder burde det kunne lade sig gøre at komme rundt i byen selv om det blev mindre attraktiv at bruge bilen.

I forhold til Odenses strategi med letbane og busser og satsen på at få biltrafikken ud af midtbyen virker det som om Bilbao har villet undgå upopulære indgreb over for bilerne og byen har håbet på, at investeringer i alternativer til bilerne vil løse trængselproblemerne uden indgreb og begrænsninger.

På vejen hjem skulle der købes lidt ind, og vi er meget omhyggelige med at låse cyklerne fast. Da vi kom tilbage til cyklerne sad denne seddel på stangen:

Vi fik hjælp i den nærmeste butik til at forstå teksten: “Hent nøglerne i Kopon” Kopon var en bar lige ved vores cykelparkering, og her fik jeg mit nøglebundt. Det var ikke det pæneste kvarter, men det var flot handling. Heldigt for mig og godt for Bilbao.

/Jørgen

Cykling, Turisme

Efterår i Pyrenæerne

1 kommentar

På vej længere sydpå slog vi et slag omkring Pyrenæerne. Selv om jeg ikke har fået cyklet mere end en enkelt tur siden Alpeturen i juni, ville det være for dumt at køre gennem Pyrenæerne uden at kikke forbi nogle af de berømte bjerge. Jeg havde dog ikke nogen klar fornemmelse af,  hvor de lå. Men syd for Pau var vi Col d’ -land. For de ligger jo lige i samme nabolag. Den ene Col ved siden af den anden.

 

Vi slog os ned i Laruns, lige der, hvor det bliver til rigtige bjerge. Jeg forsøgte en tur mod Col d’Aubisque, 17 km. Jeg blev træt, da jeg havde kørt 12 km op med 8% stigning. Men en dejlig første tur blev det i fantastisk solskinsvejr. Og sikke en nedkørsel.

eurot-0091004

Begge cykler blev luftet på tur  i Ossau-dalen til marked i nabobyen Arudy. Man kan mærke højden, ca 500 m, og årstiden, så temperaturen i skyggen er kølig.

Dagen efter var det var det blevet koldt og gråt, og vi kørte i bil mod Col d’Tourmalet. Den tur gik over Aubisque. Jeg ville jo gerne vise, hvor meget jeg havde cyklet opad. Og det blev et fantastisk syn. Jeg ærgrer mig over den manglende træning og modet til at tage det sidste nap. For det var de sidste 4 km, der var de flotte. Lidt som Glandon i Alperne.

eurot-0041005
Oven over alting skinner moder sol. Udsigt fra toppen af Col d’Aubisque

Og nedkørslen var forrygende, selv om det  var i en stor bil. Desværre var der lukket over Tourmalet af stenskred, så vi fortsatte til et overnatningssted ved Col d’Aspin. Her blev det til en flot tur op og ned og op og ned.

På den ene side af bjerget var dette udsigten. På den anden side skinne solen og et var lunt vejr
På den ene side af bjerget var dette udsigten. På den anden side skinnede solen og det var lunt vejr. Her på  Col d’Aspin

Natten blev med frost, og Tourmalet blev gemt til en anden gang.

eurot-0071007
Morgenfrost ved Peyolle. Heldigvis kan der sættes varme på Hymerbilen

Modellen med at have cykler i bagagen og kunne vælge mellem de flotteste bjerge fra den ene og den anden side, og stadig være hjemme til aftensmad, den holder. Det skal prøves igen, og så skal der selvfølgelig være mange flere kilometer i benene. Men der gik desværre lidt for lang tid med at få Hymerbilen ind under huden. Og der blev cyklet for lidt. Det føltes først naturligt, da der var bjerge i udsigt  ;-).

Tourmalet i baggrunden ser skræmmende ud. Må vente til en anden gang
Tourmalet i baggrunden ser skræmmende ud. Må vente til en anden gang.

Vi kørte mod varmen og overnattede i San Sebastian- en ny by i et nyt land, Spanien.

/Jørgen

Rejsebilen

Hymerbilen

Skriv en kommentar

Man kan godt snakke hyggeligt i en Hymermobil, men det er ikke en telefon. Og ’hymermobile led’ er ikke en rigtig diagnose.

Vi kører i en Hymermobil, som er en bil man også kan bo i.

Hvordan blev det så lige en Hymermobil?
Starten var en tur til Sydfrankrig i en VW-golf i 2014, med cykler bagi og overnatning på hotel eller leje-lejlighed. Det var en succes at tage på ferie i bil. Golfen kørte fint, men var svær at bo i.

Næste overvejelse var en indsats til en VW Caddy

eurot-0110928

Det så fint ud, men tidsperspektivet var nok en tur på en uge, max. 14 dage. Og hvor skulle cyklerne være?

Og så voksede kravene ligesom de biler, der skulle tilfredsstille dem. VW rugbrød? Under 6 m brugt autocamper? Lejebil?

Vi ville have en bil vi kunne holde ud at være væk i i mindst 2 mdr. Cykler skulle kunne være indendørs. Der skulle kunne laves ordentlig mad. Den skulle ikke lugte af hund eller gamle sure akryltæpper. Den skulle være håndterlig, til at komme rundt med og parkere. Den skulle ikke syne af så meget, ikke være anmassende, men alligevel god kvalitet. Det er vi gået efter med de valg, vi har taget.

eurot-0120908

Nogle facts om den bil vi kører og bor i.

  • En kassevogn bygget af tyske Hymer på en Fiat Ducato
  • 150 heste, diesel+tank=90l, 6 automatisk skiftende gear,
  • Gps , musik og mange højttalere
  • 212 cm x 699 cm x 277 cm = ca 15 m2 (Ingen kælder eller uudnyttet tagétage). Næsten som en 20 fods container med en ekstra meter til rat og pedaler og 40 cm i højden til hjul.
  • Køkken med gaskomfur, vask, varmt/koldt vand, stort køleskab og fryser, køkkenskuffer og skabe
  • Bad/toilet med kemisk toilet, håndvask, brusekabine
  • Vandtank 100 l, spildevandstank 110 l, toilettank 10 l, tilkobling for 230V
  • Propan gastank= 11kg, Bhutan gastank 11kg
  • 2 enkeltsenge 80×195 cm2 der kan laves til en ekstra bred dobbeltseng, skabe, garderobeskab, spisebord, ’sofa’
  • masser af LED lamper, varmeanlæg, solpanel og batterier
  • En ’garage’=bagagerum til 2xcykler, udestole og bord, lille gasgrill, gasflasker, kabler, vandslange, værktøj, cykeltøj, vin
  • Farven er grå, i modsætning til de allerfleste biler, der er hvide
  • Max 3500 kg totalvægt. Må køre og parkere som en personbil, f.eks. 130 km/t på motorvej. Det kan dog være svært at finde en parkeringsbås på 7m.

 

eurot-0130919

Det har været en opgave at få alle disse ting til at spille sammen og fungere, så vi kan spise, sove, bade, hygge, rejse, mv. Når dertil lægges arbejde med at fastholde forbindelse til internet, telefoner, mv., har der været masser af praktiske gøre mål at tage sig af. En stejl læringskurve. Men nu er rutinerne ved at være på plads. Der er ikke overraskelser med mærkelige lyde, en skuffe, der ikke blev sikret, varmt vand der er koldt, natpotten, der bliver for fuld. Vi har snart været alle funktioner igennem flere gange. Vi oplever efterhånden den frihed til at kunne flytte sig hurtigt uden at den store omstilling, lige som vi havde forestillet os. Det er dejligt, men man skal vænne sig til, at det lader sig gøre.

/Jørgen

Rejse-klogskab, Turisme

Oprejsning ;-)

Skriv en kommentar

Turen i bilen er et forsøg på at afprøve, om det kunne lade sig gøre at blive glad for at rejse uden at få turistkvalme?

Men hvad skal der til for at vi kan blive glade for at rejse? Hvad er det vi vil opnå med at gøre det på denne her måde?

  • have en fast bo-base med sin egen dyne, sit tøj, sko til alle formål, og hvad der hører til et sted at bo.
  • kunne lave ordentlig mad og udnytte de råvarer, vi kan finde og købe lokalt og slippe for at spise på restaurant flere gange om ugen, men kun når vi har lyst og finder noget sjovt at gå ud efter.
  • kunne have mere bagage med, bøger, cykler, værktøj, mad, computer
  • få en hverdag til at fungere, med praktiske opgaver, rengøring, læsning, ture
  • kunne bo nær lokal befolkning og få en slags kontakt, bruge deres sprog, spørge til deres hverdag, møde mennesker
  • kunne vælge til og fra på seværdigheder og turistspots
  • kunne bestemme varighed af besøg i et område, ikke være begrænset af flyvemaskinens afgangstider
  • kunne have sin cykel med, cykle en svedig tur og komme hjem til en kold øl og et varmt bad. Cykelturen er ikke fiasko, hvis der er regnvejr på ét bjerg. Så kan man køre til et andet eller vente et par dage på bedre vejr.
  • at kunne rejse ud med en hensigt, som ligger ud over at holde ferie. F.eks. at tænke Europa ind i det vi oplever, at ville lære sproget=læse, tale, at kende en egn, at smage vin, forfølge en historie
  • at have et sted at ’arbejde’= læse bøger, studere kort, finde facts, skrive, fotografere, blive klogere, lære noget

og der er måske mange flere ting, som skal til for at det er sjovt at rejse igen, men vi kan da afprøve om noget af ovenstående kan  hjælpe på det?

Det skal så vise sig, om vi undervejs lykkes med at ovenstående gør det sjovere at være væk hjemmefra.

/Jørgen

Rejsebilen, Turisme

Hvad er det vi har gang i med den her rejse?

2 kommentarer

Jeg er ikke den fødte campist. Og Lene er slet heller ikke.  Mere hån og spot end sympati og forståelse. Altså sådan skarpt stillet op.

Men hvad er det så vi har gang i med den her tur rundt i Europa i en bil? Camping?

eurot-0100928

Lene vil gerne rejse og jeg tager som regel med efter en del overtalelse. Det er blevet til selvarrangerede ferierejser til La Gomera og Mallorca med aktiviteter som vandreture, cykling og hygge og snak om ‘alle de turister, der dog er i verden?’. Vi har forsøgt at finde de almindelige mennesker ved at bo i kvarterer, hvor de lokale bor. Og vi har alligevel set virkelig mange turister med gråt hår og Fjellræv på ryggen i de tidlige forårsmåneder i de varme lande.

Jeg var ofte mest til at blive hjemme: det var alt for dyrt 😉 at tage af sted for at kikke på de andre turister. Når vi så alligevel kom på tur, var det kun de første par dage jeg var sur og skumlede. Det var jo alligevel fint nok at se noget nyt. Og som turist måtte jeg affinde mig med de andre turister. Og hotellet eller lejligheden gik også an efter nogle dage.

Men jeg har det altså ikke nemt med at være turist, med de andre turister, med seværdighederne og turistfælderne, med rejsen i fly, med at spise ude hver dag, med at være hjemløs hele dagen, med lemmingefornemmelsen, med turistkvalme, med fornemmelsen af at blive flået, at betale alt for meget for alt for lidt…..

Jeg ved nok i virkeligheden ikke, hvad det er jeg vil med at rejse.? Måske skulle jeg bare blive hjemme og være tilfreds med det?

Jeg er en skrækkelig romantiker, som vil opleve det oprindelige, unikke, det ægte,  uspolerede, uberørte, ikke-kommercielle, det almindelige og det fantastiske . Og det er der jo ikke noget særligt genialt ved, for det vil alle turister. Og det ved de på turist-stederne og de sælger selvfølgelig kun den ægte vare, som de siger i brochurerne.

Det er bare ikke godt nok for mig.  For det ægte forsvinder, når det bliver til turisme.

Turen i bilen er et forsøg på at afprøve, om det kunne lade sig gøre at blive glad for at rejse uden at få turistkvalme?

/Jørgen

 

Turist-spots

Honfleur og Satie fra en stor P-plads

Skriv en kommentar

Erik Satie var vist en værre gavtyv, der godt kunne lide at lave sjov og udfordre konventionerne. Det gjaldt også, når han komponerede sin meget stemningsfulde musik. Jeg har vist en gammel LP stående med hans Trois Gymnopédie 1.. Gad vide hvor jeg har den fra?

Heldigt nok fulgte vi opfordringen søndag morgen fra ’Lyden af Frankrig’ til at besøge hans hus i Honfleur, som nu er museum. Der var en god guide på hovedtelefon, som gav en fin oplevelse af manden, hans musik og samtid og hans liv i Honfleur og blandt franske kunstnere. Og han havde sine dæmoner at slås med. Det var fint med lytteguiden, så vi slap lettere gennem plancherne, og hans musik blev brugt som illustration og stemning under turen rundt i huset. Hør engang lidt på det her.

Honfleur er en fin og spændende by at trave rundt i. Der er stadig noget, der ligner lokalt liv, men turisterne fylder meget selv her i september.  Mange af husene er bygget som bindingsværk, men på en meget anderledes måde end vi kender. Og så bruger de en masse skifer til tag- og facadedækning.

Det var den største parkeringsplads for Bobiler, vi endnu havde set og boet på. Der var mere end 200 biler. Mange var på visit i den hyggelige by og boede et par dage selv om hyggen på sådan en plads er ret beskeden. Vi havde en flot udsigt over floden og ind over byen, som vi nød.

Man kan godt blive lidt stresset af alle de andre biler, men det bliver pludselig noget helt andet, når man går ind og lukker sin dør. Så er der ro på og det bliver igen til at overskue.

På det område er vi novicer. Vi har ikke fundet formen for, hvornår og hvor meget man lukker for vinduerne. Hvor meget man er del i hinandens rejser? Mange biler trækker for alle vinduer så snart det begynder at blive aften. Nogen har trukket for hele dagen (for varmens skyld?). Det ser ikke ud som om, der er den helt store sociale udveksling på sådan en stor plads, med mindre man følges. Indtil videre forsøger vi at signalere, at vi er her: Går rundt og sparker dæk (vores egne), vasker insekter væk fra forruden. Fortæller at bilen er tysk og vi er danske. Hvis der er nogen, der vil høre det. Hvor kommer I fra? Hvor har I været? Sender lys ud fra et sidevindue med gardinet halvt oppe? Vi er her.

Det er svært. Vi er under oplæring og bliver klogere og dygtigere.

/Jørgen

Vinland

Vinland ved Bordeaux

Skriv en kommentar

eurot-0080927
Her bor vi nu i Bourg sur Gironde

Vinen er rigtig god, og dyrket og tappet på stedet, hvor vi har slået os ned. Lige midt i bondens vinmark. Jacques og Rémy Eymas hedder bonden og hans søn, der har travlt. For de gik i gang med at høste rødvinen til morgen.

Og her må vi gerne blive boende et stykke tid, hvis vi vil. Og det vil vi.

eurot-0090927

Vi valgte at forlade vestkysten efter et fint besøg på den amerikanske mindepark ved Omaha Beach. Vejret var ved at blive lidt småkedeligt, og vi trængte til komme længere sydpå til noget rigtig Sydfrankrig. Vi trængte også til at finde et sted, hvor vi kunne slå os ned i længere tid og overkomme rastløsheden.

Loiredalen lå næsten lige på vejen sydpå, men vi skulle slå et slag mod øst for at ramme nogle af de ting, der kunne være interessante ved den. Dalen er fyldt med Chateauer, og det er spændende for nogen, men vi gik ret hurtigt døde i den genre. Vi overnattede ved floden Mayenne i Chateau de Gontier og besøgte Saumur ved Loire på vejen til Amboise i nærheden af Tours. Her brugte vi et par timer på det lokale loppemarked med gamle ting. Vi fandt nogle fine gamle glas til vin og den indkøbte Calvados.

Vi havde flyttet os mange gange i løbet af de første 3 uger og med ret korte stræk. Nu var planen at komme langt i en fart og lave et længerevarende stop.

Der var lidt praktisk arbejde med vand, diesel, toilet der skulle ordnes, og en forhandler af campingting som vi ville besøge for at få sat tjek-mærker på vores indkøbsliste. Efter megen søgning fandt vi en grund med nogle campingvogne, gamle skilte og en meget gal hund bag et gitter. Ingen liv i butikken, hjemmesiden var bare ikke helt op til dato.

Herefter blev målet langt ude i det fjerne. Vi skrev ’Bordeaux’ og ’Motorveje ok’ på gps’en og kørte en fin og lang tur gennem noget Jyllandsagtigt terræn på en betalingsvej. Det var dyrt og dejligt. Landskabet ændrede sig, det blev mere kuperet med vinmarker og vingårde.

Nu er vi så på Chateau Gros Moulin med god vin, fin udsigt, dejligt vejr og fred og ro til at få samlet op på de sidste par ugers oplevelser.

/Jørgen

Krig og fred, Turist-spots

På tapetet i dag?

Skriv en kommentar

  1. Slaget ved Hastings som tegneserie. Meget voldsom begivenhed gengivet uden at lægge fingre imellem. Det var William, bosat i Normandiet, der var ude for et løftebrud, og det skulle man ikke finde sig i på de tider. Reaktionen blev en grundig forberedt krig mod Saxerne. William blev ‘the Conqueror’ og konge af England.

Der var ikke noget, der blev skånet, heller ikke i fremstillingen på den 68,3 m lange, broderede tegneserie. Striben blev udstillet første gang i katedralen i Bayeux i 1077, efterfølgende en gang året, og nu har jeg set den samme sted. Fantastisk billedfortælling og broderikunst.
Vi bor på en gård i kort cykelafstand af Bayeux.
Det er 2. verdenskrigland og og den første var heller ikke langt herfra. Begge handlede i en eller anden forstand om spillet om magten og verdensherredømmet mellem England og Frankrig.
Det spil rækker måske tilbage til 1066 i Hastings og frem til Brexit og et splittet Europa?
Der er dog flere franskmænd, der kan og vil tale engelsk nu, end der var, da jeg første gang var i Frankrig i forrige århundrede.

Måske forsvinder problemet  med en aldrende og skrumpende europæisk befolkning (Se en spændende artikel en fremtid for DK og Europa her )

/Jørgen

 

Cykling

Cykler i bagagen

Skriv en kommentar

 

Jeg er blevet glad for at cykle på racecykel igen, og har trænet meget for at kunne deltage på Cykelnervens hold i 2015 og 2016 til Alperne.

Jeg er faktisk blevet vild med at køre i bjerge. Når man når toppen og kører ned igen, kan man næsten ikke tro, at man er kommet så langt op ved egen pedalkraft. Derfor skal cyklerne med for at kunne køre racercykel, og gerne op af nogle lange og stejle bjerge.

Men cyklerne skal også bruges til lokal transport, der hvor vi slår os ned. Cyklen er genial til transport i en stor by og til at få et nærmere kendskab til omegnen. Man bliver så træt af at vandre gade op og ned.
Min racer er derfor blevet ombygget til en super letvægts citybike med combipedaler, så jeg både kan cykle hurtigt, langt, længe og stejlt, når jeg får den ide. (Håber det er til at holde ud at køre med fladt styr?) Og jeg kan tage cyklen ind til centrum og stille den for at få en kop kaffe på en smart café.

Og to lette cykler, 2 x 8 kg, hjælper til med at undgå overlæs. Og de er meget lette og nemme at håndtere ud og ind af bilen. Cyklerne er så lige blevet udstyret med kædelåse, og det har øget vægten med faktor halvanden. Men ”jeres cykler er for stor en fristelse for en cykeltyv i en storby”, blev vi advaret af indtil flere hollændere, der kom med beundrende kommentarer. Altså til cyklerne.

Og så er vi selvfølgelig udstyret med cykelhjelm og klar til at møde andre måder at cykle på i de lande vi kommer igennem.

Jeg håber snart jeg kommer i gang igen med at cykle længere ture med noget fart på. Men det skal helst planlægges,så det bliver en god rute og så jeg kan finde ’hjem’ igen. Jeg har endnu ikke helt tillid til Garmins evner på fremmede breddegrader. Men det skulle vel ikke være noget problem?

/Jørgen