Cykler i bagagen

 

Jeg er blevet glad for at cykle på racecykel igen, og har trænet meget for at kunne deltage på Cykelnervens hold i 2015 og 2016 til Alperne.

Jeg er faktisk blevet vild med at køre i bjerge. Når man når toppen og kører ned igen, kan man næsten ikke tro, at man er kommet så langt op ved egen pedalkraft. Derfor skal cyklerne med for at kunne køre racercykel, og gerne op af nogle lange og stejle bjerge.

Men cyklerne skal også bruges til lokal transport, der hvor vi slår os ned. Cyklen er genial til transport i en stor by og til at få et nærmere kendskab til omegnen. Man bliver så træt af at vandre gade op og ned.
Min racer er derfor blevet ombygget til en super letvægts citybike med combipedaler, så jeg både kan cykle hurtigt, langt, længe og stejlt, når jeg får den ide. (Håber det er til at holde ud at køre med fladt styr?) Og jeg kan tage cyklen ind til centrum og stille den for at få en kop kaffe på en smart café.

Og to lette cykler, 2 x 8 kg, hjælper til med at undgå overlæs. Og de er meget lette og nemme at håndtere ud og ind af bilen. Cyklerne er så lige blevet udstyret med kædelåse, og det har øget vægten med faktor halvanden. Men ”jeres cykler er for stor en fristelse for en cykeltyv i en storby”, blev vi advaret af indtil flere hollændere, der kom med beundrende kommentarer. Altså til cyklerne.

Og så er vi selvfølgelig udstyret med cykelhjelm og klar til at møde andre måder at cykle på i de lande vi kommer igennem.

Jeg håber snart jeg kommer i gang igen med at cykle længere ture med noget fart på. Men det skal helst planlægges,så det bliver en god rute og så jeg kan finde ’hjem’ igen. Jeg har endnu ikke helt tillid til Garmins evner på fremmede breddegrader. Men det skulle vel ikke være noget problem?

/Jørgen

Satie i Honfleur

Vi kører snart ind i Frankrig, men holder søndag i Veurne i Belgien. Til morgenkaffen hørte vi radioavis og  stille musik på DR.dk/P2 (lidt længsel). Den efterfølgende udsendelse hed “Lyden af Frankrig” Den var rigtig god. Og vi skal selvfølgelig besøge det lille, åbenbart lidt ukendte Satie museum i Honfleur, som bliver omtalt. Byen er allerede anbefalet af andre og skulle være rigtig hyggelig.

Du kan høre udsendelsen her: Lyden af Frankrig

http://www.vdr.dk/p2/sadan-lyder-landet/sadan-lyder-landet-frankrig-1-5/  (linket duer ikke mere, desvære)

/Jørgen

G-streng og bare bryster på Promenaden

Vi stoppede lidt tilfældigt i Wilhelmshafen i Tyskland og fandt en fin plads ved vandet. Det var særligt godt, fordi det blev meget fint vejr.

Også tyskerne nød det gode vejr. Selv om det her var vadehavsstrand med mudret bund, var der en del, der fik sig en dukkert, og mange cyklede eller gik tur langs vandet.

Ikke længe før dette billede blev taget, kom en pige gående på promenaden imod solen. Hun var sammen med sin kæreste og de nød turen. Mine reaktioner blev et billede på, hvor forskellige vi er. Pigen havde bare bryster, som var brune, så de var vant til at være fremme i solen. Hun havde en fyldig barm og var også rund bagtil. Da hun havde passeret os, præsenterede hun sin store bagdel næsten lige så bar som brysterne. Underdelen til de bare bryster var en ganske lille tanga-trusse.

Den havde nok ikke gået i Danmark. Min første tanke var, at hun da ikke havde meget fornemmelse for, hvad der var smart, god stil og i orden. Men hun var ligeglad med, hvad jeg tænkte. Og jeg måtte lige tænke om engang! Hvem var det, der ikke havde god stil?

Jeg får tit stikpiller til mine sokker i sandalerne eller lignende kiks. Det kan være svært at leve op til codex og den aktuelle måde at være hip på.

Kan det passe, at reglerne er mere snærende og stramme, der hvor jeg kommer fra i forhold til, hvad jeg indtil nu har mødt i både Tyskland og Holland?

/Jørgen

Hollandsk. Pingusprog?

Hollandsk lyder ret sjovt. Lidt ligesom når pingvinen Pingu skændes med sine venner. Men jeg tror det er ret let at lære. F.eks. står dette skilt på de små færger, der sejler i pendulfart mellem Amsterdam-Noord, hvor vi boede, og  Centralstationen i Amsterdam.

“Fietsers pad” har jeg lært betyder “cykelsti”, for det støder man ofte på i trafikken, og så regner jeg lynhurtigt ud, at fieters er cyklen og pad er stien. Hvis det så er en fietser, der siger brom, er det nok en knallert. Altså “Knallerter skal slukke motoren på færgen” Hvor svært kan det være?.

Men det slet ikke så let. Lidt tyske og danske gloser hjælper lidt, men det er tungt, når man på campingpladsen skal læse, forstå og acceptere reglementet på hollandsk.

Til gengæld er de fleste hollændere både villige og ret dygtige til at tale engelsk. Men den skriftlige kommunikation på skilte og informationsmateriale oversættes ofte ikke. Men sådan er spillereglerne vel også for turister i Danmark?

/Jørgen

PS:

Når jeg ser dette skilt forventer jeg at møde en ret vild hanekok, men det var en fæ-rist, fåre-rist der ventede forude

Wild Rooster?

Cykling i Holland

Jeg troede vi var verdensmestre i at få folk til at bruge cyklen i Danmark. Men det er helt vildt hvad der er af cykler, eller havelåger, her i Holland. For cykling for hollændere er noget andet end for danskere.

  • De kører på havelåger, altså transportredskaber
  • De kører uden cykelhjelm
  • De kører uden regler, eller har et pragmatisk forhold til overholdelsen
  • Der ser glade ud på deres cykler
  • Der er ikke nogen der råber i trafikken
  • De bruger tykke kæder til aflåsning

Det fungerer tilsyneladende uden den store ballade. Vi har været en del af trafikken rundt på cykler i storbyen Amsterdam (så stor som København). Og det er meget anderledes end i DK. Her er nogle regler om at holde tilbage fra højre, række armen ud før man drejer. Meeen! Regler, nå ja. Men det er den helt grundlæggende indstilling til at alle tager hensyn og fletter ind i hinandens mønstre der tilsyneladende får trafikken til at glide uden besvær. Både biler, knallerter, cykler og gående bruger det princip. Der er ikke nogen der ringer med ringeklokker, dytter  eller råber.

Alle cykler uden cykelhjelm, Forældre med børn stablet på cyklen både på stangen, på bagagebæreren, både foran og bagpå, nogen gange er der et barnesæde, andre gange en kasse. Ingen har hjelm på. På landet så jeg en skoleklasse, 5 kl. måske på cykeltur med læreren bagerst. Ingen hjelme!

De kører heller ikke så stærkt. Det duer gaderne i Amsterdam ikke til, og cykeltrafikken og hensynet sætter en begrænsning. Derfor kører de også alle rundt på ‘gamle’ havelåger, hvor man sidder ret op på sadlen.

Og så virker det som om der er mindst 3 cykler pr. indbygger. Alle parkeret meget tæt og ordentligt, og der er meget få vrag, der ligger og flyder.

Det er en tanke værd, om vi måske hjemme laver regler for at undgå skader, for at afvikle trafikken bedre, o.s.v og vi ender med, at bundlinien ikke er bedre, men at vi får en cykelkultur (trafikkultur), hvor man holder på sin ret, bliver mere hidsige og stressede, kommer mere til skade, får færre op på cyklerne i byerne, kommer langsommere frem. Tænk, hvis man i virkeligheden ikke fik færre ulykker ved at køre med cykelhjelm? Gad vide hvor mange der får skader af at cykle i Holland? Dansk Cyklistforbund har på et tidspunkt været skeptiske i forhold til at anbefale hjelm. (Det er nogen år siden).

A pro pos debatten om sundhedssektorens screeningsprogrammer, som fanger nogle potentielt syge, men påfører rigtigt mange ulemper og bekymringer?

Det er værd at kikke på statistikker. Hollænderne er vilde med statistikker, så hvis de bare kunne et pænere sprog kunne det vær sjovt at læse. Hvor mon man finder dem?

Ku’ det tænkes at vi laver for mange regler om alt muligt, og hollænderne har en pointe med deres hensyn-tageri og tollorange?

Jørgen

Ih hvor det går

Det går alt for stærkt. Vi er allerede bagud med at fortælle alt det nye? Eller hvad er det for noget pjat. Der er ikke noget der hedder at være bagud. Det er jo også det turen går ud på: at være opmærksom på det der sker nu og så glemme det der ikke blev til noget.

Så!: jeg sidder ved en havnekaj i Leeuwarden i Holland.  Har aldrig hørt om byen før. Det er en by med mange vandkanaler med plads til sejlads med pramme og både. Og 90.000 indbyggere.

I aften var fredag. Det er jo begyndelsen på weekenden og vi var ankommet så tidligt på dagen, at vi efter hyggelig afslapning ville spise ude. Op på cyklerne ind mod centrum, hvor der var fredagsstemning. Vi havde kun lige låst cyklerne, før vi blev inviteret på vin af nogle meget åbne og festlige hollændere. Vi nøjedes med en hyggelig snak  og blev hjulpet videre til Keukencafé TOTT, en lille restaurant i nærheden.  Lækre sticks med kylling og fisk. Meget charmerende betjening og lutter fremkommelige mennesker omkring os. De bekræftede vores fordom om, at hollændere er nogle gamle, glade flippere, der ikke tager tilværelsen for højtideligt. Er der noget om det?

På vejen tilbage til cyklerne mødte vi igen vininvitationen. Tænk at vi allerede havde fået venner, som kendte os. Vi syntes ikke vi ville trænge os på, og det var ved at blive mørkt, og vejen tilbage til bilen på cykel uden lys, og vi var vist også lidt trætte, og..

Sku’ vi have sagt ja tak og stolet på at der ville være løsninger på alle de problemer vi på forhånd kunne få øje på? Er det hollændere i modsætning danskere?

Jørgen

– bevar din nysgerrighed