The Red Lion skulle have være kroen med fest og ballade den 29. marts. Det udeblev, men vi mødte disse skønne kvinder, som skulle til fest og varmede op og sov den ud i nabocamperen. Vi fik dem udfrittet om Brexit inden festen.
'
Det fish and chips uden fest den 29. marts
Vi har reserveret bord på ’The Red Lion’ i Marston udenfor Oxford. Anledningen er, at vi må bo på deres P-plads mod at besøge kroen. Og så er det den 29. marts.
Menuen er lang med italiensk og spansk inspiration og sponge=sandkage som dessert. Vi fik ’fish and chips’. Dybtstegt torskefillet med ketchup, majornaise og noget andet dip. Salaten glemte de at servere. Den står ikke højt på deres prioritering. Dertil fik vi øl, en pint af noget lokalt. Holdningen til vin fremgik tydeligt af et citat på loftsbjælken:
”Vine is but single broth, ale is meat, drink and cloth" ordsprog fra 16-hundredtallet:
"Vin er ikke andet end en Maggiterning, øl er både mad, drikkelse og tøj" (ikke googles men Jørgens oversættelse)
Det var den 29. marts, dagen for UK’s farvel til EU, så der skulle være fest i gaden, eller vrede og utilfredshed, afhængig af, hvem man holder med. Det troede vi indtil May og de andre begyndte at lave kludder i det. Men vi mødte op for at spise, og håbede at kunne få en snak om EU. Men det var ikke lige oplagt, hvem vi skulle spørge.
Parret ved nabobordet rejste sig, og på vej forbi vores bord spurgte de, om det var os med HYMEREN? Vi snakkede sammen så godt og længe, at jeg bød dem på en øl, som de sagde "Nej tak" til. De skulle køre næste dag, så..
Da vi havde spist vores 'sponge' kom de tilbage og tilbød at give en kop kaffe. De hedder Helen og Roger og ville alligevel gerne høre, hvad vi er for nogen? De er nogle meget søde mennesker, som vi må besøge, når vi kommer, forbi Cornwall senere på turen.
aDe kører i en 20 år gammel Hymer, som de er meget glade for. Den er endda styret i samme side som vores, da den kommer fra Contineltaleuropa. Brexit var de ikke meget for at snakke om. De havde stemt i 2016, men var ikke helt enige. Men politik optager dem ikke så meget, og slet ikke efter at Brexit nu er ved at nedsmelte. Når de mødes med venner, er det no-go at tale om Brexit. De ender altid med at blive delt og uvenner og nogen går tidligt hjem.
Der blev ikke den store ballade eller fest på The Red Lion den 29. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Men indtil videre er det udsat.
Vi blev på pladsen næste dag og besøgte Oxford. Lørdag aften var der rock på plakaten: "The Steam Rollers". Tre gråhårede, som helt tydeligt havde haft en karriere med rock og en spillestil, der var fastholdt gennem alle årene. De ku' noget. Det var sjovt at se publikum. De lignede de gamle tanter, der var med til min konfirmation i 60'erne. Dem ku' jeg slet ikke forbinde med rockmusik, men det er jo osse 50 år siden jeg blev konfirmeret!
/Jørgen