Nu ser der sådan ud i vores lejlighed igen. Det roder med bøger, kort, cykeltøj og værktøjskasser, men der er styr på det. Vi har efterhånden nogle gode pakkelister, som gør det hele nemt og overskueligt, når vi skal forlade den trygge lejlighed i Odense.
Vi gør klar til en forårstur til UK, United Kingdom, England. Det er et af de 28 lande, der er medlem af EU. Eller var medlem. For de forlader fællesskabet den 29. marts, måske? Eller snart derefter? Eller når de har fået en aftale om skilsmissen? Det er ret svært at vide, hvad de vil, og om de vil? Det er ret uoverskueligt for os, og for englænderne. Det er meget nemmere med en pakkeliste, som fungerede sidste gang og som bare lige skal rettes til.
Men englænderne valgte for to år siden at rejse fra EU uden pakkeliste og uden at være enige om, hvor de ville rejse hen. Det ville gå helt galt for mig, og ude fra ser det også ud til at forvirringen er total i UK. Ingen har magt til at stoppe forvirringen og give et klart perspektiv på fremtiden efter 29. marts.
Englænderne er forvirrede. Og de er delt i to næsten lige store blokke, for og imod Brexit. Vi har tidligere mødt folk fra begge sider på vores rejser rundt i Europa. Tilhængerne var ofte meget entusiastiske og havde et stort ønske om, at UK selv igen skal bestemme uden EU-indblanding. "Det var jo os, der vandt 2. verdenskrig". Og dem der helst ville blive i EU rystede ofte lidt på hovedet og kunne ikke rigtigt fatte, hvad der var sket?
Jeg er forvirret. Det er mindst ligeså svært for mig at sætte mig ind i, hvad der skete, og hvad der skal ske. Hvad vil de? Sover de godt om natten?
Det er vores udfordring på denne tur at høre fra englænderne selv, hvad de tænker om deres roderi. Vi kører vestpå fra Harwich mod Wales. Derefter bliver det Cornwall og Sydengland tilbage til færgen, så vi er hjemme igen omkring 5. maj.
Vi tager hjemmefra i morgen tirsdag den 26. marts. Færgen fra Hook van Holland rammer Harwich i UK om aftenen den 28. marts. Vi har en plan om at sove på parkeringspladsen ved en Inn (kro) ved Oxford den 29. Det er i øjeblikket stadig usikkert om og hvornår Exit sker. Men der vil nok være nogen ved baren at snakke med den 29. marts.
/Jørgen
Pakket og klar til afgang i Flensborg. Frisk vand, diesel, gas??!! Første stop om 50-100 km
Der blev afgang som planlagt den 26. marts for at vi kunne nå til England og være til stede, når landet gik fra at være EU land til at være ’independant’. Billetterne med færgen fra Hook-van-Holland var købt og betalt.
Forberedelse og planlægning har fyldt meget siden jul. Temaet for turen er Brexit. Vi vil gerne finde ud af, hvad englænderne tænker på, når de tænker på fremtiden, ude af EU? Der er meget, man kan sætte sig ind i i forvejen om Brexit. Det er spændende, men ret komplekst og ikke helt let.
Og hvor skal vi køre hen? Hvor skal vi bo? Hvor tømmer vi skidt af og hvor finder vi rent vand? Hvor er der noget spændende at opleve? Hvordan er det med UK og historien?
Det plejer at være en god ide at have noget mad med, nogle halvfabrikata, som gør det overkommeligt at tilberede ordentlig mad efter lange køredage. Derfor har vi i flere uger lavet ekstra store portioner af frikadeller, blomkålsrøsti, kødsovs til pasta, amerikanske pandekager, italienske småkager, bagte grønsager, så vi kunne pakke noget ned til senere brug. Op til afgangen skulle de daglige indkøb tilpasses, så der var noget at pakke til turen, og de sidste grønsager i skuffen skulle laves til rejsemad. Vi smider jo ikke mad ud!
Og så er der en sød, der har fødselsdag undervejs. Som ikke ønsker sig noget, men som nemt bliver skuffet!
Når vi kommer retur i starten af maj flytter vi i sommerhus, så der var lige nogle projekter i lejligheden, der skulle gøres færdige. Og der skulle gøres ordentligt rent, så det kan holde et halvt år?
Avisen skulle sættes på pause. Fuldmagter til den kommende generalforsamling. Aftaler med naboen og søster om blomster. En anden nabo om græsslåning.
Børn og børnebørn skulle besøges og krammes ekstra meget inden afgangen, så vi ikke bliver glemt.
Det var dejligt at komme afsted, få bilen pakket i Flensborg og køre de første 100 km. Bilen kører fint som den plejer i højre side, det virker alt sammen.
En god nats søvn var tiltrængt på pladsen i Büdelsdorf. Og vi blev friske til næste dages tur gennem Tyskland og Holland.
/Jørgen
Overnatning i Budelsdorf med 2 gamle HYMER.. 1. stop efter Flensborg. En almindelig kommunal P-plads uden service
Fin plads i Eerbeek ved vandmøllen. Vores bil er slet ikke så stor. Ved siden af en Van på 6,40m, og den er ikke meget mindre at se til. I midten en VW, men den er til gengæld lille
Jeg bruger ikke stor mikrofon og hovedtelefoner som 24/7. Jeg gør mig bare umage for ikke at se for dum ud !
Jeg har lige snakket med Rachel. En ung englænder på vej hjem med sin mors bil fra Holland, hvor hun arbejder. Hun synes Brexit er noget rod. Hun stemte remain, da hun har svært ved at forstå, at det skulle være bedre at stå alene og udenfor. Og hun har svært ved at se, hvad der skulle kunne erstatte EU, selv om der er fejl og mangler ved det. Men hun regner ikke ned at det kommer til at betyde alverden for hende, selv om hun engang kunne ønske at rejse tilbage til UK.
Vi får tiden til at gå på Stena Lines færge fra Hook van Holland til Harwich. Først troede vi, rejsen skulle vare fra 14.15 til ca. 19.15, altså 5 timer. Men der var bøvl med at få alle de store trucks fordelt på dækket. Der var usædvanligt mange, der skulle med færgen denne 28. marts. Mon det har noget med Brexit den 29. at gøre?
Afgangen er 1,5 timer forsinket. Med mange undskyldninger og håb om, at det trods alt har været en god rejse, har kaptajnen på StenaLines M/S Britannica meldt, at ankomsten forventes kl. 21.45, lokal tid. Med afgang kl. 14.15 og ankomst 21.45? 7,5 timer?? Og så har jeg glemt, at der er en times tidsforskel mellem Centraleuropa og UK?
Jeg har opgivet at regne ud, hvor længe turen har varet. Men den er lang og vi kommer sent i havn. Det bliver ikke sjovt at debutere i venstre side af vejen i mørke i en ukendt by. Heldigvis skal vi af samme grund kun køre få kilometer før vi kan parkere langs vandet og sove.
Færgeturen ligger allerede en uge tilbage. Tiden flyver afsted!
/Jørgen
Lang færgetur slutter med overnatning på havnen i Harwich. Vi vågner til en dejlig dag: 29.marts -ud af EU!
Min computer lades op ved nabobordet. Naboerne syns, at det er ok. De kikker efter den, mens den lader. Vi kommunikerer med engelsk og fagter.
Senere sidder de og kikker på nogle instruktionspapirer. Jeg følger lidt med? Måske jeg kan hjælpe? De har købt noget afskærmning til forlygterne på deres bil, og brugsanvisningen skal hjælpe med at montere afskærmningen rigtigt. Men den er på hollandsk. Nijt versteen! Er det mon noget jeg også skulle have ordnet? Jeg opgiver at hjælpe de unge og migselv.
Men det blev anledningen til at snakke med de to, Tunde og Norbert.
De er på vej til Scotland for at finde arbejde. Den kommende nat skal bruges på landevejen til en adresse, hvor de måske kan få arbejde. Ufaglært arbejde på et hotel.
På vejen fra Ungarn har de forsøgt at finde arbejde i Holland. De kan ikke tale hollandsk, så det gik ikke. Tunde har en uddannelse fra universitetet. Med den har hun arbejdet 7 år med kommunikation og markedsføring i Ungarn. Men lønnen var dårlig. Ikke til at leve af.
Hun tog med Norbert til USA for at tjene til en lejlighed i hjemlandet. De arbejdede på et 3 måneders turistvisum i et helt år med at renovere hoteller. Male og rengøre. Da de var færdige, blev de hentet af politiet og kom i fængsel, og deres situation var ret håbløs. Ingen opholdstilladelse, ingen arbejdstilladelse. Men en flybillet hjem havde de, og det hjalp dem til sidst. Arbejdsgiveren så de ikke mere til, og heller ikke de 22.000 $ han skyldte. De var sikre på, at han havde meldt dem til politiet.
Nu håber de på succes i Scotland. De lytter, når jeg fortæller, at Brexit er tæt på, og at det blandt andet er opfundet for at forhindre folk som dem i at slå sig ned i UK.
Tunde vil ikke tilbage til Ungarn. Folk er meget negative og vrede, brokker sig og skælder ud. Det er det Orban lever af. Hun tror ikke det bliver bedre. Hun vil have et bedre liv. Norbert vil hjem, når de har tjent penge. Scotland må ikke slå fejl.
Vil Brexit sende dem hjem igen snart?
/Jørgen
Vi vågnede (tidligt) ved havnen i Harwich i det fineste sommervejr. Jeg talte med en ældre mand som kunne fortælle om den lange periode med fint vejr der desværre snart blev afløst af vintervejr.
The Red Lion skulle have være kroen med fest og ballade den 29. marts. Det udeblev, men vi mødte disse skønne kvinder, som skulle til fest og varmede op og sov den ud i nabocamperen. Vi fik dem udfrittet om Brexit inden festen.
' 
Det fish and chips uden fest den 29. marts
Vi har reserveret bord på ’The Red Lion’ i Marston udenfor Oxford. Anledningen er, at vi må bo på deres P-plads mod at besøge kroen. Og så er det den 29. marts.
Menuen er lang med italiensk og spansk inspiration og sponge=sandkage som dessert. Vi fik ’fish and chips’. Dybtstegt torskefillet med ketchup, majornaise og noget andet dip. Salaten glemte de at servere. Den står ikke højt på deres prioritering. Dertil fik vi øl, en pint af noget lokalt. Holdningen til vin fremgik tydeligt af et citat på loftsbjælken:
”Vine is but single broth, ale is meat, drink and cloth" ordsprog fra 16-hundredtallet:
"Vin er ikke andet end en Maggiterning, øl er både mad, drikkelse og tøj" (ikke googles men Jørgens oversættelse)
Det var den 29. marts, dagen for UK’s farvel til EU, så der skulle være fest i gaden, eller vrede og utilfredshed, afhængig af, hvem man holder med. Det troede vi indtil May og de andre begyndte at lave kludder i det. Men vi mødte op for at spise, og håbede at kunne få en snak om EU. Men det var ikke lige oplagt, hvem vi skulle spørge.
Parret ved nabobordet rejste sig, og på vej forbi vores bord spurgte de, om det var os med HYMEREN? Vi snakkede sammen så godt og længe, at jeg bød dem på en øl, som de sagde "Nej tak" til. De skulle køre næste dag, så..
Da vi havde spist vores 'sponge' kom de tilbage og tilbød at give en kop kaffe. De hedder Helen og Roger og ville alligevel gerne høre, hvad vi er for nogen? De er nogle meget søde mennesker, som vi må besøge, når vi kommer, forbi Cornwall senere på turen.
aDe kører i en 20 år gammel Hymer, som de er meget glade for. Den er endda styret i samme side som vores, da den kommer fra Contineltaleuropa. Brexit var de ikke meget for at snakke om. De havde stemt i 2016, men var ikke helt enige. Men politik optager dem ikke så meget, og slet ikke efter at Brexit nu er ved at nedsmelte. Når de mødes med venner, er det no-go at tale om Brexit. De ender altid med at blive delt og uvenner og nogen går tidligt hjem.
Der blev ikke den store ballade eller fest på The Red Lion den 29. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Men indtil videre er det udsat.
Vi blev på pladsen næste dag og besøgte Oxford. Lørdag aften var der rock på plakaten: "The Steam Rollers". Tre gråhårede, som helt tydeligt havde haft en karriere med rock og en spillestil, der var fastholdt gennem alle årene. De ku' noget. Det var sjovt at se publikum. De lignede de gamle tanter, der var med til min konfirmation i 60'erne. Dem ku' jeg slet ikke forbinde med rockmusik, men det er jo osse 50 år siden jeg blev konfirmeret!
/Jørgen
Vi kom til et Unesco-beskyttet naturpark, og så var det gamle kul- og jernminer vi sov i. Men det var ret flot alligevel. Og det var beskyttet som historisk industriområde.
Spiste fødselsdaqgsmiddag på The Horseshoe Inn, og kunne sove på P-pladsen lige uden for døren. Der var nogen udfordringer med kørsel på nogle små veje og en bro hvor bilen var tæt på at blive hængende på 'maven
Fin campingplads i den sydvestlige del af Wales med udsigt over mod Irland. Der blev regnvejr om natten, men ok men koldt vejr om dagen
Meget fin kro hvor vi kunne parkere og overnatte, hvis vi købte lidt på kroen. Og det gjorde vi så, fordi det er nemt af finde nogen at snakke med. Og der var mange gode historier at finde, og oplæg til spændende skattejagt/besøg
Parkeringsplads ved marinaen i Holyhead. Tydeligt at det er udkant. Især i gaderne omkring centrum af byen.
Snowdonia, mange telte med hikere. Vi skal cykle rundt i morgen, hvis vejret er til det
Fantastisk parkering ved en lille bro, som kun kunne bære 2,5T, altså :find en anden vej med vores camper. Broen blev passet af frivillige, som opkrævede bropenge for at financiere broens vedligeholdelse, så den kunne overleve 116 år mere. Barry havde jeg en god snak med om Brexit og lokalområdet.
På vej fra Wales til Cornwall, England stoppede vi i den lille by Chepstow. Fin parkering ved Castle fra 11-hundretallet. Vi kikkede bare lige ind på pub'en, hvor der var levende musik. Og mødte nogle flinke folk, som måske bliver venner på besøg i Danmark.
Begyndende regnvejr på P-pladsen ved Balnoon Inn. Her spiste vi traditionel engelsk søndagsmiddag: Roast[
Parkering med en fantastisk placering. Og vejret skiftede i løbet af natten, fra tung regn , blæst og kulde hele dagen, til det fineste solskin og let og lun vind. Lige noget for surferne, og os. Her blev vi lige en ekstra dag
Blå himmel og hav fra morgenstunden<
I dag har det været rigtig dejligt vejr fra morgenstunden. Vi stod tidligt op, fordi solen skinnede gennem vinduet fra en skyfri himmel. Udsigten er mod syd til en sandstrand med masser af bølger. Selv om det er vindstille, er bølgerne store. Lige noget for surfere.
Vi fandt frem til Praa Sands Beach i går. Meget sidst på dagen. Vi havde kørt rundt i det sydvestligste Cornwall i kulde, regn og blæst. Regnen var startet om natten og varede hele dagen i går. Men vi tog turen som turister og besøgte Tate kunstmuseum i St. Ives, derfra til Lands End. Begge steder blev vi grundigt gennemblødt i 8° og kuling.
St Ives. En kunstnerby med et meget dejligt Tate-museum med masser af engelsk kunst. Ikke mindst Barbara Hepworth's skulpturer
Og begge steder fik vi nogle rigtig gode oplevelser. Det havde været nemmere at blive siddende inde i det ubehagelige vejr. Men vi vidste, at tøjet kunne blive tørt og vi kunne komme ind og spise god mad i en varm og hyggelig bil. Så pyt med kolde næser og våde bukser.
Lands End i regn, kuling og kulde. Det passede faktisk meget godt til at være ved verdens ende.
I dag har været helt modsat i går. Sol og lunt vejr. Hele dagen er gået med ture langs stranden, snak med surfere og nogen af alle hundefolkene. Om hunde. Og lidt om Brexit. Hundene bekymrer sig ikke om Brexit. Men englænderne tager sig af deres hunde. Jeg plejer hurtigt at kunne få nok af hunde. Her er der hunde overalt. Restauranter og caféer inviterer hundene indenfor. Bilerne rummer to forældre, 3-4 børn og 1-3 hunde. Det er som om alle har hund.
Morgentur langs Praa Sands Beach med hundemand
Og der er faktisk ikke så meget ballade med de hunde. Der er sjældent nogen, der gør eller gør. Næsten ingen hundelort på gaden. Ingen hundeslagsmål. Er englænderne bedre til at holde hund? Er hundene bedre til at omgås hinanden, fordi de er så mange og fordi de får lov uden snor? Eller er jeg ved at blive hundetolerant? Eller bare så gammel, at hundespørgsmålet er kommet på en anden dagsorden?
Hundene er ret fredelige. Man skal ikke være bange.
Historien fra i dag er fra i dag. Sidste historie fra Oxford er fra den 29. marts. Det er 20 dage. Der ligger rigtig mange oplevelser på en lang tur rundt i Wales og venter på at blive fortalt. I dag har jeg lige behov for at komme i nutid. De andre historier kommer.
/Jørgen
Parkering på en farm-campingplads nær Tintangel. På "eco-pladsen", som pladsmanden omtalte den. Der var grønt græs, lige ud til køerne, omgivet af kaninhuller, med en fantastisk udsigt helt til America fra 200 m over Atlanterhavet. (hvis det nu havde været en af de hvide campere havde det set noget værre ud end vi gør).
Der er så skønt ude i naturen. I Dartmoor, heden hvor Baskerville-hunden bor. Det var fuldmåne, da vi skulle falde i søvn i mørket. Dartmoor er et kæmpe naturpark, så stor, at man kan vandre en tur på 55 miles=75 km på 2 dage uden at bevæge sig ud af heden. Det fortalte nogle frivillige, som skulle overvåge 3 hold ( ud af et meget stort antal deltagere) af vandrere, som deltog i et stort stævne.[/caption]
Første gang der er vejr til at finde solstolene frem. Det blev fejret med en dejlig sun-downer-servering på en campingplads. Det var hvad vi kunne finde i området. Og der var da også hyggeligt sammen med de andre campingvogne.
P-pladsen ved Cottage Garden i East Lambrook
Det er ikke fordi vi ikke oplever noget, at der er lidt længe mellem indlæggene.
Tvært imod bliver vi hver eneste dag forbavsede over, hvordan dagen tager en drejning og åbenbarer nogle fine oplevelser og nye overraskelser.
Cottage garden i East Lambrook, Sommerset
I dag skulle vi finde en have som Lene havde læst om, og ville se. Og købe blomster med hjem! Og så skulle vi bo ved en kro i nærheden. Det sidste var ikke lige så let.
Vi fandt haven i en lille landsby i Sommerset, East Lambrook Manor Gardens. Forinden havde vi kørt gennem noget enestående terræn langs Bristol Kanal kysten. 25% stigninger op og ned. Bilen klarede det fint med fuld last. Man skal bare ikke stoppe undervejs på vej op.
Der var gode historier i den have. Og kaffe.
Margery Fish blev berømt for sin måde at dyrke Cottage Gardens. Hun havde købt et stort hus med have for at flytte væk fra London, da der blev for meget 2. verdenskrig. Hun vidste ikke noget om haver, men lærte sig det, skrev bøger og blev berømt.
På en 65-billet kom vi ind til herlighederne. Kun lige inden for døren løb jeg ind i Mark. Han er havens eneste rigtige gartner nu. Vi fik en god snak bl. a. om at gøde jorden og ikke planterne. Imens kom en besked på min telefon: "Kender du den?" blev der spurgt, med et billede af en grøn plante, der kunne ligne en rosmarin, som det så ikke var. Jeg ved ikke noget om blomster, men det gør Mark, min nye blomsterven. Artemisia Absentia? eller måske nærmere artemisia arbetanum? eller vulgaris. Mark var ikke helt sikker, da billedet var lidt uskarpt.
Godt med ekspertviden ved hånden. På dansk er det bynke eller malurt. Opklaringen blev sendt retur til den nyslåede haveejer i DK.
Mark var klædt på til omgivelserne i den flotte have.
Lene købte stort ind hos Elly, den unge medhjælper i havebutikken, som godt ville snakke Brexit. Vi parkerede på en stor, næsten tom P-plads i den lille landsby, så efter at have etableret god kontakt til Elly var det da nærliggende at spørge, om vi måske kunne parkere for natten?
Ja, mon ikke. Hun ville spørge ejeren. Mike var lige gået forbi.
Mike på sin parkeringsplads. Sød, spændende fyr. 69
Og så kom Mike Werkmeister og ville snakke. Danmark, Norge Sverige i 70'erne i en gammel VW-rugbrød. Han havde været gennem DDR og Rusland. Det har vi da også, næsten. Senere kunne han fortælle om, hvordan han som grafisk designer for 11 år siden ( 2008, krise, billig billig) var blevet ejer af en verdensberømt have, som han nu med alt for meget arbejde driver videre.
Vi måtte gerne bo på hans parkeringsplads, bare lidt nede i hjørnet. En tur på kro lige ved siden af og en lille øl og evaluering af dagen i den blå time inden godnattid. Pyha.
Rose and Crown, pub, kro, restaurant. Dog ingen musik denne aften. Men en nydelig forårsaften med det blå.
I forgårs besøgte vi de to vi mødte i Oxford, i morgen skal vi besøge George og Bridget i Bristol. Han spillede på en pub vi besøgte. De rejser til Nordnorge til sommer, og kommer til Odense på vejen hjem.
Der er hele tiden masser af spændende oplevelser. Kan det blive for meget? Skal vi køre hjem? ;-)
/Jørgen
To biler man kan bo i hygger sig med hinanden. En stor og en større. På visit hos George og Bridget i Bristol forstad[/caption]
En meget stor campingplads, som var ok for en enkelt overnatning med bad. Den ligger meget fint så man kan cykle langs floden lige ind til centrum af Salisbury. Det var en dejlig by at besøge.
Parkering på promenaden, Madeira Drive i Bristol. Lidt urolig først på aftenen, men ellers fint. Dejlig udsigt over vand og Bristol Palace Peer
Karen med The Times og sin mand. Og en ung pige med SnapChat?
Det blev et billede af en dames hånd med The Times. På en kædecafe, Costa, på en travl gade i Salisbury.
VI havde lige betalt 13 Pund for at komme ind i katedralen, og så ville Lene have kaffe! Det var en flot oplevelse i kirken, og bagefter fandt vi et sted med kaffe, og en lille havregrynsting.
Lene blev hurtigt færdig med sin kaffe. Og mens hun fik ros for sin påklædning i en tøjbutik, som hun glad forlod med rosen alene, uden at købe noget, fordrev jeg tiden på cafeen med at studere mit kamera. Og pegede lidt omkring med det. Testede eksponeringen, - og fik øje på The Times i søgeren. Klik!
Det billede kunne måske bruges til en historie om alle dem, jeg havde set på bænke og og ved busholdepladser med The Times. Og så ville jeg undersøge, om og hvorfor der er særligt mange i Salisbury, der læser den avis? Det får jeg nok aldrig gjort.
Katedralen i Salisbury mener jeg var et omdrejningspunkt i Jorden Søjler af Ken Follet. Hvis man kan lide bygningsværker og katedraler er den et besøg værd. Og Salisbury er en dejlig by med marked og hyggelige gader </ Da jeg var færdig med kaffen og det andet, kom Karen hen til mig og spurgte, om jeg var fra Danmark? På dansk. Karen var damen med armen med avisen. Hendes mand, manden på billedet med Karens arm med avisen, mente at have hørt os tale dansk.
Karen var slet ikke sådan en dansker, med camper og hund. Hun boede i Salisbury. De har været gift i 52 år, og har boet 26 forskellige steder i England. Hun syntes det var sjovt at tale dansk, og at Brexit er noget rod. Det ender skidt for de konservative, og så kommer ham den forfærdelige. Det bliver slet ikke godt.
Hun var sød og ønskede os en god tur til Brighton. Tusind tak for det og for snakken.
/Jørgen
Der dyrkes vin i England. Ligesom i Danmark. Det er for mig ukendte druesorter. Det smager ikke dårligt. På denne vingård har de været i gang i 17 år, så det går tilsyneladende godt. De får udsolgt hvert år. Vinen drikkes frisk
Tilbage på havnen i Harwich. Sidste nat i UK med udsigt til continerterminalen
Det er vores 7. tur på rejse i bilen. Der er kommet mange kilometer og erfaringer ind på kontoen. Vi føler efterhånden, at vi har styr på, hvordan vi får gode oplevelser ud af anstrengelserne.
For det kommer ikke af sig selv. Vi er nødt til at gøre os umage for at det bliver godt. Både før vi tager afsted og mens vi rejser. Vi køber et par rejsebøger om de områder vi vil besøge og låner, hvad vi kan finde på det analoge bibliotek. Lene er god til at skimme mange sider og finde noget interessant at lede efter. Wikipedia og Google er uundværlige hjælpere både til planlægning og til opslag undervejs.
Vi venter på færgeafgang næste morgen fra Harwich
Og så holder vi øjne og ører åbne, mens vi flytter os. Her kommer den helt store styrke ved at rejse med huset på ryggen. Det gør det muligt at reagere på det vi ser og oplever og tilpasse planerne hurtigt.
Det har vi gjort meget på denne tur. Det skyldes nok i høj grad, at sproget ikke har været en barriere for at komme i kontakt med dem, vi har mødt. Og vi har mødt rigtig mange mennesker og fået nogle gode samtaler med mange af dem. Godt hjulpet på vej af vores interesse for og irriterende spørgsmål om Brexit. To gange blev det til venskaber med besøg i engelske hjem og genbesøg i Danmark senere på året. Her var det måske i højere grad den fantastiske engelske pub-kultur, der var indgangen. Og så er de generelt meget åbne, imødekommende og venlige, englænderne.
Men at gøre sig umage, være åbne, holde øje med det spændende og gribe chancerne koster energi. Og sideløbende skal bilen køres og passes, der skal laves mad og findes rent vand, gas, indkøb, et sted at tømme beskidt vand, alt sammen i fremmede omgivelser, en fremmed kultur og et fremmed sprog. Så vi har også lært at mærke, når vi er fyldt op og har brug for længere pauser.
Vi havde booket færgebilletterne, så turen kunne vare 6 uger, og vi kunne være med i festen omkring Brexit d. 29. marts. Det skulle oprindeligt bare have været en kort 3 ugers forårstur til Wales. Det blev fem intense uger i Brexitland, Wales, Cornwall og Sydengland .
Anton spørger farmor, hvornår hun kommer på besøg[/caption] Når vi begynder at kikke på vores liste over mulige spændende steder for at se, hvad vi mangler at opleve. Når vi parkerer i en by og drikker en hurtig kop kaffe og undgår øjenkontakt og tænker: har vi ikke set det her før. Når de gode samtaler med dem vi har gæstet bliver ved med at summe i hovedet og skygger for nyt. Når vi tænder for en podcast, mens vi kører på motorvejen. Når afstanden til Odense bliver kortere og ikke længere. Når vi tænker på det dejlige forår, der venter hjemme i haven. Så er det nogle af mange signaler, der fortæller, at nu er vi fyldt op og skal vende næsen hjemad og lade op til næste tur. Selv om færgebilletten skal ombookes til en uge tidligere. 
Under dæk på vej over den engelske kanal
/Jørgen
- Du er her:
-
Forside
-
Ture med rejsebil
- 2019 Brexitland