Det er ikke fordi vi ikke oplever noget, at der er lidt længe mellem indlæggene.

Tvært imod bliver vi hver eneste dag forbavsede over, hvordan dagen tager en drejning og åbenbarer nogle fine oplevelser og nye overraskelser.

Cottage garden i East Lambrook, Sommerset

I dag skulle vi finde en have som Lene havde læst om, og ville se. Og købe blomster med hjem! Og så skulle vi bo ved en kro i nærheden. Det sidste var ikke lige så let.

Vi fandt haven i en lille landsby i Sommerset, East Lambrook Manor Gardens. Forinden havde vi kørt gennem noget enestående terræn langs Bristol Kanal kysten. 25% stigninger op og ned. Bilen klarede det fint med fuld last. Man skal bare ikke stoppe undervejs på vej op.

Der var gode historier i den have. Og kaffe.

Margery Fish blev berømt for sin måde at dyrke Cottage Gardens. Hun havde købt et stort hus med have for at flytte væk fra London, da der blev for meget 2. verdenskrig. Hun vidste ikke noget om haver, men lærte sig det, skrev bøger og blev berømt.

På en 65-billet kom vi ind til herlighederne. Kun lige inden for døren løb jeg ind i Mark. Han er havens eneste rigtige gartner nu. Vi fik en god snak bl. a. om at gøde jorden og ikke planterne. Imens kom en besked på min telefon: "Kender du den?" blev der spurgt, med et billede af en grøn plante, der kunne ligne en rosmarin, som det så ikke var. Jeg ved ikke noget om blomster, men det gør Mark, min nye blomsterven. Artemisia Absentia? eller måske nærmere artemisia arbetanum? eller vulgaris. Mark var ikke helt sikker, da billedet var lidt uskarpt.

Godt med ekspertviden ved hånden. På dansk er det bynke eller malurt. Opklaringen blev sendt retur til den nyslåede haveejer i DK.

Mark var klædt på til omgivelserne i den flotte have.

Lene købte stort ind hos Elly, den unge medhjælper i havebutikken, som godt ville snakke Brexit. Vi parkerede på en stor, næsten tom P-plads i den lille landsby, så efter at have etableret god kontakt til Elly var det da nærliggende at spørge, om vi måske kunne parkere for natten?

Ja, mon ikke. Hun ville spørge ejeren. Mike var lige gået forbi.

Mike på sin parkeringsplads. Sød, spændende fyr. 69

Og så kom Mike Werkmeister og ville snakke. Danmark, Norge Sverige i 70'erne i en gammel VW-rugbrød. Han havde været gennem DDR og Rusland. Det har vi da også, næsten. Senere kunne han fortælle om, hvordan han som grafisk designer for 11 år siden ( 2008, krise, billig billig) var blevet ejer af en verdensberømt have, som han nu med alt for meget arbejde driver videre.

Vi måtte gerne bo på hans parkeringsplads, bare lidt nede i hjørnet. En tur på kro lige ved siden af og en lille øl og evaluering af dagen i den blå time inden godnattid. Pyha.

Rose and Crown, pub, kro, restaurant. Dog ingen musik denne aften. Men en nydelig forårsaften med det blå.

I forgårs besøgte vi de to vi mødte i Oxford, i morgen skal vi besøge George og Bridget i Bristol. Han spillede på en pub vi besøgte. De rejser til Nordnorge til sommer, og kommer til Odense på vejen hjem.

Der er hele tiden masser af spændende oplevelser. Kan det blive for meget? Skal vi køre hjem? ;-)

/Jørgen