Blå himmel og hav fra morgenstunden<

I dag har det været rigtig dejligt vejr fra morgenstunden. Vi stod tidligt op, fordi solen skinnede gennem vinduet fra en skyfri himmel. Udsigten er mod syd til en sandstrand med masser af bølger. Selv om det er vindstille, er bølgerne store. Lige noget for surfere.

Vi fandt frem til Praa Sands Beach i går. Meget sidst på dagen. Vi havde kørt rundt i det sydvestligste Cornwall i kulde, regn og blæst. Regnen var startet om natten og varede hele dagen i går. Men vi tog turen som turister og besøgte Tate kunstmuseum i St. Ives, derfra til Lands End. Begge steder blev vi grundigt gennemblødt i 8° og kuling.

St Ives. En kunstnerby med et meget dejligt Tate-museum med masser af engelsk kunst. Ikke mindst Barbara Hepworth's skulpturer

Og begge steder fik vi nogle rigtig gode oplevelser. Det havde været nemmere at blive siddende inde i det ubehagelige vejr. Men vi vidste, at tøjet kunne blive tørt og vi kunne komme ind og spise god mad i en varm og hyggelig bil. Så pyt med kolde næser og våde bukser.

Lands End i regn, kuling og kulde. Det passede faktisk meget godt til at være ved verdens ende.

I dag har været helt modsat i går. Sol og lunt vejr. Hele dagen er gået med ture langs stranden, snak med surfere og nogen af alle hundefolkene. Om hunde. Og lidt om Brexit. Hundene bekymrer sig ikke om Brexit. Men englænderne tager sig af deres hunde. Jeg plejer hurtigt at kunne få nok af hunde. Her er der hunde overalt. Restauranter og caféer inviterer hundene indenfor. Bilerne rummer to forældre, 3-4 børn og 1-3 hunde. Det er som om alle har hund.

Morgentur langs Praa Sands Beach med hundemand

Og der er faktisk ikke så meget ballade med de hunde. Der er sjældent nogen, der gør eller gør. Næsten ingen hundelort på gaden. Ingen hundeslagsmål. Er englænderne bedre til at holde hund? Er hundene bedre til at omgås hinanden, fordi de er så mange og fordi de får lov uden snor? Eller er jeg ved at blive hundetolerant? Eller bare så gammel, at hundespørgsmålet er kommet på en anden dagsorden?

Hundene er ret fredelige. Man skal ikke være bange.

Historien fra i dag er fra i dag. Sidste historie fra Oxford er fra den 29. marts. Det er 20 dage. Der ligger rigtig mange oplevelser på en lang tur rundt i Wales og venter på at blive fortalt. I dag har jeg lige behov for at komme i nutid. De andre historier kommer.

/Jørgen