8. 9. Varberg på havnen

Sidste overnatning på Norgesturen foregik på havnen i Varberg. Stena Line færgen er på vej ind i havn og senere på dagen er vi tilbage i Flensborg og måske Odense

7. 9. Hajstorp ved slusested på Götakanalen

6. 9. Karlskoga ved søen Mökeln

Parkeringsplads i Karlskoga. Her var en Hr. Nobel direktør for Boforsfabrikkerne. Og hans testamente ligger her i byen.
Bofors har også produceret dynamit. Det er bare lidt tunge regnskyer der hænger over bilen. Ikke dynamit.

5. 9. Nusnäs udenfor Mora

Nusnäs Båtklub ved Mora. Fin parkering ved Siljansøen med udsigt ind mod Mora. Knive og afslutning af Vasaloppet.

4.9. Kölströmmen Hall Ljusnan Ren, Färila

Flot plads ved Ljusnan fossen. M en an kan skimte fossen og mur ved breden. Muren stammer fra den tid, hvor fossen blev brugt til transport (flotning) af træ til udskibning. Det sluttede i 1968.

3. 9. Galtström Hamn, Midsverige

Dejlig parkering på Galtstrøm Hamn. Lige da det begyndte at regne. Der var virkelig tung regn hele natten, så vi måtte tage høreværn på for at sove. Næste dag var der dete fineste solskin hele dagen med udesidning og skovtur . Havnen var engang udskibning af jern fra jernovnen inde i skoven

2.9 Berghamn Fiskelaget, Höga Kusten, Sverige

Lille bygda ved Botnhavet, som tidligere var aktivt fiskerleje. 25 bor her fast sammen med en del ferieboliger. Det blev en fin eftermiddag med sol, efter at dagen i går druknede i regn.

1.9. Ratan handelssted, Robertsfos

Man skulle være hurtig for at tage et billede mellem bygerne. Bopladsen er en dejlig plads, væk fra den store vej , og ud til Botnhavet.

31.8 Luleå Havn

På havnen i Luleå med Georg Stage i baggrunden. Georg Stage så vi første gang den 24. juli i Bergen til Tall Ships Race

30.8. Kattilakoski, Sverige

En meget flot, præmieret vejvæsensplads ved Torninoelven, på den svenske side. Fiskeri forbudt uden fiskekort. Her bor vi lige på den sydlige side af polarcirklen. Vi er altså kørt ud af Arktis.

29.8. Hetta, Hetantie, Finland

Overnatning på en plads ved en sø langs hovedvej 92, gennem Finland. Det blev blæst og regn i løbet af natten, og regn det meste af næste køredag

28.8. Láhpoiáurig Kautokeino, Norge

Fin P-plads før grænsen til Finland, altså en tur tilbage til Norge for at sove, inden vi kører til Sverige. Igen masser af birk, lyng, søer, ingen mennesker

27.8. Inari-søen, nær Väyla, Finland

De tusind søers land kaldes Finland. Vi er kun lige begyndt på en lille tur gennem Finland fra Kirkenes mod Karasjok og Koutokeine. Og det hat været birk, lærk, fyr og søer. Ingen mennesker, ingen byer. Nogle elsdyr og ingen renser.
Vi fik lov at holde ved en lille, privat havn, og skulle vi fange en aborre eller ørred gjorde det ikke noget.

26.8. Grense Jakobselv, Kirkenes

Fin udsigt med nedgående sol over ishavet. Russerne kikker os over skulderen, mens de overvåges af nordmændene

25.8. Mattisbukta, Bugøynes

En lille plads langs vejen til Bugøynes. Et forladt fiskerleje, som fik en renæssance fordi de begyndte at fange kongekrabber i stor stil.

24.8 Vadsø, Varanger,

En dag med regn og tåge, og kun 7 gr. på visit i Vardø. Flyttede bilen 75 km og holder i Vadsø, dog stadig i regn. Det er en lidt større by med muligheder for lidt underholddning

23.8. Hamningberg, Varanger

End of Europe, skriver de her. Det er temmelig meget længere ude end Lars T's mark. Men flot og fredeligt.

22.8. P-Plads på Tanafjordwegen

P-Plads med fred og ro ved Tana-fjord og -flod. Der var ingen fisk at fange med mit udstyr og talent

21.08 Slettnes fyr, Gamvik, Nordkinnhalvøya

Det alternative Nordkap. Dette punkt er forbundet med Europa. Meteorologisk set er dette et sted på jorden, hvor der ikke findes sommer.

20.8 Lebesby, Nordkinnhalvøya

Her skal vi sove og spise aftensmad. Og måske fange en fisk.

19.8. Smørfjorden, Porsangerhalvøya

Ren Paradis kunne være overskriften det område vi kører i. Ud over det er Peters rengøringsselskab. Vejret er skiftet til meget blæsende og vådt på Nordkap. Her ved Smørfjorden er der roligt, for campister og rener

18. 8. Nordkap 2

På andendagen var tågen forsvundet, men vinden var stadig kraftig fra en anden, lunere retning. Hen under aften kom der igen masser af flotte skyer i solnedgangen. Og der var en ordentlig stribe biler, langt færre end for en måned siden

17. 8. Nordkap

Så nåede vi Kap'n inden det blev mørkt, og koldt.

16. 8. Vasbotndalen, Talvik

Overnatning med en fin udsigt over vandet, og udsigt til regnvejr i nat

15. 8. Hatteng, Storfjord, Troms

Vi havde fundet en plads for natten, indtil vi opdagede, at det måske ville koste 710 Nkr. at overnatte på P-pladsen. Vi spiste aftensmad og kørte 60 km længere til en plads med flere biler. Nu ligner vejret faktisk mine forestillinger om vejret i Nordnorge, efter næsten 4 uger med sydlandsk klima

14. 8. Tromsø centrum

Vi ankom i solskin og nåede en fin tur rundt i Tromsø centrum. Da vi vågnede næste morgen var det regnvejr, støvregn og tåge. Og vi var blevet næsten 500 Nkr fattigere af at parkere i 21 timer

13. 8. Sørreisa, Troms

Nu 150 km fra Tromsø. Vores nabo er fra Schweiz. Det er en stor bil at køre rundt i. Men han kan vel komme igennem det meste.?

12.8. For enden af Gryllefjorden, Senja

[caption id="attachment_2280" align="alignnone" width="474"] Gryllefjord midt om natten, kl. 3.13[/caption]
I læ for vind og bølger i bunden af Gryllefjorden. Dejlig lunt, indtil solen forsvandt bag fjeldkammen. Så blev det hurtigt koldt.

11. 8. Plads mellem Myra og Nyksund

[caption id="attachment_2252" align="alignnone" width="474"] Dina-land. Vi genlæser Wasmos bog Dina. Handlingen foregår hovedsaglig på et handelsted i Nordland. Jeg synes det her ligner stemningen. Og vi kan regne ud, at det fiktive sted Reinsnæs må ligge her omkring.[/caption]
Bopladsen mellem Myra og Nyksund, Vesterålen. Flot kik ud over Norskehavet. Vejret er skiftet til noget, der ligner forestillingen om at være nord for Polarcirklen

10. 8. Raftsundet II

Her holder vi for 2. dag ved noget fint fiskevand langs Raftsundet. Det blev til 2 flotte makreller der blev til aftensmad og frokost i morgen. Der var 25 gr. og ingen vind, så det blev en dag som ved en strand i Italien. bortset fra at vi var et stykke nord for Polarcirklen.
Pladsen er lige over for indsejlingen til Trollfjorden. En særlig smuk og spændende fjord, som krydstogtskibe og den norske Hurtigruten vender i når de kommer forbi. Vi kikkede på at de andre nød turen.

Raftsundet I,5 Digermulen

På cykelturen langs Raftsundet så vi en dejlig plads ved vandet, men den var optaget af nogle unge med telt. De nød muligheden for at bade fra klipperne. Alligevel stoppede vi for at spørge om de havde tænkt sig at blive hængende hele dagen? Og heldigvis var de søde og snakkesalige, og var faktisk ved at pakke og gøre klar til at køre videre. 5 unge i en transporter på vej tilbage til Sydtyskland efter en tur rundt om Nordkap

9. 8. Raftsundet I, Digermulen

Vi har god tid til at finde spændende pladser at bo. Igen har vi forladt E10 og kørt ad en mindre vej langs Raftsundet. Nu var det blevet weekend for nordmændene og det blev svært at finde plads på en campingplads. Vi trængte ellers til at få nyt vand og et bad. Vi fandt vand ved købmanden i Digermule, og så kunne vi klare os igen med et havbad og brusebad i bilen.

8. 8. Brenna, Austvågøy

Når vi finder veje væk fra den gennemgående E10, er der gode chancer for at finde skønne pletter at slå sig ned. Her ved Brenna på øen Austvågøy. Her er vi lige kommet retur fra en flot cykeltur ad besværlige grusveje langs kysten til en næsten forladt bebyggelse.

7. 8. Uttakleiv

Fin plads med udsigt over bugten mod nord og solnedgang over det store Norskehav

 

6. 8. Avløysinga, Fredvang

[caption id="attachment_2205" align="alignnone" width="474"] Solnedgang betyder ikke at det bliver mørkt[/caption]
Fricamping på Lofoten er ret nemt og giver nogle spændende steder. Der er masser parkeringspladser og små vigepladser, hvor man må blive holdende natten over. Man må som regel ikke 'campere' med borde og stole i længere perioder, men det er ok at finde grillen frem eller tænde et bål og grille den friskfangede fisk. Lige på den her plads var der gode fiskemuligheder, men den makrel, der bed på min krog hoppede af igen, da den kom så tæt på, at den ku' se mig.

5. 8. Ved havnen i Reine, Moskenes, Lofoten

[caption id="attachment_2200" align="alignnone" width="474"] Der er mange om at kikke på det flotte Lofoten, og mange af dem fylder godt med deres store biler. Det ved de dem der har en plads man kan holde på. 200 Nkr for en halv dag. Men så kan man også få rent vand på.[/caption]
Der er mange om at kikke på det flotte Lofoten, og mange af dem fylder godt med deres store biler. Det ved de dem der har en plads man kan holde på. 200 Nkr for en halv dag. Men så kan man også få rent vand på.

4. 8. Løpviken, nær Bodø

Vi brugte søndagen på museer i Bodø og omegn og fandt en boplads med fin udsigt over farvandet omkring Bodø

3.8. Bodø havn

Vi kom til Bodø lørdag eftermiddag. Det var en noget kedelig fornemmelse i gråvejr. Byen var nærmest tømt for mennesker. Vi fandt en P-plads ved havnen tæt på byens centrum. Det blev til en længeretur gennem, byen med bl.a. tjek af færgetider og priser til Lofoten. Det blir dyrt at være længere end 6 m!

2.8. Holand ved Svartisen

Det var med denne udsigt vi gik i seng. Engebræen ved Svartisen kryber ned af fjellet. Den kan flytte sig op til 2 m i døgnet. Klimaændringer har gjort at den de sidste år ikke når så langt ned til Holandfjorden

31.7-1.8 Kleivhalsen, nær Stokvågen

Aftenudsigt ud over Lovund. Træna ligger langt bag den nærmeste ø. Bopladsen er på en parkering ved en udsigtsplads over sundet og øerne ved Stokvågen

30.7 Nes, Vega, P-plads

Vi fandt et sted hvor vi kunne spise fiskesuppe, og værten sagde at vi roligt kunne parkere i området. Næste morgen så vi en mand liste hen og tage et billede af vore boplads. Han ville måske gå gøre noget ved det. Engang når vi er kørt.

29.7 Sundsvoll, Vega

Wildcamping på Vega, lige i vandkanten med udsigt Søla, en ubeboet ø vest for Vega

28.7 Havnen på Leka,

Ankommet til øen Leka fandt vi en fin plads lige ved færgehavn og lystbådehavn. Øen var spændende at udforske på cykel, selv om turen blev lige lovlig lang for nogen af os.

27.7 Høylandet, FV17

En lille sidevej til FV17 lidt nord for Namsos. Her holdt vi efter en rigtig lang køredag. 600+ km blev det til. Det gik meget nemt og var mere behageligt end at være udenfor i 35 gr.

26.7 Jotunheimen, P-plads

Højt oppe på vej gennem Jutunheimen i 35 gr. holder vi med fine udsigter til de vilde tinder med sne.

25.7 Kvamsøy, Sognefjord

Plads ved en lille vig på vej langs Sognefjorden. Her var første forsøg med fiskestangen, og det kostede et blink, men gav ingen fisk. Øvelse har hjulpet på blinkene, men ikke på fisk.

24.7 Roalds Nøste, Herdla på Askøy

Fantastisk plads lige ved Roalds Nøste (bådhus(e)). Det fungerer som sommerhus for Roald, som bor i Bergen og som legeplads for hans søn Truels, som bor lidt op ad bakken

23.7 Hos Paal og Mona, Follese, Askøy, Bergen

På en smal hylde i Follese, som lige havde plads til en mere bil ud over en Tesla, og en Leaf.
En ret smal og snæver op/nedkørsel, så Lene valgte at gå ned, for det kilde i maven begge veje

22. 7. Flesberg rasteplads

Flesberg. En hvileplads på rute 40 mod Geilo, på vej til Bergen

22.7. Doggerbanke, Hirtshals

Udsigten til færgen til Norge. Afgang næste dag kl.9.00. Dog ikke ColorLine, men med Fjord Line til Langesund

21. 7. Citti Park, Flensborg

Overnatning ved CITTI_Park. God placering for den sidste, nødvendige proviantering.