Vejnettet i Italien er ikke noget at skrive hjem om! det er mine erfaringer efter mere end en måned i bil og på cykel rundt i forskellige regioner, provinser og kommuner. Hvorfor er det mon i så markant ringere stand end i de andre lande i EU vi har kørt i? Vi har de vildeste gode veje i Danmark.
En bil man kan bo i, er en stor kasse på hjul med last fordelt i skuffer og skabe, der skrumler afsted. Det knirker og knager lidt, når vi kører. Også i Tyskland. Vi er blevet dygtige til at pakke rigtigt, så tallerkener og bestik ikke rasler. Og grydelåget bliver skilt fra gryden. På tur i Italien er vi for alvor blevet udfordret. Faktisk har vi fået skader på et skab af den hårde belastning, så vi har måttet pakke om flere gange. Og det lyder ofte slemt, men det holder vel?
Når vi rasler afsted på motorvejen nordpå fra Pompeii mod Assisi giver det mindelser om vores tur til Cuba i 2011. Det, der er anderledes Italien, er, at vi endnu ikke har mødt en hestevogn på motorvejen. ;-).
De laver reparationer på vejene, hvor de fræser nogle 30 cm brede kanaler på tværs af vejen. I svingene laves de i en vifte. Og så dækker de hullerne til med asfalt til lige under eller over den oprindelige vej? Det kan man mærkes, så farten må ned på eller under 70. På mindre veje kommer vi sjældent over 50-60 km/t
De sekundære veje, de røde, gule og orange på kortet er meget slemme de fleste steder. Der er mange huller, der ikke er gjort noget ved. Oftest kommer der lidt asfalt i de største huller. Indimellem repareres vejen med ny belægning. Men det er for det meste kun 2-300 meter.
På mange veje virker det, som om vejen er ved at skride ud. Underlaget forsvinder ud til siden med dybe, langsgående lunker og revner. Som strækmærker. Det er ikke sjovt i bil, men det er livsfarligt på cykel ned af en af de mange stigningen, de har at slås med.
Er det et konkret udtryk for en presset italienske økonomi? Hvordan er den forøvrigt, økonomien?
Der er et stort pres på vejene. Der er rigtig mange biler i landet. Italienerne kan bedre lide deres bil end de kan lide at betale skat.
Er det vejret, klimaforandringer, der spiller en rolle. Det kunne godt se ud som om nogle af vejene svømmer ud til siden. Jeg har hørt om meget kraftige regnskyl.
Er det dårlig planlægning.? De har da ellers nogle store entreprenørfirmaer, som løser store opgaver i udlandet, bl. a. Metro i Danmark?
Er det fordi de prøver at privatisere sig ud af det. Der er jo ikke penge i at holde en mindre landevej, så det bliver kun motorveje med meget trafik, der er økonomi? Betalingsvejene var forøvrigt heller ikke for gode.
Der kan være meget store forskelle mellem regioner og provinser. Vi kørte på motorvej mod Ferrara i Emilia Romagna regionen. Efter mange kilometer med huller og buler blev vejen rigtig fin og jævn flere kilometer. Bedste vejstykke i mange uger. Lige indtil vi måtte holde stille i kø i næsten to timer, fordi en bil var skadet længere fremme. Ærgerligt at holde stille på den gode, jævne vej! Uden nødspor, forøvrigt, så det tog lang tid at fjerne en bil på tværs.
/Jørgen
Heldigvis kan man ikke uden videre lave generelle konklusioner ved at kikke på små udsnit at den store mængde. Heller ikke når det gælder vejes beskaffenhed.
Vi har kørt på nogle rigtig dårlige veje i Italien. Men i dag startede vi hjemturen ved at køre fra Venedig på en rigtig fin motorvej. Vi har valgt at køre over Alperne et andet sted end på vejen herned. Turen går gennem Udine og i morgen skal vi gennem Salzburg og videre forbi München. Indtil vi slog os ned for natten ved Lago de Fusine, lige der hvor Italien, Østrig og Slovenien møder hinandens grænser, har det været en drøm at køre.
Det var 250 km med meget lidt trafik, ingen lastbiler evt. pga. 1. maj? og helt jævn asfalt. Pil op til dem, der har betalt for vejen. Nu har vi bidraget med 300 kr.
/Jørgen
Hej igen med jer dernede.
Nej godt ord igen med de veje. Men det er sjovt, hvad der styrer ens iagttagelser – hvad der springer én i øjnene.
Da vi kom tilbage til København og kørte med bus ud til Søborg, hvor bilen stod parkeret, hørte jeg flere i bussen kommentere alt det byggeri i Københavns gader. Og jo, der sker da lidt, men når man så kommer fra det menageri i Kathmandu, så lægger jeg kun mærke til, at alt ser så fint og nysseligt ud hjemme i DK 🙂
Men dejligt at I har god tid og kan tune jer ind på forholdene dernede.
Vi troede, at vi kom hjem til forår i fuldt flor, men det tøver fortsat!
Der var nattefrost igen i nat, så de store bøge “kører også efter forholdene” og lader kun de små undermålere i skolen springe ud endnu.
Men vejrudsigter siger sol i dag og de kommende dage, så jeg tror, at nu er det på vej.
Og jeg vil i år suge det til mig – ikke flere forsømte forår 🙂
Vi har lige været i haven og brænde grene af, som træerne har smidt i vinterens storme. Så ryger der også lidt gamle blomsterpinde og afklip fra hindbærrene med.
Dejligt!
Jeg har nu været pensionist i en måned, men Nepal og det nye konsulentjob har taget opmærksomheden indtil videre.
Jeg har bestemt mig for at “tage på arbejde” – altså at bevæge mig ind på kontoret og derfra løse mine opgaver. Og så køre hjem og holde fri. Senere vil jeg prøve en mere løs udgave og også arbejde hjemmefra. Men de kommende uger, tror jeg, skal jeg lige lære mit felt at kende, mine samarbejdspartnere og hvor jeg finder info og dokumenter.
Men ansvaret for skolen er væk, så den lettelse kan jeg helt klart mærke.
Om jeg så får smag for endnu mere frihed og egentid må tiden vise 🙂
Jeg sidder og skriver på min nye computer. Jeg købte en DELL, ligesom den jeg havde på arbejdet. Den er dejlig vaks og jeg kender sproget. Jo, måske skulle jeg have taget en MAC, men de kan vel efterhånden lidt det samme?
Nå, men nu har firmaet en computer, en revisor, et CVR-nummer, et momsregnskab, en kunde, et køreregnskab og en telefon. Så mangler der måske lidt flere kunder, men det har jeg slet ikke travlt med. Jeg er helt indstillet på, at nu må der ske det, som sker.
Nå, men dejligt at læse dine rejsekommentarer derudfra.
Hils Lene – kh Gorm
Jeg kan godt høre at vi ikke har noget at klage over. Der går et stykke tid inden Nepal kvalificerer sig til at blive medlem af EU med de veje;-).
Men godt at høre I har haft en god tur. Vi klager heller ikke over vejene. Vi undrer os og kører så efter forholdene. Vi har jo god tid.
/Jørgen
Hej Jørgen.
Bare for også at give dig et sammenligningsgrundlag fra en anden verdensdel:
Vejene i Kathmandu er ca. 50% opgravede pga. nye vandrør (har stået på i årevis), ny metro (som et kinesisk firma tumler med) og befolkes af mange forskellige trafikanter. Vejene er mega bulede, så farten er ca. 15 – 20 km/t, d og det støver kolossalt. Trafikanterne: Køer, der ligger på vejene, mulddyr med oppakning, alle mulige cykel-modeller med transport, gående, gadehandlende, busser, lastbiler, små taxaer og et hav af motorcykler. Det tankevækkende er, at trafikken afvikles i et så komplekst inferno, at jeg ikke tror, at hverken kaosteorier eller sindrige matematiske computermodeller kan gennemskue det. Det fungerer – men nok pga. en buddhistisk tilgang med masser af empati og fravær af mandlig testosteron 🙂
Vejene i Nepal i øvrigt: Vi kørte strækningen mellem hovedstaden og Chitwan, der ligger på hovedvejen mod syd – mod Indien. Strækningen med ca. 140 km tilbagelagde vi på 10 timer i en firhjulstrækker med aircom (vores held!). Vejen er under udvidelse og der er så bulet og støvet at det er helt umuligt at beskrive.
Men mens vi kører, så pågår arbejdet med broer, gravning ind i bjergsiderne, støbearbejde med cementkanter oma.. Arbejdet udføres af et konglomerat af store entreprenørmaskiner, arbejdssjak af unge mænd i hverdagstøj med hakker og spader, kvinder der bærer materialer på ryggen til og fra. Bortset fra at vores arbejdstilsyn nok ville dø over det de ser, så er det en udfordring for trafikanterne (busser, masser af lastbiler, æsler, cyklister, køer, motorcykler, gående – og sågar en i rullestol!) med denne samtidige byggeaktivitet, hvor små stykker med gammelt asfalt erstattes af vejstykker over broer uden værn og buler, så hastigheden er helt nede på gå-tempo for ikke at hoppe op i taget .
Men ellers var det en fin tur 🙂
Vi snakkes – Gorm