‘Fortunato al Pantheon’ skulle være et godt sted at spise fødselsdagsmiddag. Det var rigtig fint og hyggeligt.

Og jeg mødte en fremmed, eller to. Det var (vi kalder ham) George og hans datter (hun kunne hedde) Jennifer?

George var lige fløjet ind fra New Jersey og havde mødt Jen her i Rom. Hun bor og arbejder i London. De skulle nå Italien på 14 dage!

Vi fik talt en del om Trump. Og de undskyldte mange gange. De håbede, at det aldrig mere ville ske. Selv om en præsident jo ikke er det samme som et helt land.

Vi kom langt omkring det socialistiske, danske, velfærdssystem, sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet, SU., og selvfølgelig progressiv beskatning.

De var meget interesserede i om de unge stadig bakker op om høj beskatning, omfordeling og bevaring af velfærdsgoder. Vi kunne fortælle, at uligheden stiger i DK, og at den siddende regering ikke synes, det er noget problem. Om de unge synes, at større ulighed er skidt? Det kunne meget nemt blive ‘fake news’,  for det ved vi ikke rigtigt. Men George spurgte flere gange til, om “de unge bakker op” om den danske model, eller om de støtter populisterne?

Tjah, hvad gør de unge mon?

Det er let nok at falde i snak med nogen man ikke kender. Det svære punkt er at spørge til navne og tage foto. Det kræver god tid og de rigtige rammer.

Vi ønskede dem begge held og lykke med Trump.

/Jørgen

Det er en selfie af mig sammen med en ukendt jeg siger goddag til.

På en rasteplads i Østrig på vej mod Brennerpasset drak vi kaffen på legepladsen. Vi var alene om bænken indtil vi ikke var alene mere. Vi delte redskaberne med en ung familie med 2 små børn.  Nu var muligheden for at sige “Hello! “Jeg fik kontakt til Jana, som moren godt kunne have heddet og hendes to børn på 4 mdr. og 2 år.

Familien kom fra Schweiz og var på vej på en uges ferie i Tyrol, i Italien, i deres Ford. Hun var lidt genert og usikker på at tale engelsk, men vi havde en fin kontakt. Og manden nikkede i baggrunden.

Jeg fortalte ikke, at jeg har gang i et tosset projekt, og vi kom ikke i nærheden af at fotografere. Hvordan vil jeg overhovedet fremlægge den ide med selfien?

Men det blev til en selfie, noget uskarp, men betydelige forbedringer på smil og frisure, og ingen bekymring at spore.  Brillen kunne rettes lidt op i højre side.

/Jørgen

Jeg møder andre mennesker, når vi holder pause på parkeringspladser langs motorvejen. Alle er fremmede, så der skulle være nok at tage af. Men hvem af dem indleder en snak med en fremmed mand på en parkeringsplads?

Det kunne være noget man ville advare sine rejsende venner mod at gøre. Tigger? Tricktyveri? Narko? Børnelokker? Voldtægt?

Jeg forsøgte at få øjenkontakt og smile til nogle af lastbilchaufførerne, men det mislykkedes helt. De gik bare væk.

Jeg havde ikke rigtigt gennemtænkt, hvordan jeg kunne indlede samtalen med en fremmed? “Hello. Do you speak english? Ich heisse Jürgen und… ja og hvad kommer så?

Og ideen med en fælles selfie som afslutning på samtalen? Er det gennemtænkt at lægge billeder af helt fremmede på nettet? På min hjemmeside? Man skal ihvertfald spørge først.

Men bortset fra det optager det min opmærksomhed ret meget. “Ham der? Han ser flink ud.” Hvordan ville han mon reagere, hvis jeg forsøgte at komme i snak?” Jeg tror på jeg har talentet og modet til at få noget godt ud af ideen, men det bliver sjovere, når jeg kan slappe lidt af med det.

Det kommer med øvelsen! eller: Det er en helt igennem dum og tosset ide?

/Jørgen

“Jeg mødte denne friske, søde og lidt ældre, gråhårede kvinde på parkeringspladsen. Det blev en rigtig god snak vi fik. Hun hedder Lene og er for nylig rejst fra Odense for at se nærmere på verden. Hun var faktisk lige klar til at hoppe ombord i bilen og køre med. Det er vel ok? Og så ville hun godt stille op til at blive fotograferet sammen med mig.

Hvis jeg lykkes med min plan om at turde kontakte folk jeg ikke kender og få en snak og et foto og fortælle en lille bid af deres historie her, vil det være sjovt. Og jeg ville blive lidt mere modig og vores tur får en lille, tilbagevendende opgave at løse. Det skal helst ikke blive et for irriterende pres, men lidt må det godt.

/Jørgen

./.. Jeg har ikke selv fundet på ideen, men set noget lignende hos Steinar Skipsness