‘Fortunato al Pantheon’ skulle være et godt sted at spise fødselsdagsmiddag. Det var rigtig fint og hyggeligt.

Og jeg mødte en fremmed, eller to. Det var (vi kalder ham) George og hans datter (hun kunne hedde) Jennifer?

George var lige fløjet ind fra New Jersey og havde mødt Jen her i Rom. Hun bor og arbejder i London. De skulle nå Italien på 14 dage!

Vi fik talt en del om Trump. Og de undskyldte mange gange. De håbede, at det aldrig mere ville ske. Selv om en præsident jo ikke er det samme som et helt land.

Vi kom langt omkring det socialistiske, danske, velfærdssystem, sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet, SU., og selvfølgelig progressiv beskatning.

De var meget interesserede i om de unge stadig bakker op om høj beskatning, omfordeling og bevaring af velfærdsgoder. Vi kunne fortælle, at uligheden stiger i DK, og at den siddende regering ikke synes, det er noget problem. Om de unge synes, at større ulighed er skidt? Det kunne meget nemt blive ‘fake news’,  for det ved vi ikke rigtigt. Men George spurgte flere gange til, om “de unge bakker op” om den danske model, eller om de støtter populisterne?

Tjah, hvad gør de unge mon?

Det er let nok at falde i snak med nogen man ikke kender. Det svære punkt er at spørge til navne og tage foto. Det kræver god tid og de rigtige rammer.

Vi ønskede dem begge held og lykke med Trump.

/Jørgen