Vi inviterede os selv på visit hos tyske venner, Anja og Johannes i Völkeshauser og blev meget vel modtaget selv om der var familiesammenkost med sammenskudsgilde.

/Jørgen
Vi inviterede os selv på visit hos tyske venner, Anja og Johannes i Völkeshauser og blev meget vel modtaget selv om der var familiesammenkost med sammenskudsgilde.

/Jørgen

Lørdag sidst på eftermiddagen skulle vi besøge de tyske venner. De havde sagt ja tak til besøg selv om de havde familesammenkomst. Vi måtte være med til spisning af fællesfremstillet aftensmad sammen med familien, og de ventede os ved 17-tiden.
Og jeg var sikker på at vi nemt kunne finde Eußen….weg. Og så kunne jeg huske, hvor huset lå.
Men vi havde fundet 3 steder med det vejnavn, inden jeg ringede til Johannes for hjælp. Han ville prøve at hjælpe, men nåede heldigvis ikke af sted. Fra den sidste vej med navnet Eußen…weg skulle jeg bakke tilbage eller foretage ‘a U-turn’, og jeg valgte det sidste, selv om en del af U’et var ind over en græsmark. Men der var flere, der havde foretaget manøvren. Men de har nok ikke vejet 3340 kg. I hvertfald sad vi fast på den let skrånende bakke.
Sådan får man anledning til at kontakte lokalbefolkningen. To unge mænd i deres bedste alder ville gerne skubbe, men måtte opgive og gik igen.
Og de kom tilbage med bondemanden og hans traktor. Det duede. Jeg kunne ringe til Johannes og få den nøjagtige vej til fællesspisning og kom kun en time for sent. De andre gæster var sultne, og alligevel meget søde og imødekommende.
Jørgen og Lene
/Jørgen

Albanien er det eneste land, hvor man kan risikere at skulle vise et internationalt kørekort. Som rejseplanerne ser ud nu går ruten gennem Albanien, så derfor har vi købt to pap-stykker med vores billede og underskrift på. Og en oversættelse til albansk.
Penge under bordet virker åbenbart ikke mere i Albanien
/Jørgen

Hjemmesiden har fået nyt navn. Og det er inspireret af den nye bil fra Tourne. Den kom til at hedde vantour.dk.
Den er også under ombyging. Den proces tager noget tid, men skulle gerne resultere i at det bliver mere overskueligt at bruge siden
Hvorfor blev det lige en Tourne vi valgte? Ja den historie kan læses lidt længere ned ad side.
/Jørgen
Herunder kan du læse nogle af vores overvejelser om livet med en bil man kan rejse i. Det var blevet tid til overvejelser om vi skulle fortsætte med den rejseform vi havde dyrket i 5-6 år. Og det var tid til at lave forandringer, for vi havde nu fået det bedste ud af at have bilen stående i Tyskland og rejse derfra. Vi havde lige bestemt at bilen skulle på danske plader, da alt lukkede ned på grund af corona. Også grænsen til Tyskland.
Heldigvis var grænsevagterne flinke, og med vores allerførste mundbind på fik vi lov at hente bilen lige på den anden side af grænsen, og kørte den hjem til Odense.
“Det er 6 år siden vi bestilte vores Hymer. Det var et langt tilløb og mange grundige overvejelser, der lå bag beslutningen. Vi endte med at købe netop den bil, fordi den bedst kunne opfylde de behov vi havde i 2015. Vi kunne ikke blive klogere på det, og duede det ikke, måtte vi jo sælge den igen.
To biler. Den gamle og den ny
Det har foreløbig duet i 6 år. Vi er blevet både ældre og klogere, og vi har da også løbende diskuteret, om vi stadig har den bil, vi vil have, om den duer til det vi nu vil bruge den til.
Og det emne har igen været på dagsordenen her i 2021.
Lene er aldrig blevet tryg ved at køre Hymerbilen. Hun synes den er for stor, både at sidde i som chauffør og for lang at manøvrere. ( Hun er måske bare for lille, ti hi). Og størrelsen gør også, at den er lidt svær at gemme, selv om vi har valgt en god, diskret farve. Den er for lang at parkere på de fleste parkeringsbåse.
Vi valgte en større bil, fordi vi ville have plads til cykler indendørs, sengene skulle være på langs af bilen og have plads til alle de ting vi har brug for, når vi kører lange ture. Efterhånden har det vist sig, at vi ikke bruger al pladsen. Vi kan godt undvære noget plads, og også godt have cykler udenfor.
Så vi har været på udkik efter noget mindre. Hver gang vi på vores ture rundt i DK har vi spurgt folk med campervans om deres erfaringer med at rejse på mindre plads. Det er blevet mange snakke for og imod, hvad vil det koste, kan vi sælge den gamle?
Sidst snakkede jeg med nogle tyskere på tysk i en Knauss van. Jeg spurgte Google hvor man kan købe en Knauss-van i Danmark. Det allerførste på listen var Antons Camping i Videbæk. Vi har tidligere kikket på Vans fra Põssl og besøgt flere forhandlere af den. Antons Camping er på YouTube med mange videoer og sælgeren gør et rigtigt godt indtryk og er meget overbevisende, så vi besluttede at tage en tur til Videbæk og se på varerne.
Herunder kan du fornøje dig med Antons Campings videopræsentation af en van mærket Tourne. Den er interessant!! Antons sælger hedder Thomas og er rigtig sød.

“The best available option“
That’s not the same as perfect.
The best available option is always available.
Perfect almost never is.
If you care enough to contribute, you can care enough to not wait for perfect.
Seth Godin
Hvad laver de mon i løbet af dagen på sådan en 6-7 uger tur? Blir det ikke kedeligt, så man snart vil hjem?
Fra midt på eftermiddagen i går har vi kikket os omkring i nabolaget i Båtlag. Vi har hilst på et par lokale og slappet af i godt vejr
I dag vågner vi med solskin ind af vinduet. Det er en kølig morgen, men der kan ikke argumenteres overbevisende mod at træne, så det gør vi. 45 minutter. Med morgenradio i baggrunden.

Et forfriskende bad i Botnhavet. En lokal beboer viste os i går den brændefyrede sauna med tilhørende badebro, så vi trasker ud for at tage en svømmetur. Broen er usikker, så vi hopper i fra klipperne

Vejret er så fint, at vi spiser dejlig morgenmad i solen. Morgenmad tager den tid det tager.
Ordner lidt praktisk med opvask og jagt på de værste nullermænd. Der skal ordnes lidt på kontoret. Mails og telefon til Tyskland

Lene læser med ørerne i solen. Jeg når 50 sider med Rune Lykkeberg: Vesten mod Vesten, indendørs.
Det afveksles med lidt billedredigering og lidt kladdeskriveri, – også i skyggen. Der kommer en del overspringshandlinger, som ikke står i motionsprogrammet, så tiden går godt
Yr påstod at det ville regne kl. 15. Hen på eftermiddagen pakker vi sammen og planlægger at køre længere sydpå.

Det var lidt sent på dagen. Vi havde planlagt at køre udenom Sundsvall, Men vi er i underskud for byliv, så vi smuttede indenfor. Og det blev dagens overraskelse. Flot by med masser af liv af søde svenskere. På café med studerende, der lige var startet på universitetet. Fandt den bedste bager i byen, fulgt godt på vej en af sød, finsk-svensk kvinde, som ikke forstod vores danske.
Vi kører efter et sovested syd for Sundsvall. På vejen møder vi en tranefamilie. En seværdighed. Der fotograferes.

Det er lidt ustadigt vejr, men vi ankommer til en hyggelig havn ved et gammelt jernværk. Det drypper, men der skal lige fiskes lidt inden aftensmad. Der var ingen fisk, men en sød fiskefyr fra Schweiz og masser af regnvejr. Han var undervejs på 5. måned, den ene blev han hængende i DK. Hvad fik ham mon til det?

Hænge tøj og sko til tørre og spise lækker mad med et enkelt glas kold hvidvin. Der er god 4G, så vi streamer den tidlige TV-avis med de politiske slagsmål i DK.
Det bliver til lidt mere Lykkeberg og morgendagens avis inden vi har tid til at gå i seng.
God dag.
/Jørgen

Vi var kun lige kommet af færgen fra Hirtshals til Langesund og kørt få kilometer gennem norske sving, før køleskabsdøren sprang op. Der skete ikke rigtigt noget? Køleskabet var simpelthen pakket så tæt, at der ikke kunne falde noget ud. Lågen blev lukket igen, og vi kørte videre.
Ikke så langt senere skete det samme? Det var en klap, som selv låser skabslågen, når man skubber den i. Den var bare helt slap. Den blev midlertidigt lappet med noget gaffa.
Men, men! 7 uger med gaffa på køleskabslågen? Værktøjskassen frem. Skrue, skrue og lidt mere. Det var en såkaldt vridfjeder, der havde brækket sit ene ben. Fjederen blev viklet ud, og fik derved det manglende ben. Lågen virkede igen, men hvor længe?
Vi satsede på Roald på Askøy, handyman som han er. Hans bedste råd var at finde en bobilkøleskabsforhandler i Bergen.
Men nej, og heller ikke naboforhandleren.
Vi ledte videre de steder vi kom frem. I byggemarkeder, isenkræmmere, camperforhandlere. Der var negativt resultat, hvad fjederen angår. Men det blev altid åbningen til en god snak om at være nordmand, og om at rejse en lang tur fra Danmark.

På vej gennem Lofoten tog vi en omvej til Ballstad. Den skulle være uinteressant for turister, så det lød interessant.
På vej gennem byen kom vi forbi en butik med noget elektronisk og teknisk udstyr. Ekspedienten havde tålmodighed til at høre om fjederen. Han kikkede lidt rundt på hylderne, men kom beklagende tilbage.
Jens, som han hed, foreslog, at vi skulle prøve hos naboen, Ballstad Slip, et skibsværft.

Han tog os med ind på værftet til lagermanden Johan og fremlagde vores problem. De kunne da lave en til os? Men eksperten i fjedre, kom først med fly fra ferie i Grækenland i aften?
Mange tak Johan? Vi må nok klare os uden.

På vej ud kom Jens tilbage. Han havde været en ekstra tur omkring sit lager, og havde fundet en alt for stor vridfjeder. Det bedste han kunne gøre, måske kunne vi selv rette den til?
Jens kunne godt lide danskere. Og vi kan godt lide nordmænd.
Vi er stoppet med at lede efter fjedre. Reparationen allerførste dag har holdt og virker stadig. . Mon ikke den holder til vi er hjemme om en uges tid.
/Jørgen

Eleverne på Georg Stage er tidligt i gang med dagens program. De skal nå at bestå en lille søfartsprøve inden de forlader Luleå. Det fortalte de på rundvisningen på skibet i aftes. Det var rigtigt sjovt at snakke med de unge. Stemningen var sådan lidt efterskoleagtig.
Vi vinkede til Georg Stage første gang, da den forlod Bergen d. 24. juli sammen med Tall Ship Race feltet. 60 unge og 10 sømænd sejler videre til Finland for snart at slutte togtet i København. Så har de fået en oplevelse for livet og lært at sejle.
Vi har også fået oplevelser. Faktisk så mange, at jeg har svært ved at vælge, hvad jeg skal få tid til at fortælle om. Det er altså ikke fordi vi ikke oplever noget, at der er lidt “radiotavshed” for tiden.
Der står nogle små kommentarer til billederne, som jeg viser på siden Bopladser og i højre kolonne på forsiden. De giver mulighed for at følge vores færden lidt mere kontinuerligt.
Efter 6 uger på togt i Norge er vi også på vej hjemad. Færgen i Varberg venter os om en uge. Der er 1.300 km at køre, så vi har stadig god tid til at kikke os omkring på vejen gennem Sverige

‘1. september er første dag i kalenderens efterår. Det er også lidt efterår i Luleå. Vi ankom i går i lunt sommervejr. Der var masser af folk på gaden, der nød det gode vejr. Men til morgen er det lidt køligt, tåget og blæsende.Det er fint kørevejr, så vi planlægger at køre til Umeå’s omegn, hvor vi kan finde en god plads.,
/Jørgen