Lørdag sidst på eftermiddagen skulle vi besøge de tyske venner. De havde sagt ja tak til besøg selv om de havde familesammenkomst. Vi måtte være med til spisning af  fællesfremstillet aftensmad sammen med familien, og de ventede os ved 17-tiden.

Og jeg var sikker på at vi nemt kunne finde Eußen….weg. Og så kunne jeg huske, hvor huset lå.

Men vi havde fundet 3 steder med det vejnavn, inden jeg ringede til Johannes for hjælp. Han ville prøve at hjælpe, men nåede heldigvis ikke af sted.  Fra den sidste vej med navnet Eußen…weg skulle jeg bakke tilbage eller foretage ‘a U-turn’, og jeg valgte det sidste, selv om en del af U’et var ind over en græsmark. Men der var flere, der havde foretaget manøvren. Men de har nok ikke vejet 3340 kg. I hvertfald sad vi fast på den let skrånende bakke.

Sådan får man anledning til at kontakte lokalbefolkningen. To unge mænd i deres bedste alder ville gerne skubbe, men måtte opgive og gik igen.

Og de kom tilbage med bondemanden og hans traktor. Det duede. Jeg kunne ringe til Johannes og få den nøjagtige vej til fællesspisning og kom kun en time for sent. De andre gæster var sultne, og alligevel meget søde og imødekommende.

Jørgen og Lene
/Jørgen