Alle indlæg af Jørgen

Plus, Rejsebilen

Lost in deutsch-translation

Skriv en kommentar

Jeg har lige spist  en rest af børnebørnenes boller i karry. Med gulerodssalat ‘Made in Germany’. Udenfor er det ved at blive mørkt, for det blev sen aftensmad i Cadolzburg.

Cadolzburg ligger i Sydtyskland nær Nürnberg og bilen har allerede kørt mere end 1000 km efter service og syn. Den bliver snart 2 år, og så skal den synes hos TÜV. Sådan er det i Tyskland.  Den fik det store 30.000 km eftersyn hos Fiat i Flensborg og gik derefter gennem syn og kører fint.

Der er stadig nogle hængepartier med garantireparationer, bl.a. var forreste siderude punkteret, og skulle skiftes hos Scandic-Nordic. Det gik så ikke så fint. Bilen skulle være færdig fredag kl. 12, hvorefter vi ville pakke, opdatere GPS og køre en afslappende tur til overnatning i Schwerin. Vi ventede tålmodigt, købte mad fra BurgerKing  og fik bilen klar til pakning kl 19.30. Heldigvis fik vi tidligt tændt køler og fryser, så det kun var os og ikke maden, der måtte vente i 30 grader. Vi nåede Schleswig og sov kl. 22.30

Ventetid i Handewitt. 12-19

Inden jeg faldt rigtigt i søvn er svært at forstå, hvordan det kan gå så skævt med planlægningen for et stort tysk værksted. Det meste er nok blevet ‘Lost in Translation’  både direkte og indirekte ved oversættelse af forskellige kulturelle koder?

Det kunne falde meget godt i hak med fordomme om stive, kommando,-ordnung muss sein, -tyskere og endnu en gang få bekræftet, at sådan er tyskere.

Men det kom heldigvis til at gå helt anderledes længere nede i landet.

Jørgen

Fisk, Udkants-

Fisken var en sej

Skriv en kommentar

Det var i Kjøllefjord jeg forsøgte at finde noget fiskeudstyr, så jeg kunne fiske på de mange elve og søer vi kommer forbi på vejen østover i Polarnorge. En kasteline til en Tenkara fiskestang. Det er en fluestang med en fast line, 5-7 m , forfang og flue. Det havde de ikke i Brugsen i Kjøllefjord eller i Sportsbutikken.

Kaffe skulle drikkes på en café, vi havde spottet på havnen. Men den var lukket. Så det blev kun lidt billeder og et kik ned i vandet.

Fisk!

Kjøllefjor. En isoleret by allerhøjest mod nord

Frem med stangen og Mørumsilden. Det skulle vel ikke være så svært, når de svømmer i flok og ser sultne ud. Men de blev forskrækkede, hver gang de så Mørumsilden. Jeg ignorerede dem og kastede langt ud i bassinet. Et par gange. Og så blev de pludselig interesserede.

Første gang en laks, som jeg troede det var. Men det var en sej. Lige som dem jeg fangede i går. Nu var den bare stor nok til at tage med hjem. Og tung at løfte ud af vandet.

Sej fyr

Det var sjovt at stå på kajen og se fisken tage krogen. For det var først lige før jeg hev den op af vandet, at den bed på.

Jeg kunne have fanget 10, hvis vi havde kunnet spise så mange. Men vi smider jo ikke mad ud. Jeg stoppede ved to, som blev renset og grillet ved Slettnes fyr. Et sted ,hvor det aldrig er sommer.

De smagte fint. Nu har jeg fanget og spist makrel og sej. Håber på en torsk en dag. Og måske noget i en elv eller sø.

 

/Jørgen

Fordomme, Nationale kulturforskelle, Rejse-klogskab, Turisme, Turplaner

Jostein og hvalen

Skriv en kommentar

Vi vågnede igen til en flot morgen med fine udsigter. Pladsen egnede sig fint til morgentræning, så ingen undskyldninger var gode nok til at springe over. Vi er på en plads ved Lebesby, på Norkinnhalvøya. Det nogen kalder ‘det rigtige Nordkap’. Kinnaodden er det nordligste punkt på fastlandseuropa. Nordkap ligger på en ø.

Her under skyerne kunne vi senere få øje på en hval

Snakken under morgenmaden handlede bl.a. om vores måde at rejse på, hvad fungerer og hvad fungerer ikke. Er det ved at være for meget med al det natur i Norge ? Begynder vi at opleve, at alle de fantastiske udsigter, scenerier og billeder blandes sammen og vi bliver mætte og forstoppede af for meget flot natur, så det ikke rigtigt udfordrer os. Måske mangler vi noget mere by, nogle flere mennesker, noget mere samtale med andre og refleksion?

Jostein fortæller om at bo langt mod nord

Og så kører Jostein ind på pladsen med den flotte udsigt og den efterhånden lidt trivielle natursceneri og 2 skraldespande. Han skal tømme skraldespandene lige udenfor vores vindue.

Han er mærkeligt ukoncentreret om skraldeposen, som han håndterer uden at kikke på pose, låget på stativet eller de sten der holder låget på plads. Arbejdet går automatisk, mens han kikker ud over havet.

Han kikker ind til os gennem vinduet og siger noget, som jeg går ud for at få fat på. Han vil gerne snakke og opdager, at vi er danske. Og fortsætter så samtalen på et godt engelsk.

Han har kikket efter den hval, der leger rundt i farvandet. Måske er det en finhval. Der er stor hvalaktivitet i øjeblikket, så vi kikker med, og kan se, hvad der sker i vandet.

 

Jostein bor i Kjøllefjord, og arbejder i det statslige private firma Mesta, som laver service langs vejene. Han nyder sit arbejde i dag, fordi det er fint vejr. Den 4. sommerdag heroppe i år. Over 16 gr. Ellers er vejret mest tåget og koldt og blæsende.

Vi har været afsted i 4 uger og har oplevet 2 dage med regn og blæst, ellers har det været til shorts?

Jeg viste Jostein billedet af min fangst fra i går. Det er en sej., siger han. Den er lidt grøn, men når den bliver lidt større bliver den mere hvid og sølv. Den er god at stege, siger han og der er ikke noget problem i at tage den med.

Han foreslog, at jeg skulle stoppe i den næste fjord, hvor der løber en elv ud. Der er masser af laks. Russerlaks eller pukkellaks. Når de er i saltvand har de fint rødt kød, men bliver hvide, når de kommer op i elvens ferske vand. Og det ville være at gøre en god tjeneste at fange nogen af dem, for de skader vildlaksbestsanden.

Tilbage til snakken om for meget natur og for lidt mennesker. Det fik Jostein lige bragt på plads. Det bliver spændende når vi rejser uden vi selv eller turistbureauet eller nogen andre har planlagt det. Vi skal være tålmodige og opmærksomme og undgå panorama, scanne verden udenfor vinduet, eller køre ufokuserede kilometerture.

Det er svært at få hold på. Vi gør noget forkert, og vi gør noget rigtigt. Vi skal tage det roligt og vi bliver bedre.

/Jørgen

Fisk

Hvad er det for en fisk?

5 kommentarer

Vi gik ned i udsigten fra hvor vi spiste aftensmad. Bopladsen er med udsigt over Laksefjorden, så måske ville der være en fisk?

Igen blev vi forundrede over at gå i terrænet med fremmede planter og en gummiagtig, blød jordbund. Vi blev enige om, at det måtte være ‘spagnum’ i meget tykke lag. Det var en udfordrende tur ned af lidt stejle skråninger med fiskestangen i hånden. Men meget smuk.

Fisken bed første gang jeg kastede Mørumsilden eller hvad det var det rødøjede blink hed, og lod den synke og spinne ind. Og anden gang fulgte den med helt ind på land. Fanget, men alt for lille?

Jeg ved faktisk ikke, hvad det er for en fisk? Det var også den jeg fangede flere af sidste gang jeg fiskede på Lofoten. Er der nogen, der kan kende fisken? Den, der er på billedet, blev kroget i øjet, så den kom til at ligne sin banemand.

Hvad er det for en fisk? Fanget i Laksefjorden ved Lebesby.

Der var bid næsten hver gang jeg kastede ud, men ingen var meget større end 20 cm. Når jeg ikke ved, hvad det er for en fisk , kan jeg ikke regne ud, hvor stor den skal være for at være stor nok?

Alle blev sat ud igen, også den med øjenproblemer. Jeg håber den klarer sig. De gispede lidt, men svømmede hurtigt afsted igen.

Måske var der en, der gik på krogen flere gange. Så er den jo ikke blevet klog af skade.

Turen hjem, op ad bakken, gav fint udslag på pulsmåleren. Dagens motion var hjemme. Men det var maden til i morgen ikke.

Men hvad er det for en fisk?


/Jørgen

Fotografi, P-plads med overnatning, Turist-spots

Weekendophold på Nordkap

Skriv en kommentar

Det var helt fint, for vi trængte til at tage en slapper et par dage. Og hvad kunne være mere romantisk end en weekend på toppen af Europa? Med muligheder for enestående oplevelser? Og tid til at få snakket læst og skrevet lidt uden at skulle skynde sig.

For Nordkap er en turistattraktion, som man betaler indgangsbillet til. 570 Nkr. Men så kan man også tage alle de selfies og fantastiske solnedgange med hjem, som man har lyst til. i. Og det giver adgang til café og restaurant, toiletter og et informationscenter med nogle meget fine og flotte udstillinger og film om Nordkaps historie og fremtræden gennem alle årstider. I souvenirbutikken kan købe mange norske kvalitetsprodukter, ud over trolde, rener og små afstøbninger af globen . Hvis man køber for mere end 350 Nkr. kan man endda få et taxfree-kort. Samlet set er det en meget rimelig pris. Især, når det blev til to flotte dage med fantastisk vejr og vejrskifter.

I forhold til at sove en enkelt nat på en parkeringsplads i Tromsø for 475 Nkr., er der på Nordkap virkelig værdi for pengene.

Den sidste nat fik vi en ordentlig rusketur, så bilen gyngede i den kolde og kraftige regn og blæst. To dage var fin tid til at få en grundig fornemmelse af Nordkap og livet helt ude ved kanten oppe nordpå. Det passede fint med planerne om at liste videre over mod den russiske grænse og finde nye (fiske)-eventyr.

Parkering på Nordkap
Goddag til en ukendt

Hei Erna

5 kommentarer

Det er ikke ret tit jeg kommer med på billederne. Det er der en naturlig forklaring på. Det er heller ikke særlig tit jeg tager en selfie, altså et billede af mig selv. Endnu sjældnere tager jeg en selfie, hvor Erna er med.

Jeg kunne godt have taget en selfie med mig og Erna. Det var hun helt indstillet på. Det var jeg ikke. Jeg var trods alt lidt genert, og så er jeg ikke så konservativ så det gør noget. Måske skulle jeg have været barberet inden en fotosession med Erna. Erna er trods alt Norges statsminister.

Jeg ankom til Tromsø nærmest samtidig med Erna. Hun ankom med to ret store bodyguards. Jeg havde kun en, lille. Og hun gad ikke det der valghalløj, så hun gik fra mig.

På et hjørne på gågaden stødte jeg ind i et par unge, der delte hindbær ud. En fra Miljøpartiet de Grønne og en fra Rødt. De havde ikke tid til at snakke, men de nåede at fortælle, at Norge skal stemme den 9. september. Der er lokalvalg. Længere henne ad gaden gjorde en flok i blå skjorter (Højre) klar og nogen med røde bannere råbte noget med mere offentlig transport.

Og så kom Erna forbi og hilste på mig.

/Jørgen

Fotografi, Fugle

Morgenvækning

1 kommentar

Jeg var oppe kl. 3. 31 i nat og så det her billede ud af døren. Det er taget fra den inderste ende af Gryllefjorden på øen Senja. Solen er ved at stå op, og der er ikke en vind eller en lyd, der rør sig. Ikke en fisk laver uro. Solen laver de flotteste striber på fjeldsiderne.

Kl. 7.43 blev jeg vækket af nogle meget vrede strandskader. Strandskader kan lave larm om morgenen, og det plejer at være en hyggelig lyd i sommerhuset. Men de her norske lød meget ophidsede. Så jeg stak hovedet ud af døren.

Lige udenfor til højre var en havørn på vej ned på stranden. Men den vendte hurtigt om, da den så mig.

Jeg skyndte mig ind og fandt kameraet frem. Og da jeg var klar, var ørnen fløjet.

Den ene ørn havde en ven, som den legede med over mit hoved. Der er ikke meget ørn at se på det her billede. Men de var flotte og havde hvid hale.

Jeg bliver nok nødt til at have mig noget bedre fotoudstyr, hvis der skal være en fremtid for mig med fuglefotografering. Og så skal jeg stå tidligt op.

/Jørgen

Gentrificering, Historie, Kunst, Rejsebilen

Nyksund. en forladt by langt hjemmefra

1 kommentar

3289 km har vi kørt indtil vi holder på pladsen mellem Myre og Nyksund. Vi er langt hjemmefra.

Nyksund er en by, der er forladt flere gange gennem de sidste hundrede år.

Nyksund er en by, der er blevet forladt flere gange gennem det sidste hundrede år. Sidste gang var en gang i 60’erne, da staten lukkede postvæsenet og skolen.

Fra de glade kollektivistdage i 70′ erne mindes jeg , at nogen havde hørt om en forladt by i Norge, som man bare kunne flytte ind i.

Orv hvor fedt, mand! Sku’ vi ikke bare se at komme afsted?

Der var noget rigtigt i det. Det har vi ved selvsyn hørt i dag Byen var tømt, så der boede kun enkelt mennesker. Og bygningerne stod og faldt sammen. Der blev etableret en slags fond, som havde til formål at sætte gang i aktiviteter, som kunne bevare byen i en eller anden form. Bl.a. betød det, at unge mennesker kunne slå sig ned og benytte det der var

Nyksund er en forladt by. Har været en mere levende by siden bl.a. tyske unge flyttede ind.

Det var der flere unge, der gjorde, især unge fra Tyskland.

Noget der huskes i byen var “Das sozialantopologishe Eksepriment”. Det var en behandlingsprojekt for unge som ‘ trengte at bli restauriert’ Eksperimentet gik ret voldsomt ud over det røde pakhus, der dengang blev brugt som materialeforsyning til andre projekter.

Unge tyskere er frivilligt i isolaion i Nyksund, men drømmer…

Der er stadig langt igen, men der er noget i gang. Og historien om Nyksund ligner det der sker mange andre steder i Europa: Noget faldefærdigt industriområde bliver besat, og bliver opdaget af alternativister og kunstnere og ender med at blive hipt og købeobjekt for dem med penge, så alternat/kunstnere ikke længere har råd til at være der . Men det ligger langt fra Oslo, København, Paris, så det varer nogle år endnu inden det bliver smart og bæredygtigt.

Klimaudfordringen kunne også spænde ben. Det nydelige istandsatte pakhus har været ramt af stormskader og bølger i krostuen flere gange indenfor de sidste 10 år. Der er ikke penge til at klimasikre med en mole. Og stormene bliver der nok ikke færre af de næste mange år.

Og den ligger langt fra Odense. Vi har kørt over 3000 kilometer og oplevet rigtig mange ting.

Vi har kørt i vores bil i Danmark. (Det kunne vi godt tænke os noget mere af) Besøgt venner i Bergen. Haft hedeslag i nærheden af isbræer. Sejlet nogle fantastiske ture med færger for en hel bunke Nkr. Passeret Polarcirklen. Spist tørfisk. Oplevet Lofoten, både turistfælder og fredelige, flotte fiskesteder. Fanget fisk selv, og spist dem. Og nydt det ekstremt flotte vejr vi har haft i mere end 3 uger.

Nu hedder området ikke Lofoten mere, men Vesterålen med Andenes. Vejret er ved at skifte, farverne bliver nogle andre, temperaturen falder og det begynder at blæse. Hvalsafarien på tirsdag fra Andenes er usikker, så måske tager vi videre mod Tromsø og det nordligste Norge.

Jeg fortæller oftere om, hvor vi er i billedteksterne i højre side og i beskrivelsen af vores bopladser.

/Jørgen

Nationale kulturforskelle, Rejse-klogskab, Studier

Hvad vil vi i Norge?

Skriv en kommentar

Hvad vil vi i Norge? Det havde vel været en god ide at vide inden vi planlægger at tage på så lang en tur?

Fotografer klar til Lofoten
Nordmænd er nationalt bevidste og naturligt stolte af deres land og deres flag. Er de også nemme at komme i kontakt med, når man er på deres hjemmebane?

Vi lærte på ture rundt i Europa, at vi ikke uden videre kunne forklare udlændinge, hvad de skulle gøre, når de rejste til Norge. Det er vores naboland, vi har været der mange gange på ski, vores sprog ligner hinanden, men vi ved ikke så meget om landet, som vi gerne ville. Vi kender egentlig ikke Norge så godt som man burde kende sin nabo.

Man kan møde noget meget anderledes og meget flot og vild natur i Norge. Særligt langs kysten. Det er værd at opleve, siger alle dem vi har mødt, som kender Norge. Hvordan ser rener ud i fri natur. Hvor stor er en elg?

I Norge har de Allemansretten. En lovfæstet ret til at færdes i naturen. Man må campere i naturen, når man opfører sig ordentligt, Det er ikke på dyrkede områder og ikke i nærheden af beboelse. Ved kysterne, på fjeldet og i skoven er det ok. Hvilke muligheder giver det, når man kører i en større bil? eller er det mest for dem med rygsæk og telt? Er det mere fremkommeligt end i det øvrige Europa?

Færgen fra Bodø til Moskenæs

Ingen af os har nogensinde været så langt mod nord som Nordnorge. Nord for Polarcirklen. Hvordan er det med den lyse nat? Er der ekstremt koldt og vådt og fyldt med myg? Og hvad med samerne, hvem er de?

Norge er det eneste ikke-EU land ,vi har rejst i indtil videre. Det ville være oplagt at se på, om det føles anderledes at være i et land udenfor EU. Specielt i disse Brexit-tider. Hvilke fordele og ulemper giver det egentlig Norge at være udenfor EU?

Norge er et meget rigt olie-land. Hvad gør det ved nordmændene? Hvad gør det ved landet? Hvordan kan det mærkes, når man er gæst i landet?

Norge har mange indput til dagsordenen for klimakrisen/miljøkrisen: olieproduktion, lakseproduktion, vandkraft, el-biler, bræer, der skrumper, tørke, skovbrande, oversvømmelse. Hvad tænker nordmændene om klima? Hvad gør de ved det?

Norge og fisk hører sammen. Kan man selv fange fisk? Hvad er det med Norges fiskeopdræt? Hvorfor kommer Pamela Andersson til landet og demonstrerer? Er det en rigtig beslutning, at vi er holdt op med at købe norsk laks?

Hygge ved nøste med rejer, krabber, jomfruhummer, friskfanget kammusling, Gl. Dansk ( gør godt om morgenen, efter dagens dont…) gamle venner og levende musik.[/caption]

Og så har vi faktisk også nogle rigtigt søde venner i Norge, som vi har forsømt at holde ordentlig kontakt med. Efterhånden som mere end 25 år er gået, siden vi sidst sås. Hvordan er det egentlig at få kontakt med nordmænd? Hvordan bliver vi mødt som danskere (i en tysk bil)?

Det er nogen af de ting, vi kunne være på udkik efter. Kender du til noget af det interessante vi helt sikkert har overset?

/Jørgen

Goddag til en ukendt, Turisme, Udkants-

Endelig fisk

5 kommentarer

Thorbjørn Eidam sejlede ind til kaj ved Guristraumen på Vega, lige da vi kørte over broen og kunne se, at det vist var en fisker på vej hjem med fisk.

På vej tilbage fra et besøg på en gammel handelsplads (ligesom dem fra Dinas Bog), var Thorbjørn ved at gå i land, og jeg gik ned forbi hans fiskerhytte og ud på bryggen for at finde ud af, at han hed Thorbjørn.

Jeg spurgte, om han havde fanget fisk. For jeg havde ikke fanget noget endnu! Med min nye fiskestang? Det kendte han godt. De mange fisketurister fangede sjældent noget. Mest fordi, der ikke er så mange fisk som der har været.

Og han havde heller ikke lige fanget friske fisk, men masser af krabber. Han solgte ofte fisk til turister, som var på vej hjem med deres tomme køletasker.

I en Facebook-debat om kontrol af norske bobiler med overvægt så jeg en kommentar rettet mod fisketuristers eksport af fisk. Måske havde Thorbjørn læst med på den debat, der kører i Norge. Han mente, at det var de mange turistfiskere, der ødelagde fiskeriet.

Vi havde i flere dage ledt efter friskfanget fisk uden held, og var tæt på at falde for en norsk lakseside i COOP. Thorbjørn kunne tilbyde frosne torsk og sej, hvis vi ville tage med ham hjem.

Uden for på fiskehytten hang der en del fiskelugt i luften, og også tørrede fisk. Dem ville han gerne sælge. 100 kr for to stykker knaldhårdt, tørret torsk. “Det skal bare spises med en hammer, og så godt med øl til”, smågriner Thorbjørn på norsk. Det er to stykker af samme torsk. Det skulle smage godt og være meget holdbart.

Thorbjørn med bacalaou og tørfisk bagved

Thorbjørn ville gerne fortælle om at være 1 ud af 5 fiskere på Vega. Det var efterhånden svært at fange fisk, og han havde en periode sejlet med turister. 2000 Nkr for en 4 timers tur. Men han havde svært ved at leve med at de sjældent fangede noget.

Øen har 1300 beboere. 5 er fiskere, 50 arbejder på boreplatform, en stor gruppe var matroser, skibssførere osv.. Ret mange arbejder med landbrug,- kød og mælk. Der er 150 elever i skolen, som har ansat 12-15 lærere. Så er der nogen ved kassen i Spar og Coop, og ham i ‘Fiskeutstyr’, der solgte mig 3 stk. Stingsilda, 28 g, som skulle være gode til hurtig indspinning på det ret lave vand omkring øen. Og så er der nogen flere han ikke kunne gøre rede for. Jo en sød, dansk læge, Tina. Nogen arbejder med turisterne, men ikke mange. De gør ikke så meget ud af det med turister, kan vi også godt mærke. Måske er det derfor de er Unesco-beskyttet område?

Tørfisken hang i en plasticpose i garagen i en time. Der lugter stadig af fisk

Ud over at banke tørfisken med en hammer skal vi i gang med at grille sej og torsk. De frosne fisk kom til optøning i køleskabet, og tørfisken i garagen/bagagerummet. Det sidste var bare en dårlig ide, da vi sover lige oven over!

Efter megen søgen fandt vi et spisested, hvor vi fik en glimrende fiskesuppe og en norsk fadøl. Og det var ikke urimeligt dyrt, som vi havde ventet.

Med sej og torsk i køleren og tørfisk på sidespejlet håber jeg ikke på succes med mine nye Stingsilda 28 g lige foreløbig.

/Jørgen