Vi har pakket bilen med alt, hvad der skal bruges de næste 6 uger. Og det er ikke så lidt.

I morgen tidlig kl 7.30 kører vi til Bobilen i Flensborg og gør os køreklare. Vi indretter vores lille lejlighed, så den kan være vores base indtil begyndelsen af maj.

At rejse rundt og opleve verden i en rullende lejlighed fangede os i efteråret og gav os  lyst til at fortsætte eksperimentet. Vi blev meget klogere på, hvad der er op og ned og godt og skidt, og den erfaring vil vi rejse videre på.

Vi koncentrerer denne tur til et enkelt land, Italien. Vi prøver, hvordan det er at køre hurtigt og uden svinkeærinder direkte til Rom. Tirsdag morgen fra Odense og ankomst fredag sidst på eftermiddagen i Rom. Med stop i Magdeburg, omkring München og nær Bologna.

Det er tæt på 2000 km på 4 dage. Mon ikke det går?

Vi glæder os til turen.
Igen har vi udfordret  vores opmærksomhed ved at love at finde gode historier  og fortælle udervejs

Allerede inden vi tog af sted var internettet et problem, vi skulle forholde os til. Når man rejser udenlands bliver det hurtigt dyrt at bruge sin computer eller smartphone. Selv om EU har gjort det billigere at bruge data, løber det hurtigt op med en pris på 0,46 kr pr. mb. Det er 4.600 kr for de 10 Gb, vi har med i vores ‘Roam Like Home’ aftale med Telia.

Og dem har vi for længst brugt for denne måned, har Telia sms’et den 19. okt.  og bekræftet med hele to emails.

Vi har forsøgt at sikre os at have adgang til data på hele turen. Bl.a. fordi vi finder parkerings-pladser med mulighed for overnatning, steder vi kan tømme toilettet og tanke vand og den slags praktiske gøremål, med nogle rigtig gode hjælpemidler, der kræver adgang til nettet. Og så læser vi en masse facts og historier om de steder vi kører igennem og bor i. Og så er der den historie der skal sendes jævnligt.

Vi har købt telefon- og mobildataabonnementer med adgang til Roam Like Home. Så har vi betalt for vores forbrug inden vi tog hjemmefra. Og det skulle række med de 10+15 Gb, som vi måtte tage med til EU.

Men Telia havde glemt at fortælle, at man ikke  må være i udlandet mere end 45 dage af de sidste 90 dage. Så lukker internet-adgangen, med mindre man betaler den høje pris.

Vi havde ellers sparet på dagene undervejs og lavet nogle snedige måder at holde øje med, hvornår det ville være slut.  Den 20. oktober ville vi have 13 dage tilbage, så derfor planlagde vi være hjemme 3. november.

Men den 19. oktober skrev Telia at alt var slut. Begge telefoner havde brugt alle dage og datakortet var tomt! Derfor blev der stille.

I dag kom der kl. 2.45 en ny sms: “Du har igen adgang til Roam like Home. Du har brugt 32 dage af de 45 mulige, …”Så er alt pludseligt i orden igen? Eller hvad?
Jeg blev faktisk lidt søvnløs et par dage, for måske havde vi ikke fået slukket for data lige med det samme? Brugte vi ikke GoogleMaps og tjekkede mails? Hvad var det for nogle sms’er Anker Boye havde ignoreret? Et par Gb bliver det hurtigt til så mindst 1.000 kr?

I dag sidder jeg så og bruger løs af de 13 dage, vi har tilbage, og nogle af de mange Gb data vi allerede havde brugt. Det bliver sjovt at høre hvad Telia siger når vi kommer hjem.

Men jeg håber jeg har regnet ud, hvordan det skal skrues sammen en anden gang.

/Jørgen

Man kan godt snakke hyggeligt i en Hymermobil, men det er ikke en telefon. Og ’hymermobile led’ er ikke en rigtig diagnose.

Vi kører i en Hymermobil, som er en bil man også kan bo i.

Hvordan blev det så lige en Hymermobil?
Starten var en tur til Sydfrankrig i en VW-golf i 2014, med cykler bagi og overnatning på hotel eller leje-lejlighed. Det var en succes at tage på ferie i bil. Golfen kørte fint, men var svær at bo i.

Næste overvejelse var en indsats til en VW Caddy

Det så fint ud, men tidsperspektivet var nok en tur på en uge, max. 14 dage. Og hvor skulle cyklerne være?

Og så voksede kravene ligesom de biler, der skulle tilfredsstille dem. VW rugbrød? Under 6 m brugt autocamper? Lejebil?

Vi ville have en bil vi kunne holde ud at være væk i i mindst 2 mdr. Cykler skulle kunne være indendørs. Der skulle kunne laves ordentlig mad. Den skulle ikke lugte af hund eller gamle sure akryltæpper. Den skulle være håndterlig, til at komme rundt med og parkere. Den skulle ikke syne af så meget, ikke være anmassende, men alligevel god kvalitet. Det er vi gået efter med de valg, vi har taget.

Nogle facts om den bil vi kører og bor i.

• En kassevogn bygget af tyske Hymer på en Fiat Ducato
• 150 heste, diesel+tank=90l, 6 automatisk skiftende gear,
• Gps , musik og mange højttalere
• 212 cm x 699 cm x 277 cm = ca 15 m2 (Ingen kælder eller uudnyttet tagétage). Næsten som en 20 fods container med en ekstra meter til rat og pedaler og 40 cm i højden til hjul.
• Køkken med gaskomfur, vask, varmt/koldt vand, stort køleskab og fryser, køkkenskuffer og skabe
• Bad/toilet med kemisk toilet, håndvask, brusekabine
• Vandtank 100 l, spildevandstank 110 l, toilettank 10 l, tilkobling for 230V
• Propan gastank= 11kg, Bhutan gastank 11kg
• 2 enkeltsenge 80×195 cm2 der kan laves til en ekstra bred dobbeltseng, skabe, garderobeskab, spisebord, ’sofa’
• masser af LED lamper, varmeanlæg, solpanel og batterier
• En ’garage’=bagagerum til 2xcykler, udestole og bord, lille gasgrill, gasflasker, kabler, vandslange, værktøj, cykeltøj, vin
• Farven er grå, i modsætning til de allerfleste biler, der er hvide
• Max 3500 kg totalvægt. Må køre og parkere som en personbil, f.eks. 130 km/t på motorvej. Det kan dog være svært at finde en parkeringsbås på 7m.

Det har været en opgave at få alle disse ting til at spille sammen og fungere, så vi kan spise, sove, bade, hygge, rejse, mv. Når dertil lægges arbejde med at fastholde forbindelse til internet, telefoner, mv., har der været masser af praktiske gøre mål at tage sig af. En stejl læringskurve. Men nu er rutinerne ved at være på plads. Der er ikke overraskelser med mærkelige lyde, en skuffe, der ikke blev sikret, varmt vand der er koldt, natpotten, der bliver for fuld. Vi har snart været alle funktioner igennem flere gange. Vi oplever efterhånden den frihed til at kunne flytte sig hurtigt uden at den store omstilling, lige som vi havde forestillet os. Det er dejligt, men man skal vænne sig til, at det lader sig gøre.

/Jørgen