Alle indlæg af Jørgen

Nybegyndere bliver klogere

Nytårsaften tilbragte vi i selskab med hinanden, og fik snakket om det gamle og det nye år. Vi fik også vendt turen i efteråret 2016 og vurderet, om den havde indfriet vores ønsker og forventninger.

Herunder har jeg gengivet, hvad vi tænkte inden vi tog afsted, og så vores erfaringer:

Turen i bilen er et forsøg på at afprøve, om det kunne lade sig gøre at blive glad for at rejse uden at få turistkvalme?
Men hvad skal der til for at vi kan blive glade for at rejse? Hvad er det vi vil opnå med at gøre det på denne her måde?

  • have en fast bo-base med sin egen dyne, sit tøj, sko til alle formål, og hvad der hører til et sted at bo.

Erfaring:
Det er en overraskelse, at det kunne være så hjemligt på 14 kvm som det blev. Vi har kunnet slappe fint af, selv om vi var i fremmede lande. Det er slående, da vi ellers bor i en top moderne lejlighed med al den bekvemmelighed, vi kunne ønske.
En vigtig del af det er, at vi har indrettet bilen så det er vores. Det er et meget personligt sted, hvor vi føler os godt tilpas. Det har stor betydning at det vi omgiver os med er vores, noget vi har fundet, købt, valgt. Det havde ikke været der samme, hvis vi havde lejet en bil (selv om vi ikke ved det, for vi har aldrig prøvet). Hvis vi havde lejet en bil i 14 dage havde vi nok ikke opdaget, at vi kunne føle os hjemme

  • kunne lave ordentlig mad og udnytte de råvarer, vi kan finde og købe lokalt og slippe for at spise på restaurant flere gange om ugen, men kun når vi har lyst og finder noget sjovt at gå ud efter.

Erfaring:
Det har vi lykkedes med. Det blev rigtigt sjovt, når vi havde gang i grillen, med bacon stegning, müsli, bagning stenalderbrød, og tilberedning af større måltider med flere retter.
Vi har haft dejlig plads i skuffer og køl til at købe stort ind på torv og supermarked, så vi har kunnet klare os i bjergene uden indkøbsmulighed. Vi har haft fornøjelse af at gå ud at spise på restaurant, når vi havde lyst og det gav mening. Vi har ikke på noget tidspunkt levet af skodmad, turistmenuer. Skulle det være simpelt havde vi også noget i skabet, der gjorde det simple lækkert. Det er et lille køkken vi har i bilen, men det er godt indrettet og meget velfungerende med køleskab og fryser. Vi er glade for, at vi valgte en bageovn fra og fik ekstra store skuffer.
Vi troede (især Jørgen), at vi ikke kunne leve uden friskmalede kaffebønner, stempelkande og mælk varmet i microovnen. Men det har vi levet med. Nescafé og kold mælk er helt fint. Og så har vi drukket kaffen i byen.
Det har været en god oplevelse at lave maden af de råvarer vi har kunnet købe. Vi har duftet til de lande, vi har besøgt, på markeder, lokale slagtere, bagere, osteproducenter, vinbønder, osv.

  • kunne have mere bagage med, bøger, cykler, værktøj, mad, computer

Erfaring:
Vi har haft meget gavn og fornøjelse af at kunne have de ting med, som vi troede vi havde brug for hjemmefra. Vi skal finde nogle mere stabile løsninger på internet forbindelse. Det er en meget central mulighed, når vi rejser som vi gør: skal finde steder at parkere, finde oplysninger om lokalområde, historie mv., når vi ikke har valgt mange bøger på hylden. Daglig avis, online bøger vil vi helst ikke undvære. Vi skal bare blive bedre til at finde WIFI-spots, hvor vi kan downloade de tungere ting.
Vi kunne godt have et bedre bibliotek, flere rejsebøger: ‘Lonely Planet’ har været god. Det har været hjemligt at have bøger med.
Bøger og computer har været redskaber til at etablere en slags arbejde/nødvendighed/mening, når vi ikke orkede at kikke på omgivelserne og havde brug for at fordøje det, vi havde oplevet.
Vi har haft meget bagage med, men vi har klaret os på 3500 kg begrænsningen. Vi kan godt kikke bagagen kritisk igennem, og luge lidt ud hist og her.

  • få en hverdag til at fungere, med praktiske opgaver, rengøring, læsning, ture

Erfaring:
Der har været rigtig meget at gøre med at få det praktiske lært og få rutinerne ind under huden.  Det har taget mange ressourcer, især fordi vi har flyttet os rigtig mange gange. Hvis det skal lykkes bedre med at få hverdagsfornemmelse med på rejse, skal vi vælge at blive længere tid på nogle pladser, der egner sig til det. Og planlægge nogle længere transport-stræk.

  • kunne bo nær lokal befolkning og få en slags kontakt, bruge deres sprog, spørge til deres hverdag, møde mennesker

Erfaring:
Det lykkedes i begrænset omfang at få kontakt til lokalbefolkning. Sproget er en barriere, men manglende mod er den forhindring, som vi nemmest og hurtigst kan gøre noget ved. Og så handler dette også om at være på nogle steder, hvor lokalbefolkningen ikke har fået for meget af turister.

  • kunne vælge til og fra på seværdigheder og turistspots

Erfaring:
Det er en svær balance at finde. Vi vil jo gerne se og opleve noget af det, der er karakteristisk for de lande vi besøger. Vi har, til trods for en skeptisk tilgang, valgt flere turistting til. Og er flere gange blevet skuffede. Vi skal ikke være kede af ‘at gå glip af noget’.

  • kunne bestemme varighed af besøg i et område, ikke være begrænset af flyvemaskinens afgangstider

Erfaring:
Det har været fint selv at kunne disponere tiden. Dog var der på slutningen af turen lidt: ‘nu har vi drejet kompasset mod nord,  vi er på vej hjem, men vi havde planlagt først at være hjemme om en uge, så vi kører ikke hjem nu, vel?, men …’
Måske skal vi planlægge at køre til et ‘et sted i et land’, og koncentrere os om det, og så køre lige hjem efter det.

  • kunne have sin cykel med, cykle en svedig tur og komme hjem til en kold øl og et varmt bad. Cykelturen er ikke fiasko, hvis der er regnvejr på ét bjerg. Så kan man køre til et andet eller vente et par dage på bedre vejr.

Erfaring:
Det var sværere end det optimistisk er udtrykt ovenfor at udnytte cyklen. Vi brugte cyklen mest til at komme rundt i de byer vi besøgte. Det gik bedst, når der var plads til cykler i trafikken. Og sådan var det ikke altid.
Cykling som motion og sport var svær at finde plads til, når vi skiftede ophold så ofte, som vi gjorde. Det tager tid at finde ordenlige ruter, og altid kunne være sikker på at finde tilbage til bilen igen. Og tiden gik ofte med at flytte ind/ud af pladser, huslige sysler, turist-ting osv. Der var rigtig mange undskyldninger. Det vil være nødvendigt at være mere fastboende i perioder for at det lykkes bedre.
Cykelkulturen/infrastrukturen er i mange af landene vi besøgte meget anderledes end hjemme. Det skal man vænne sig til at navigere i og leve med, eller slippe for frygten og lade cyklen blive i bilen.

  • at kunne rejse ud med en hensigt, som ligger ud over at holde ferie. F.eks. at tænke Europa ind i det vi oplever, at ville lære sproget=læse, tale, at kende en egn, at smage vin, forfølge en historie.

Erfaring:
Det er helt klart en mulighed, som det er værd at udvikle på. Der er nogle praktiske ting med bøger og internet, der skal forbedres, og noget mere drev i at ville og turde henvende sig til folk vi møder

  • at have et sted at ’arbejde’= læse bøger, studere kort, finde facts, skrive, fotografere, blive klogere, lære noget

Erfaring:
Til det formål fungerer bilen perfekt. Der skal bare afsættes mere tid til ro og fordybelse.

  • og der er måske mange flere ting, som skal til for at det er sjovt at rejse igen, men vi kan da afprøve om noget af ovenstående kan  hjælpe på det? Det skal så vise sig, om vi undervejs lykkes med at ovenstående gør det sjovere at være væk hjemmefra.

Hovedkonklusionen er, at det er rigtigt sjovt og berigende at rejse på denne måde, og at vi har fået indfriet de fleste af vores forventninger. Men vi har mange erfaringer til gode, og dem vil vi opnå ved at køre afsted med et åbent sind.

Sådan tænkte vi i nytåret 2016-17.

Vi sidder nu i Umbrien i Italien, på anden tur, og drager nytte af ikke at være nybegyndere. Og det præger i høj grad udbyttet af turen.

/Jørgen

Påskeferie i Assisi

 

Udsigt-fra-pladsen-Fontemaggio-i-Asissi

Det er tirsdag efter Påske. Hverdag igen. Vi vender tilbage til dagligdagen fra en dejlig påskeferie. Puha, hvor har vi det hårdt.

Vi bor på en fin plads lige udenfor Assisi. Spændende by, flotte udsigter, sommervarmt, søde naboer. Der er mange gode historier at fortælle fra tiden mellem 7. april i Gragnano og Assisi. Men jeg har lige brug for at blive synkroniseret til nutid, 18. april i Assisi, og så må fortiden indhente os.

Katedral-i-Asissi

Vi har fundet en rigtig dejlig plads på Camping Fontemaggio 1 km fra Assisi centrum. Pladsen indfrier rigtig mange af de forestillinger vi har haft om at rejse og bo i en bil. Pladsen ligger på et bjerg med en flot udsigt, pladserne ligger smukt i terrænet. Det er tæt på en interessant by, den er tryg og fredelig, vi kan komme af med skidt og møg og få rent vand og el, vi kan få et rigtigt bad en gang i mellem, den koster ikke særlig dyrt. Vi kan cykle til byen, og tilbage igen, op ad bjerget, der er cykelture i området for de seje, interessante historier og imødekommende lokale beboere,  acceptabelt turistniveau her efter påskeferien.

Vi har været her en uge snart, og har faktisk lidt svært ved at komme afsted igen. Det varer nok lidt endnu, men vi er begyndt at snakke om en rute østover og nordpå.

Ruten indtil nu kan nu følges på Ruter som er opdateret fra denne tur.

/Jørgen

Bondegårdsferie

Uerfarne, som vi er, stillede vi GPS’en til at finde hen til vores plads på Agro Turismo-bondegården. Pladsen så fin ud på billederne. Den var det nærmeste vi kunne komme Sorrento, og så var der gode anmeldelser af den mad de serverede i det lokale køkken. Klokken var snart spisetid, både for os, og for de lokale italienere, der var på vej hjem fra arbejde.

I Gragnano drejede vi af på en noget mindre vej? Og lidt senere viste vejviseren, at vi skulle dreje skarpt til højre, opad? Det kunne lade sig gøre på en scooter eller en lille Punto.  Men 6,99 m lang, 2,12 m bred, 3500 kg tysk kassevogn?

Vi kørte mod næste vendeplads! Vejen blev smallere med masser af modkørende trafik, og en lang hale bagved os. Ingen vendeplads og kun en vej: fremad og opad, ind gennem porte, zigzag mellem parkerede biler, grønsagsboder og gamle damer med børnebørn på armen. Unge knallertørere overhalede både højre og venstre om, modkørende biler bakkede venligt tilbage, mens vi var på vej gennem en port med 1 cm på hver side af spejlene. Det gik denne gang.

På et stræk med mange parkerede biler i højre side og en lang række modkørende dirigerede en venlig mand os ind i et ledigt hul i parkeringerne. Så slap de modkørende og bagfrakommende forbi. Han hjalp os også ud af hullet igen.

Kunne han gennemskue, hvor meget 7 m bil med 1,5 m bag baghjulene svinger ud, når man drejer skarpt uden om en parkeret bil? Nej! Og jeg kunne ikke se de røde jernrør langs fortovskanten. Så højre bagskærm blev klemt og trukket og gik løs. Alt er heldigvis stadig intakt. Lyset virker og den hænger fint fast igen. Hurra for gaffa.

Vi nåede frem til gps-koordinaterne, men kunne ikke finde vores Agri-Turismo-sted.. Efter en del telefoneren på italiensk-engelsk fandt vi først en lukket låge og blev langt om længe lukket indenfor porten. Længere kom vi ikke, da træ-grenene hang under 2,70m.” Denne gård var ikke beregnet til store biler” – sagde ejeren, da vi mødte ham! Ok, tak for det.

På turen op var vi ret anspændte og bekymrede for, om vi overhovedet kunne få vendt bilen og komme ned igen. Og nogen af os havde natlige fantasier om nedkørslen. ‘Hvad nu hvis gps viste os ned ad en ny og endnu værre rute?’

Dagens Ukendte var Vincente Scola (grøn). Han viste os en tur ned ad alternativ-nedkørslen, som var slem og værre på en anden måde, så vi måtte tage turen tilbage. Hans kammerat kunne lidt engelsk og kørte Audien. Vi har senere tænkt om vi måske blev venner med mafiaen? 😉

Turen ned gik fint. Der var mindre trafik tidligt på formiddagen, men der var stadig kun 1 cm på hver side af spejlene.

Og vi er blevet mere forsigtige med at følge et gps-spor.

/Jørgen

Længere sydpå

På vej ud af Rom stoppede vi i EUR-byen. Denne bydel stammer fra Mussolinis periode og blev bygget for at fejre 20 året for fascismens magtovertagelse i Italien. Arkitekturen skulle udtrykke den fascistiske ideologi og spejle de klassiske, romerske idealer. Bl.a. blev der bygget en firkantet Colosseum-agtig bygning.  (Jeg er egentlig forundret over at Italien har så lang en fascistisk fortid?)

Byggeriet gik i stå inden jubilæet i 1942 på grund af krigen, og lå hen i forfald, men blev genoptaget i 1950-60 ‘erne. Nu er det en moderne, velfungerende og meget attraktiv bydel i Rom, som mange nyrige gerne vil bo og ses i.

Vi var på vej og kikkede på byen gennem bilruderne. Stoppede kun for at købe kage til kaffen. Men bydelen kunne være et nyt besøg værd en anden gang.

Vi havde retning mod Sorrento  ved Napoli. Her havde vi en løs aftale om at møde Henrik og  Anette, som har været naboer i Promenadebyen. De har solgt lejligheden mv. og er flyttet til Sorrento. Hvad deres planer er kunne vi godt tænke os at høre lidt mere om.  Det kunne være sjovt, hvis det lykkedes at finde dem.

Vi havde fundet et sted at overnatte i vores nyanskaffede oversigt over Agro Turismo pladser i Italien. GPS’en var indstillet på en plads i en lille landsby i nærheden af Gragnano.

/Jørgen

Hellig frokost

På vores slentretur gennem Rom 1. april fandt vi en restaurant, La Pollarola. Den havde Lene fundet i Anders Grønsdals, “Magiske Rom” og nu skulle vi spise dejlig, enkel romersk frokost og give os god tid med det. Der var nærmest en ophøjet stemning i lokalet og ved bordet.

Og ved bordet ved siden af var stemningen fin. Det lignede nogle præster af den katolske slags, der spiste frokost sammen og diskuterede vigtige emner.

Og de gav os anledning til at tænke over forkellene på protestanter og katolikker. Vi havde svært ved at forestille os et par danske præster hygge sig på samme måde som disse herrer. De var i hvert fald ikke kostfornægtere, hverken på den våde eller tørre del af menuen. Måske syndede de, men de var ret overbeviste om at de nok skulle få tilgivelse.  Kan mon noget af den vitalitet man oplever i byen forklares med katolicisme?

Senere mødte vi to af de herrer på en helt andet torv, hvor de tilsyneladende var i færd med at dele regningen.

De havde haft en dejlig frokostpause, og vi nød de meget enkle retter serveret i en ophøjet stemning.

/Jørgen

Snak med Shivan

Det er det bedste billede jeg kunne finde af Shivan. Han bor i sit hus bag ved bilerne. Han sover sikkert og bliver ikke forstyrret af lidt morgengym.

Inden vi forlod P-pladsen på Via Appia Antiqua i Rom mødte jeg Shivan. Han havde lukket os ind den første aften, vi kom sent hjem med bussen. Jeg ledte efter noget internet, og han åbnede porten for en logerende taxa-vognmand.

Jeg troede han hed Shivan, for han var mørk i huden og kommer fra Sri Lanka. Men han fortalte, at hans navn var fra kolonitidens England, så måske hedder han Steven? Han arbejder kun om natten og passer porten, både for camperpladsen og taxavognmanden. Jeg ved ikke, hvad han tjener, men huset er en del af lønnen

Han bor i huset ved indgangen til pladsen sammen med sin mor, måske flere?. Måske er han 40-45 år. Han har været i Italien i 17 år, og kom hertil, fordi hans søster boede i landet og havde fået statsborgerskab. Shivan overvejer at søge statsborgerskab selv, men det vil tage mindst 5 år. Han kan ikke forestille sig at tage tilbage til Sri Lanka. Selvom krigen er forbi. Der er fred, men  “politics is not good, many corruption”

Der var for mørkt til selfies.

/Jørgen

 

Afbud til Frans og goddag til Kristoff

Det går stadig bedre med at kontakte en fremmed og få en snak ud af det. Jeg er ikke oppe på daglig kontakt, men tæt på. Vi bliver på fornavn, men fotos er det ikke kommet til endnu.

Peterskirken tog vi forbi for at få en billet til at møde Frans. Det kunne have været hyggeligt, men der var en del andre, der havde fået samme ide.  Vi behøvede heller ikke indenfor for at fatte, at det er de store magter, der spiller i det nabolag. Alt er sat op til at demonstrere magt, som man hellere må indordne sig under.  Og det er noget danskere har svært ved, magtdistance. Så vi droppede ensidigt visitten.

På vejen hjem kikkede vi rundt i de tilstødende kvarterer. Uden for en restaurant stod en tjener og røg. Jeg fik en fin snak med Kristoff. Han er 25 år og arbejder som tjener på en restaurant ??. Han er rumæner og har boet i Italien i 13 år. Han bor sammen med sin familie, altså mor og far og 3 søskende, i en lejlighed i udkanten af Rom. Det er ikke svært at finde sådan en lejlighed. Den koster 600 €/md. Han tjener 1200€/md inkl. drikkepenge, nogle måneder 1500€. Han kender Skandinavien og DK og har overvejet at rejse videre, måske USA eller Australien, men det kræver, at han sparer 10.000€ sammen og det er ikke så let.  Så længe han har arbejde i Italien bliver han.

Han gav hånd og jeg sagde tak for snakken. Billede blev det ikke til denne gang.

Det er ret tankevækkende så let han har ved at se sig selv forskellige steder i verden. Han har måske også været på vej det meste af sit liv og er ikke bundet til et hjemsted?

/Jørgen

Turister i Europa

Kunne det have været mig, i gang med en selfie?

Billedet er fra en artikel i Information. Den havde jeg egentlig tænkt mig at skrive. Jeg har allerede fundet lidt baggrundslæsning på biblioteket, og er i gang med at researche først i Amsterdam, Brügge, San Sebastian, Porto, Rom, og så Pompei. Jeg mangler bare lige det sidste. Temaet på billedet ser vi hver dag.

Christian Bennike kom først og har skrevet en fin artikel om det emne, jeg gerne vil udforske på vores tur. Jeg skrev om emnet  turismekvalme her, og det er første forsøg på at tage fat.

Informationsjournalisten har fundet nogle facts om turismeudviklingen og interviewet nogle mennesker, der ved noget om, hvad der er problemet med masseturisme. Han taler om at Venedig er ved at dø under presset fra alt for mange turister, og hvis Venedig dør, er der rigtig mange andre byer, der går samme vej. Amsterdam, Brügge, Barcelona, San Sebastian, Cinque Terre, Firenze.

Hvis andre turister får samme ulyst til at være en del af hysteriet, som jeg får, løser problemet måske sig selv, men så er stederne måske bukket under for de mange millioner kinesere, der er helt vilde med Europa?

Vi fortsætter vores tur for at finde ud af andre måder at være turist på end at ville derhen hvor de andre allerede er ankommet.

Det er slet ikke så let!

 

/Jørgen

På cykel i storbytrafik

Jeg har faktisk ikke været på cyklen siden sidste efterår. Der har været rigtig mange undskyldninger, men ingen særligt gode.

Nu skulle jeg i gang. For at være sikker på at kunne finde tilbage til bilen fik jeg min cykelcomputer til at planlægge en tur:  “20 km med start og slut ved bilen”. Det gjorde den og jeg fulgte ruten.

Det blev en helt særlig oplevelse. Jeg kørte rundt i mellem biler, busser, lastbiler og mange motorcykler. Jeg kendte trafikken både set fra vores egen kørsel gennem byen og fra busvinduet og som fodgænger.  Det ser vildt og kaotisk ud.

Da vi første gang kørte ind til byen, spurgte jeg,  hvordan det er med færdselsreglerne i Italien? Højrevigepligt? Overhale højre om? Holde tilbage i rundkørsler?
Oplevelsen er, at der ikke køres så meget efter regler, men at der meget opmærksomhed, der tages hensyn og hjælpes gerne, men man skal gøre opmærksom på sin hensigter og ønsker.

Regler giver rettigheder, nogen får ret og andre uret. Men hvis indstillingen er, at man skal tage hensyn og give plads, er der ikke en ret krænkes.

Selv som blød trafikant følte jeg mig tryg i den larmende og hidsige trafik og ikke én gang var der horn til mig eller andre.

Som cykelmotion er der ikke meget at komme efter i storbyen. Det blev til 12,5 km på knap en time. Men Garmin ledte mig rundt og hjem igen. Til en plads i solen med en kold øl.

/Jørgen

På sightseeing i Roma

Der ligger en masse byggeskrammel rundt omkring i byen, som er flere tusind år gammelt. Og her kommer der ofte valmuer frem i det tidlige forår.

Bycentrene er travet grundigt igennem. Det er simpelthen en fantastisk by at besøge. En del af charmen ligger i at de sidste 2500 år er bygget til og udenpå og ovenpå og ved siden af, og meget ser ikke helt færdigt og endeligt ud. Det er på vej videre.

Vi har brugt dagene i Rom til at slentre rundt i gaderne og kikke og snuse og spise en frokost og nyde en kop kaffe. Det har været rigtig dejligt.

Men kunne vi forlade byen uden at ‘gå i dybden’ med nogle af seværdighederne? Skulle vi bestille en rundvisning i Colosseum til 350 kr/pers. slippe for køen og få en hel times grundig gennemgang af romerrigets historie, sammen med 35 andre i en gruppe for engelsktalende, blandt 20-30 tilsvarende grupper på spansk, tysk, russisk?

Vi valgte at se tiden an og læse lidt bedre på lektien hjemme og måske komme forbi en anden gang sammen med en, der er klogere end os, og som har ligeså god tid som vi har.

Men nu ved vi, hvor Colosseum og Peterskirken ligger og hvor bus 118 stopper. Og at de røde bor i Trasteverer og Monti, de højreorienterede bor som nabo til Peters Kirken i Prati. Vi har set rigtig meget og der er rigtig meget vi ikke har set. Og sådan er det med valg. De er også fravalg. Det er helt ok at gå glip af noget.

Vi droppede rundvisningen og dårlig samvittighed over at være overfladiske. Bilen kører sydpå mod Sorrento i morgen

/Jørgen