Afbud til Frans og goddag til Kristoff

Det går stadig bedre med at kontakte en fremmed og få en snak ud af det. Jeg er ikke oppe på daglig kontakt, men tæt på. Vi bliver på fornavn, men fotos er det ikke kommet til endnu.

Peterskirken tog vi forbi for at få en billet til at møde Frans. Det kunne have været hyggeligt, men der var en del andre, der havde fået samme ide.  Vi behøvede heller ikke indenfor for at fatte, at det er de store magter, der spiller i det nabolag. Alt er sat op til at demonstrere magt, som man hellere må indordne sig under.  Og det er noget danskere har svært ved, magtdistance. Så vi droppede ensidigt visitten.

På vejen hjem kikkede vi rundt i de tilstødende kvarterer. Uden for en restaurant stod en tjener og røg. Jeg fik en fin snak med Kristoff. Han er 25 år og arbejder som tjener på en restaurant ??. Han er rumæner og har boet i Italien i 13 år. Han bor sammen med sin familie, altså mor og far og 3 søskende, i en lejlighed i udkanten af Rom. Det er ikke svært at finde sådan en lejlighed. Den koster 600 €/md. Han tjener 1200€/md inkl. drikkepenge, nogle måneder 1500€. Han kender Skandinavien og DK og har overvejet at rejse videre, måske USA eller Australien, men det kræver, at han sparer 10.000€ sammen og det er ikke så let.  Så længe han har arbejde i Italien bliver han.

Han gav hånd og jeg sagde tak for snakken. Billede blev det ikke til denne gang.

Det er ret tankevækkende så let han har ved at se sig selv forskellige steder i verden. Han har måske også været på vej det meste af sit liv og er ikke bundet til et hjemsted?

/Jørgen

En tanke om “Afbud til Frans og goddag til Kristoff”

  1. Han har i hvert fald i sine tanker eller aner nok bedre, haft en ide om at ting var anderledes end i Rumænien inden sammenbruddet. Og desværre har de jo ikke haft held til at rejse sig selv. Og så rejer man i dagens verden. Fin historie Jørgen.

Lad mig høre hvad du tænker?