På vores slentretur gennem Rom 1. april fandt vi en restaurant, La Pollarola. Den havde Lene fundet i Anders Grønsdals, “Magiske Rom” og nu skulle vi spise dejlig, enkel romersk frokost og give os god tid med det. Der var nærmest en ophøjet stemning i lokalet og ved bordet.
Og ved bordet ved siden af var stemningen fin. Det lignede nogle præster af den katolske slags, der spiste frokost sammen og diskuterede vigtige emner.
Og de gav os anledning til at tænke over forkellene på protestanter og katolikker. Vi havde svært ved at forestille os et par danske præster hygge sig på samme måde som disse herrer. De var i hvert fald ikke kostfornægtere, hverken på den våde eller tørre del af menuen. Måske syndede de, men de var ret overbeviste om at de nok skulle få tilgivelse. Kan mon noget af den vitalitet man oplever i byen forklares med katolicisme?
Senere mødte vi to af de herrer på en helt andet torv, hvor de tilsyneladende var i færd med at dele regningen.
De havde haft en dejlig frokostpause, og vi nød de meget enkle retter serveret i en ophøjet stemning.
/Jørgen