Alle indlæg af Jørgen

Gammel

“Morgenmotion aflyst på grund af hagl”

2 kommentarer

En morgen måtte vi aflyse morgenmotionen på grund af haglvejr. Det er ellers blevet en god rutine at komme op og ud og få de stive ben i gang.

Efter sidste tur i efteråret på 9 uger blev vi noget slappe og fik ondt både i ben og ryg af at sidde mange timer i bilen under kørsel, bruge samme stol som spisestol og arbejdsstol, og ellers ikke foretage sig så meget andet fysisk end at gå mange kilometer. Lidt cykling blev der også.

Det skulle være anderledes denne gang. Så vi har forberedt os grundigt.

‘Birddog’, altså fuglehund, er godt for balance og coremuskulatur. Kan laves på ryggen, og kommer så til at hedde ‘Dead bug’ altså dødt insekt. Den er eminent til mavemuskler.

Vi har 2 måneder inden afgang været i gang med at lære os en ny træningsform, som kan tages med på tur. Både i bilen og i sommerhuset. Det er en slags funktionel træning, som over en lang periode opbygger vores muskelstyrke ved brug af, vægte, elastikker og vores egen kropsvægt. Vi er stadig under om- og opbygning. Ole Stougaard fra Stron4life i Odense har hjulpet os.

Vi har taget vægte, elastikker, motionsmåtte med, så vi kan holde den vundne styrke vedlige. Hver eller hver anden dag knokler vi 20 min – halv time med de øvelser, vi har lært hjemmefra. Og det kan aflæses på, hvordan vi nu klarer en lang køretur. På de lange ture gir vi den også gas på rastepladserne.

Der skulle noget selvovervindelse til for at komme i gang, mens naboen kikker. Men vi har kun fået nysgerrige og seriøst interesserede henvendelser. Så nu kører det.

Den her øvelse hedder Farmerwalk. 15 kg til tømning i højre og 20 kg kettlebell i venstre. Længden af ruten er forskellig fra plads til plads.

Det er sjovt og giver en god fornemmelse i kroppen, så vi kan klare udfordringerne.

/Jørgen

Nationale kulturforskelle, Turisme

Find afvigeren

Skriv en kommentar

Billedet er taget på kirkepladsen i Pompeii søndag formiddag i kirketiden. Det var den 9. april, Palmesøndag. Der var mange flere mennesker en halv time forinden billedet blev taget. Afvigeren er til at få øje på. Det er ham i T-shirt, shorts og løbesko. Han har ikke hvide sokker i skoene.

Det var rigtig fint, lunt solskinsvejr, tæt på 25 grader, og vi ville kikke os rundt i det Pompeii, som ikke har ligget under vulkanaske. Der er et langt hovedstrøg på begge sider af kirkepladsen, som udgjorde byen. Her slentrede vi søndagstur

Vi havde regnet med, at der nok var mange folk omkring kirken, da det jo var en højtidsdag. Det ville være interessant for os at se, hvad italienere gjorde på sådan en dag. Måske kunne vi slå et smut indenfor i kirken? Men inden vi nåede kirkepladsen, kunne vi mærke, at der var noget forkert. Vi fik elevatorblikket!

Alle havde pænt tøj på. Mænd og kvinder i jeans og jakker, pæne sko med høje hæle, håret sat og læbestift og hvad har vi. Der var ikke én, der havde bare ben. Lene kunne trække nederdelen ned over knæene, men jeg kunne kun gå hjem igen.

Det ser grimt ud på billede, og det er nemt at forstå, hvorfor folk kikker. Vi vidste det jo godt, men kom afsted uden at tænke os om.

Vi var naboer til et ældre, tysk ægtepar på Pompeii Camping. De klædte sig altid pænt på, inden de forlod pladsen. Det forstår vi nu, og har taget ved lære af oplevelsen Palmesøndag i Pompeii:
Byture foregår altid med lange bukser/kjole, nydelig jakke, nypudsede briller og vandkæmmet hår og lukkede sko. Og hvis vi kan undgå det, bliver rygsækken hjemme.

Vi bilder os ind, at vi nu bliver mødt med en anden respekt, smil og imødekommenhed.

/Jørgen

Goddag til en ukendt

Georg fra Göttingen

Skriv en kommentar

Georg var på vej hjemad til Tyskland på sin lille scooter/motorcykel. Vi var naboer på campingpladsen med noget forskellig luksus. Han havde alt pakket bag på motorcyklen, sov i et lille enmandstelt han trak ind over kroppen på campingpladsen i Assisi.

Han er arbejdsløs it-programmør/konsulent og har taget en absolut billig tur rundt i Italien. Han mangler mindst 10 år inden han kan få tysk pension, men den udsigt er han ikke glad for, og vil forsøge at klare sig i stil med ‘keine wohnmobil von Hümer, sondern eine motorfahrrad’. Man kan klare sig langt for lidt, hvis man vil slippe for et stresset liv.

Georg har været kæreste med en MS-ramt pige, så han kunne genkende min historie og det gode ved at holde sig i gang med udfordringer. Han ville godt være en del af mit ‘Goddag til en ukendt’ – projekt, endda med billede.

Vi fik  ordnet USA, Trump, Merkel, EU, og gode råd til den fortsatte tur. Han skulle videre over Alperne, men var lidt spændt på, hvordan det ville gå, da motorcyklen ikke kørte optimalt. 7l/100km mod sædvanligt 4l/100 km.

Med sin hjelm og sin scooter lignede ikke umiddelbart en spændende person jeg havde noget til fælles med. Det indtryk ændrede sig ved at sige ‘Goddag til en ukendt’

/Jørgen

 

Italien, Nationale kulturforskelle, Sprog

Italien, – hvad skal vi der?

Skriv en kommentar

Jeg havde i januar gemt en liste over, hvad der kunne være interessant at undre sig over, når vi kom til Italien i foråret:

Temaer for en tur til Italien:
Religion, hvad er en katolik for en?
Hvorfor elsker italienere Berlusconi?
Fra mange små bystater til et samlet Italien?
Gammelt skrammel fra Romerriget?
Flygtninge gennem Italien?
Jordskælv, hvor var det nu det skete?
Mad og vin, hvad spiser italienere?
Lidt bedre til italiensk, hvordan gør vi lige det?
Unge i Italien, lav fødselsrate hjemmeboende, freelancere uden løn, 1000€, emigrerer?
Hvad er der med italiensk design?
Er der andre end Chiappucci og Pantani, der kører på cykel? Hvor?
Hvad er italienerne egentlig for nogen?

Det er ret svært at finde uddybende svar på de spørgsmål på en enkelt tur, så jeg bliver nok nødt til at komme igen en anden gang. Men jeg synes, jeg er kommet et skridt videre med mange af dem.

En ting er at få noget på fornemmelsen, noget andet er at forstå det så godt, så det er til at forklare for andre. Der skal laves mange flere indlæg og i flere runder. Men det gavner min forståelse at få stillet spørgsmålene og arbejde med at besvare dem.

Jeg havde tænkt mig, at jeg skulle skrive kortere og oftere på denne tur. Og så supplere med kommentarer efterhånden, som jeg kom i tanke om noget mere. Men indlæggene har det med at blive for store! Er alligevel lidt bedre end sidste gang?

Det har hjulpet meget at komme ud over at være forbeholden, genert og reserveret og spørge ind til fremmede mennesker. De vil nemlig gerne give nogen svar, og selv blive klogere. Det er hårdt arbejde at blive bedre, men det lønner sig.

/Jørgen

Gammel, Goddag til en ukendt

Historisk øjeblik i Sansepolcro

Skriv en kommentar

I dag bliv det absolut sidste stykke mad med Hasmarkslagterens røgede svinemørbrad serveret i Sansepolcro, Toscana. Det var det allersidste stykke mørbrad og der kommer ikke mere.

Slagteren i Hasmark lukkede sin forretning pr. 31.12 2016. Han var en institution for mange mennesker i omegnen og sommerhusområdet. Der var endda folk helt fra Odense der kørte de 25 km for at handle. Han leverede det allerbedste svinekød, og mange elskede hans møre bøffer.

Jeg har ikke været ven med slagteren før det var slut. Vi har handlet hos ham i mindst 30 år, og haft et venligt kundeforhold til ham gennem alle årene. Han kendte Schultz Larsen familien i Otterup og kunne være lidt familiær. Han var altid en meget høflig mand og meget tjenstvillig.

I december 2016 var der et skilt i døren hos slagteren: “Vi lukker vores forretning pr. 31.12 2016”. Jeg spurgte,om jeg måtte tage nogle billeder af ham inden det hele var slut, og vi fik en aftale om at komme forbi en mandag, hvor han slagtede. Der var kun en mulighed tilbage inden jul.

Han var næsten færdig med at slagte inden jeg nåede frem ved 8-tiden. Det blev en meget fin snak om hans mange år som slagter. Han var 14, da han startede i sin fars butik og han var 68, da det sluttede. 54 år på samme arbejdsplads. Starter mellem kl.5 og kl.6 hver morgen, også lørdag-søndag. Hvis der var tid kunne det blive til et par timers jagt i nærområdet. Han har været på ferie en gang. Det var ikke noget. (Han taler rigtig fynsk).

Han kender alle mennesker i området, men kun som kunder i butikken. Han har aldrig haft tid til at være med til fødselsdage, konfirmationer og lignende. Så, hvad han skulle få tiden til at gå med nu? Ja, det?

Han blev tænksom og stille af alle mine spørgsmål. Slagteren blev til en ven ved at jeg sagde ‘Goddag til en ukendt’.

/Jørgen

Goddag til en ukendt, Nationale kulturforskelle, Turisme

Tizian og Diego

Skriv en kommentar

De to er veteraner udi at rejse med en camper. De har rejst gennem de fleste lande i både øst og vest-europa, og de har været i Danmark, i 2009. De så vores lille danebro og smilede glade til os fra den gamle Elnag-veteranbil. Det var en invitation til mere snak. De er italienere og taler absolut kun italiensk, men vi gjorde alle vores bedste for at blive klogere på hinanden.

De opfører sig lidt ligesom vi gør, når vi skal op på klodserne. Hun står og råber udenfor bilen, han sidder indenfor og kører frem og tilbage og kan ikke høre, hvad hun råber. Og pludselig er den i vatter.

Bilen er fra 1983, men de har dog kun kørt i den siden 1988. 30 år. De arbejder vist stadig begge 2. Pensionsalderen er 68 i Italien og den har de vist ikke nået endnu. De har en datter på 27, men ingen børnebørn. Og det er et vanskeligt spørgsmål for en ung italiener det der med at få børn. Det skal vi have spurgt noget mere til, men helst på engelsk eller tysk.

Tizian og Diego har besøgt Danmark i 2009, troede de nok. De huskede Skagen og Vesterhavskysten, Ribe, Odense og København. Og broerne var de meget imponerede af. De har aldrig været i Sverige eller Norge, men de Baltiske lande, Rusland, Polen, Rumænien og det øvrige vesteuropa.

De har klaret turene med deres modersmål som eneste sprog, så måske er det lidt overvurderet, det der sprogkundskab, som forudsætning for at rejse?

/Jørgen

Goddag til en ukendt

Adam og Eve +3

Skriv en kommentar
Det kunne godt have været Adam og Eves bil, hvis den ikke havde været fransk, med trailer og for meget vægt på og alt for lille. Men det er det ikke. Jeg har desværre ikke noget billede af englænderne. De har 3 børn og ingen scooter.

Adam kastede interesserede og undrende øjne, da han gik forbi vores bil på campingpladsen i Pompeii. Det var kombinationen af tyske nummerplader og dansk flag han studsede over? Og så var han lidt misundelig.

Han var ankommet til pladsen aftenen før i en stor camper. Ud af den kom  3 børn på 4, 6 og 10 år og hans kone Eve. Dagen efter blev de mine ukendte venner.

De er på en 6 mdr. tur med start fra deres hjemby, Southhampton. Indtil nu har de kørt Holland, Belgien, Frankrig, og Italien. Dagen efter kørte de til østkysten for at tage en færge til Slovenien, derefter Moldova, Rumænien,  Polen, Baltiske lande, Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Holland og hjem. Det kræver er stor og driftssikker bil. Vi syntes, vores bil er stor, men denne var 2 meter længere.,

Eve er lærer, Adam har stort kørekort? Børnene bliver undervist ‘hjemme’, altså ude i de  oplevelser de møder. Forældrene ville gerne bytte bil, og i den deal skulle indgå 3 børn. De glædede sig allerede til de kunne planlægge en egoisttur som vores.

Men ellers så det ud til at det gjorde deres børn godt at gå i skole i en højrestyret, alt for stor camper.

De skulle hurtigt videre, da børnene efter en lang skoledag i Pompeii-udgravningerne trængte til nogle dage ved stranden.

/Jørgen

Gammel, Krig og fred, Sprog, Udkants-

1. verdenskrig ved Trasimenosøen

Skriv en kommentar

Jeg sidder og kikker ud over Trasimeno-søen, hvor der hænger en redningshelikopter. Over mig flyver et par vilde flyakrobater, og det lyder som Den røde Baron, der bomber.

Efter 9 dage har vi forladt Assisi for at kikke os lidt mere omkring i Umbrien. Vi sov en nat på en plads i Spello, 10 km fra Assisi. Endnu en flot romer/middelalder by med den samme  hyggelige stemning, dog noget mere forladt, da vi kom forbi midt på eftermiddagen.

Planen var at undersøge Umbrien ved Trasimeno-søen. En kort tur på ca. 50 km. Og vi havde god tid, så ruten blev planlagt ad mindre veje med et stop i Torgiano. Her kunne vi måske være heldige at finde et marked og noget lokalt olie eller vin.

Olie og vin mødte vi ikke så meget af, men vi mødte Inez.

Inez bor tæt ved mindepladsen i Torgiano, hvor vi fandt en parkeringsplads. Hun kom hen forbi bilen og signalerede, at hun syntes, vi har en flot bil, så jeg forsøgte at spørge til hende. Men det var svært, for hun kunne kun tale og forstå italiensk, og det har vi desværre ikke nået at lære på den her tur.

Men vi fik en god og venskabelig snak, og hun blev inviteret indenfor for at se bilen. Hun ville ikke længere end til døren, men herfra kunne hun se nok til at blive imponeret. “Nejj, køkken med vand, soverum, bad? Tutti!”,  himmelvendte øjne.

Hun fortalte, hvor hun boede, og måske blev vi inviteret? Men hun sagde  ‘a reviderci’ og så tænkte vi, at vi hellere måtte liste videre. Jeg fik lov til at tage et billede. Hun blev min ukendte ven i dag.

Pladsen er en del af en mindelund. Langs vejen var der mindeplader for soldater, som var døde eller forsvundet i den store krig. Datoerne vi så var fra 1916-1918. Det må være første verdenskrig. Jeg har ingen anelse om hvad Italien gjorde i 1. verdenskrig? Mussolini var fra 1922, Garibaldi var fra 1800-tallet, så der er noget historie der skal læses op på

Vi kikkede Torgiano igennem, fik hver en kop kaffe og en kage for 4,20€, gik uden om vin og olie-butikkerne med direkte fragt til USA. Og da vi kom tilbage og hentede bilen stod Inez og gav hånd og sagde farvel igen.

Vi fortsatte ad de elendige italienske landeveje, fandt en rigtig campingplads i Castiglione del Lago med 1. verdenskrig i luften.

/Jørgen

Historie, Turisme, Turist-spots

Pompeii, – tilbage til Romerriget

Skriv en kommentar

Det var helt sikkert, at vi ville se udgravningerne Pompeii.

Og det var en helt fantastisk oplevelse at færdes i en hel by, sådan som den så ud for flere tusind år siden. Det er nemt at forestille sig det liv, der har udspillet sig i de gemte rammer. De vidner om en meget rig og varieret kultur. Ligesom i Rom kan man her se, hvordan byen udviklede sig og gamle strukturer blev grundlag for noget nyt, alt efter hvordan religion, magt, økonomi og politik ændrede sig.

Man kun få lyst til selv af være beboer i den tid på det sted. Der var fyldt med smukke bygninger, ting og mennesker, som var dannede og havde god tid til at beskæftige sig med meningsfulde sysler, som at spille teater, dyrke sport, motionere, tage lange, varme bade, dyrke dejlig sex, føre krig, male flotte billeder og lave god mad.

De havde åbenbart en meget fordomsfri indstilling til sex. Der var adskillige offentlige bordeller, hvor nok især mændene kunne tilfredsstille deres ønsker og behov. Seksualiteten var en naturlig del af livet i den romerske kultur.

“Make Romerriget great again”. Det kunne da være alle tiders!

Ville det være et gangbart grundlag for et nyt parti på midterfløjen? Midterfløjen??

Har nutidens italienere en hel masse gener og kultur med fra den tid?
Hvad var bagsiden af medaljen? Hvorfor gik Romerriget rabundus? Ender alle samfund med at dø som Romerriget, før eller siden? Er det den vej vi er på nu?

Pompeii sætter virkelig gang i fantasien.

/Jørgen

 

Mad, Udkants-

Lokalmad – værd at køre (op) efter

Skriv en kommentar

Efter en noget stram tur op ad bjerget til Casa Scola i Borgo Castello ved Gragnano fik vi bilen på plads og fik kikket os rundt i området. Stedet var en såkaldt Fattore Amico, den italienske udgave af French Passion, en feriemulighed på landet, som vi havde fundet i en lille bog, købt og betalt hjemmefra. Hvis man har et Fattore Amico-skilt i forruden, må man overnatte gratis. Man forventes at kikke lidt på stedets produkter og evt. købe lidt med.

Casa Scola har nogle pladser under træerne, som bedst egner sig til små telte, og en mindre bil. Vi kunne lige være på vejen indenfor porten.  Hvis de havde vidst, vi havde en stor bil, ville de have frarådet os køre op.


Men man kan spise på stedet, og det tilbud passede lige til os efter en stressende køretur Vi var de eneste i restauranten den aften. Den var ellers klar til at modtage mange gæster.

Det var meget enkel, traditionel mad fremstillet af friske råvarer, vist også ‘bio’? Det var en stor fornøjelse at spise hjemmelavet, lokal mad i rigelige mængder, med en 1/2 liter vin, ren, hvid dug og stofservietter og høflig betjening på italiensk.

De vil gerne anbefales på Trip Advisor , og det gjorde vi gerne, hvis vi kunne være sikre på ikke at blive spammet med Trip-anbefalinger. Kan man mon gøre noget for at slippe for det, andet end at holde sin mailadresse for sig selv?

Ellers er vores erfaringer med Fattore Amico indtil videre ikke de bedste og det holder os lidt fra at forsøge igen. De er meget nøjsomme med fyldestgørende oplysninger, så man har kun et usikkert grundlag at beslutte på.

/Jørgen