Man kan faktisk godt se at sløvheden har sneget sig ind under de grå hår her den 26. august, efter en meget 'lang sommerferie'.
Jeg faldt over en leder om 'lang sommerferie' i skolerne. Den refererer til psykolog Hans Henrik Knoop. Han mener, at børn, der mest underholdes foran TV eller andre skærme bliver dummere af en alt for lang sommerferie. Deres hjerner forfalder, når de ikke laver noget. De bliver sløve, de glemmer, deres hjerner aflærer.
Mon det kun gælder skoleelever? Hvad med folk der er fyldt 65? De går ikke i skole mere, men de kan godt løbe ind i perioder, hvor der bliver 'lang ferie'. Jeg kender det i hvert fald godt.
I foråret gik turen til Italien, og jeg var tilbage i Danmark en uge inde i maj. Godt fyldt op med indtryk havde jeg lyst og behov for ikke at skulle noget, ikke have nogen planer i et godt stykke tid. Og det blev forbavsende hurtigt en temmelig 'lang sommerferie'.
Hyggeligt og dejligt med lange, solrige morgener og god tid med avisen. Og så begyndte Touren. Heldigvis skulle den næste tur først starte omkring 1. september, så der var masser af tid til at få ordnet ting. Ro på, slap af.
Jeg tror på, at 65-åriges hjerner forfalder som børns, og de er måske endda noget sværere at trække i gang igen. Jeg synes jeg kan mærke det!?
Heldigvis lå der en spændende tur foran mig med masser af udfordringer. Jeg skulle blive bedre til tysk, lære en masse om tyskere, om historien, 1. og 2. verdenskrig, øst og vest og hvad har vi?
Men det er altså op ad bakke at komme i gang! Min hjerne har helt åbenlyst ikke godt af for lange sommerferier.
/Jørgen
Afgang fra Promenadebyen i regnvejr. Væk fra bankemaskiner, byggerod og skidt og møg.
Pakning af bobil i Flensborg og afsted sydover.
Der bygges og hamres pæle i jorden på nabogrunden i Promenadebyen. Slutter ca. 1. november!!
Fin parkering med udsigt over sø mod slottet i Schwerin
Gymnastik på parkeringspladsen i Schwerin 
Slottet i Schwerin bruges som parlament for regeringen i Vorpommern-Mecklenburg
Schwerin er en gammel Hansestad
Er det en tysker? Nej det er nogle træer der står på rækker i en park i Schwerin
‘For mit velbefindende bliver jeg en gang imellem nødt til i en periode at tage tilbage til mit fædreland for at opleve, at det vi aftaler bliver til noget, at der er orden på tingene.’
Det var en ekspedient i en af butikkerne med keramik ved Klara-kirken i Asissi på vores sidste rejse, der sagde ovenstående. Hun er gift med en italiensk entreprenør, har to voksne drenge, som snart skal finde arbejde. Og så er hun selv tysk.
Hun er forelsket i italienernes afslappede og festlige indstilling til livet, at det sjældent går efter en snor. Hun bliver træt af, at familien skal bruge en masse tid og penge på at slås med myndigheder, og se på de mange projekter og ideer der sander til. Det er også samme italienske stil der gør, at hun af og til skal hjem til Tyskland og nulstilles.
Hun ramte lige mine forudfattede meninger om tyskere. De får ordnet tingene effektivt, ‘ordnung muss sein’.
Men hvor har jeg det fra? Jeg har faktisk mødt tyskere som ikke passer til den forestilling? Jeg har mødt dem uden for Tyskland. På La Gomera, Mallorca, Kristiansminde. Aldrig på deres hjemmebane. Jeg har kørt igennem landet og kan huske byskilte til Hamburg, Kassel, Frankfurt. Jeg kender ikke stederne.
Nu er jeg startet på en tur som går ind i Tyskland. Ikke igennem.
Der opstår noget modstand, ligesom en slags depression. Jeg skal tage mig sammen. Jeg skal overbevise mig selv med gode argumenter om, at det bliver spændende. Det er negative følelser, der mødes af viden og fornuft.
Hvor kommer de følelser fra?
- 1864 betød, at min bedstefar skulle kæmpe på tysk side i første verdenskrig.
- Min far blev født i grænselandet, som var tysk indtil genforeningen i 1920. Der har altid været meget snak om dansksindede og tysksindede. Og jeg forstod, at jeg er dansksindet.
Tyskere besatte Danmark i 1940, jeg blev født 7 år efter de blev slået hjem. Hele min barndom har jeg hørt historier om de onde tyskere som frihedskæmperne (det var vi alle?) fik sendt hjem. Min store storebrors Kommando-blade havde masser af engelske og amerikanske krigshelte, og tyskere, der sagde ‘Actung’ og ‘Donnerwetter’ før de blev skudt og døde. Krigen og Holocaust har fyldt meget i undervisning, bøger og film gennem min opvækst og sjældent med tyskere i helterollen.
Jeg er glad for sprog. Også for tysk. Det har bare altid føltes lidt underlødigt at tale tysk. Sådan et hårdt kommandosprog med firkantede kasse-regler. Det er for matematikere ikke for mennesker. Jeg fik engang et job med bolig, fordi ingen andre ville undervise i tysk.
I international ledelse og markedsføring lærte jeg om tyskere med jakkesæt og slips, som havde firkantede og ufleksible forestillinger om beslutninger og hierarkier. Modsat danskere, selvfølgelig.
Det er rigtig mange års grundig indoktrinering, der ligger til grund for de følelser jeg nu skal håndtere. Og de forsvinder ikke bare med mere viden og omtanke. Det skal suppleres med mange timers aktivt brug af alle sanser
Hvad med fornuften og grundig viden?
Fornuft og viden har det svært mod så massiv forførelse. Desværre er virkeligheden flertydig, kompleks og indviklet at have med at gøre. Man kan læse sig til nogle andre billeder. Det er tungt, bøvlet og besværligt. Det nemme er at fastholde en mening ud fra følelserne, -også selv om det ikke holder.
Jeg er på vej ud i verden og på tur ind i mig selv. Hvad er det jeg har bildt mig ind? Og hvad i al verden er det, jeg ser lige foran mig?
Det har været svært at komme i gang med turen og ikke mindst at fortælle historier herfra. Vi har været undervejs siden torsdag d. 31 august. Tre dage i Schwerin, hovedby i Vorpommern-Mecklenburg. Det her er begyndelsen på begyndelsen.
/Jørgen, Berlin
Godnat-øl på kajen. Lidt kølig septemberaften i Seedorf
Vi har allerede været så længe i Berlin, at vi kan finde rundt i byen på vores cykler. Der er endda kvarterer, vi har opsøgt en ekstra gang.
På andendagen ville vi finde en helt særlig café i kvarteret Prenzlauer Berg, nærmere bestemt Kastanienallé 85. 'Café Morgenrot' reddede os fra en slem regnbyge.
Caféen var interessant at finde, fordi den sælger sig på, at man kan spise brunch og selv bestemme prisen. En rigtig anarkistisk overlever fra 1990. Og så ligger den i et kvarter, som er interessant på en anden måde end alt halløjet om muren, de genopbyggede bygninger fra krigen, de mange museer og den vilde udvikling af byens nye kvarterer i centrum. Det skulle være et rigtigt cool sted med en dejlig atmosfære?
Og det var bestemt hyggelige gader vi mødte. Masser af uhøjtidelige caféer, genbrugsbutikker, små tøjbutikker, mange almindelige mennesker.Unge og dem med gråt hår. Flere butikker blev spottet som mulige angrebspunkter på en lørdagsshoppetur.
Vi stillede cyklerne ved Kultur Braurei i Sredzkistrasse tidligt lørdag formiddag for at kikke grundigere på kvarterets cafeer og butikker.
Morgenbrunch på 'Morgenrot' var overbooked, men jeg fik god kaffe og en snak med Isabelle på Café Morning Glory, Kastannienallé 75.
Hun kunne godt høre vi kom fra Danmark. Hun havde kærestet med en fyr fra Århus i 6 år, uden rigtigt at bo i Danmark. Hun var halvt sydamerikaner og halvt schweitzer, men forlod Schweiz, så snart hun kunne. Der kunne hun ikke trives. Berlin passede til hendes sydlandske sind. Dejlig mangfoldigt og afslappet. Hun er nu grafisk designer og er flyttet til Kreuzberg-kvarteret, hvorfra hun arbejder som freelancer.
"Berlin er mange steder ved at blive for mainstream, for pænt", synes hun. "Prenzlauer Berg er for retlinet og for mange udlændinge, altså danskere og sådan nogen. Der er mere vildt, mere blandet i Kreuzberg."
Der blev shoppet godt og grundigt i nogle fine butikker i kvarteret. På vej hjem i regnvejret var der masser af politi til at passe på os. De var ved at gøre klar til en demonstration. Jeg er ved at lære betydningen af begrebet 'gentrificering'.
Har det noget med turismens udvikling at gøre? Er det samme slags demonstration som i Venedig og Barcelona mod for mange turister?
/Jørgen
Et tema, der fik os til at vælge tage til Tyskland, er det delte og genforenende land
DDR museet. Her mødte jeg Erika i den genopførte Kindergarten
Vi cyklede noget rundt i området omkring Berlins 'Haubtbahnhof' for at finde Hamburger Bahnhof , som engang har været endestationen på strækningen Hamburg-Berlin. Nu er der kunstmuseum med udstillinger af store, internationale kunstnere. Det skiltede de ikke meget med, men vi fandt det.
Det er en imponerende bygning, som engang har været fyldt med damplokomotiver og rejsende med kufferter. Den funktion varede kun omkring 40 år. Det har været jernbanemuseum for så at blive kunstmuseum i i 1996.
Det er nogle fantastiske lokaler til udstilling. Museet har fast udstilling af værker som blev skænket af byggematador Marx og en Hrr Flick med lidt familiemæssige lig.
Jeg fik set værker af Joseph Beuys, Anselm Kiefer, Robert Rauschenberg, and Andy Warhol. Warhol kender jeg. Ellers var det lutter nye, spændende bekendtskaber. Joseph Beuys så meget spændende ud.
Har han mon udviklet en stor teori om kunst og samfund og kapitalisme?
]
Jeg kan også godt lide at få sat ting på formel ;-)
<
En af Beuys' fedtskulpturer
Edward Kienholz, Volksempfängers Gamle radioer fra Nazi tiden som kunne spille Wagner. Hitlers internet og Twitter
I næste uge er der kunstuge i byen. Det gemmer jeg til en anden gang. Og der er masser af kunstmuseer at vende tilbage til, måske som tema for næste besøg i byen
/Jørgen
Samstag 9.9 var lørdagen med shoppetur i Prenzlauer Berg kvarteret. På vejen hjem fortalte en af de mange betjente os, at de skulle holde styr en demonstration. Isabella fra Kastanienallee nævnte nogle af problemerne omkring byudviklingen. Det ser ud som om der i en længere periode har været gang i folkelige aktioner for at gøre opmærksom på, at det skal være muligt for almindelige mennesker fortsat at bo i byen. Ejendomspriserne ryger højt til vejrs bl. a. fordi udlændinge (danskere) køber ferielejligheder, og fordi udlejningsejendomme 'moderniseres' med høje lejestigninger og udsættelser til følge.
Isabella kunne forstå og sige nogle få vendinger på dansk og smilede til mig, da hun antyde, at vi også var en del af gentrificeringsproblemet. Hun møder rigtig mange danskere blandt de udenlandske boligejere i kvarteret. De er meget søde, men det er ikke så sjovt for dem, der skal bo og leve i byen hele året, at de kun holder nogle ugers ferie her.
[caption id="attachment_751" align="aligncenter" width="600"]
Berlin by prøver at regulere udlejningen af ferielejligheder[/caption]
[caption id="attachment_743" align="aligncenter" width="450"]
Billede klippet fra blog[/caption]
Gentrificering i Berlin er omtalt i the Guardian , som refererer til en tysk blog om emnet
Jeg forstår gentrificering som noget, der sker i udvikling af byer og boligkvarterer. F.eks.: Et gammelt industriområde forfalder. Det bliver besat af folk, der har behov for et sted at være til ingen penge. Der flytter mange til og efterhånden bliver der små arbejdspladser, butikker, spisesteder. Med årene begynder det at blive attraktivt og smart for mange andre typer at bo i området. Både boliger og butikker er efterhånden blevet sat i bedre stand., og er derfor dyrere at komme i besiddelse af. De oprindelige besættyper har ikke råd til/lyst til at bo der, og finder et nyt sted Det bliver efterhånden trendbutikker og velstillede, der overtager bydelen, og det bliver pænt, kedeligt og meget dyrt.
Er det gentrificering?
Det er vel historien om 'udkants-' og 'storby'? Har det også med 'folk' og 'elite' at gøre?
Desværre var det regnvejr, så vi deltog ikke i revolutionen af boligmarkedet denne gang ;-)
/Jørgen
Vi cykler rundt i Berlin, mens der er valgkamp. Og det er den 24. tyskerne skal stemme. Skal det være blåt eller rødt? Til højre eller ligeud? Mod AFD eller?
Der har ikke været meget gang i valgkampen, der hvor vi har været, (i de pæne kvarterer ;-)). Men det lader til at de fleste tyskerne foretrækker det kendte og sikre. Selv om mange er uenige med Merkel, er hun garantien for, at de ved, hvad de får.
Avisen Politiken skriver fra den tyske valgkamp. To journaliser cykler rundt og snakker med folk om valget. De snakker bl.a. med en komiker.
Politiken spørger Sven Hieronymus, tysk komiker og andet.:
"Valgkampen er kedelig, uden temperament og humor?"
"Ja, det kan man sige. - på en måde er den meget tysk. Jo ældre man bliver, jo mere elsker man Tyskland. Der findes jo regler for alt her - hvordan du må trække vejret, hvornår du skal puste ud og så videre. Så længe man er ung og søger frihed, er det ikke til at holde ud, men når man bliver ældre, er det en fordel. Så behøver man ikke selv tænke."
Vi er da ikke de eneste,der har fordomme om tyskere. Og de gamle får også lige en tur.
/Jørgen
Eastside Gallery er en over 1300 meter lang rest af muren langs med floden Spree. Mange kunstnere fra hele verden har bidraget med billeder. Open Air Galleriet blev etableret i 1990 og var ved at lukke i 1996. Det blev skadet af hærværk og trængte meget til at blive restaureret. Byrådet ville fjerne den. En gruppe kunstnere skaffede penge til renovering og den fortsatte eksistens. Der har i flere omgange været bevilget penge til at holde udstillingen ved lige.
Der er rigtigt mange fine refleksioner og kommentarer til, hvad muren har betydet. Både mens den stod der, og efter den er væk.
Det er et fotogent turist spot, med mange selfies pr. minut. Dog forbavsende få stænger. Kysset trækker helt klart de fleste selfies.
Der er 106 malerier, så jeg har valgt 99 fra.
Det sidste billede kunne være en kommentar til gentrificeringen i Berlin?
/Jørgen
På indersiden af muren ved Eastside Gallery fik jeg øje på nogle mere "uofficielle" tegninger. Billedet af Karl Marx og især teksten fangede min opmærksomhed:
Karl Marx siger:
"Ordet socialisme blev brugt af totalitære systemer til at snyde folk" (Min oversætttelse)
Det var der to små kinesere, der også havde set, så der blev taget selfies med gamle Karl.
Jeg syntes, det kunne være sjovt at høre, hvad kinesere tænkte om den tekst?, og jeg var heldig, at den ene kunne og ville tale engelsk.
Det blev en rigtig sjov snak om Kina, Europa, politik Marx og foto. Historien bag deres besøg var også ret sjov. Jeg talte med Major, som kunne engelsk, og Marco fik samtalen oversat og var med på kinesisk.
De arbejder begge med fotografering, Og så er de Leica-nørder. Et Leica kamera er meget fint og meget dyrt at købe i Europa, og endnu dyrere i Kina. Deres kamera skulle repareres, men reparationen ville være sindssyg dyr og af dårlig kvalitet i Kina. Så de to valgte at købe en flybillet til Frankfurt am Main og tage til Leicas fabrik i Wetzlar for at få det ordnet. De udgifter de sparede i Kina betalte det meste af rejsen til Tyskland.
Major, som jeg talte med, kunne huske, da Berlinmuren faldt. De er begge 40 år gamle. Han syntes godt om bemærkningen på tegningen. Marx er stadig obligatorisk historiefortælling i Kina, men de er vist ikke mere så socialistiske så det gør noget. "I børnenes skolebøger er der et billede af Marx på omslaget, og det er så det", fortæller han"
De kommer fra Shanghai og opfordrede mig til at besøge byen. "Den minder om Berlin". De vidste godt, hvad Danmark er for et land. Dog uden at uddybe det nærmere.
Major og hamselv. Marko har taget billedet.
/Jørgen
Karin ville være lærer, havde skrevet breve med en ven i vesten, (kæreste?) mødtes i Berlin begge blev arresteret og sat i fægsle en dag.'Straffen blev, at hun ikke kunne blive lærer, var politisk uegnet
"Man kan ikke forklare, hvordan det er at få friheden efter 40 år."
Manden der ikke ville tro på det
Arbejde med mad, hotel, handel.
Mødte kærligheden i Görlitz, flyttede til byen.
Bedsteforældre vsr beskyttet af russere mod nazisterne.
Hvad var god
Hvad ,mangler fra DDR tiden?
/Jørgen
Vi havde krydset floden N og var derved kommet ind i Polen. Der var en meget tydelig forskel på at være i Polen og Tyskland. Det kunne mærkes i trafikken. Skiltningen og andre trafikanters ageren
Damien sad i et vejkryds og kommenteres vores forvirring over at finde ud og gennem krydset.
Vi diskuterede pludselig indretning/isolering af gamle biler til at rejse i.
Han ledte os til Cafe/restauranten 'Jakobs Söhne', som vi fandt på vejen hjem.
Blev betjent af en sød pige, Sandra, ca. 23 år, fra Polen. Hun talte om forskelle på polakker og tyskere. Tyskerne er retlinede, småkedelige. Har regler for alt muligt, og følger reglerne.
Men man får 4x løn i Tyskland i forhold til Polen, så det er fint at arbejde i Tyskland, og bo og feste i Polen
/Jørgen
Efter længere tids skranten med flade batterier, tiltagende træthed og er vissent blik er det endt med en sygemelding. Ved en gennemgribende scanning har det vist sig, at der er skader på de mest fundamentale hukommelsesspor. Desuden er den kognitive kapacitet forringet betydeligt. Det er især den sproglige bearbejdning og rationel billedbehandling det påvirker. Noget der alt sammen kan minde om Alzheimers og demens.
"Det kan meget vel betyde tidlig pensionering" har været en umiddelbar reaktion på scanningsresultatet.
Der bliver ikke bevilget førtidspensionering før kompetente specialister har udtalt sig. Desuden skal der gennemføres et, måske flere, ressourceforløb med grundige arbejdsprøvninger, før det med sikkerhed kan skønnes, hvor stor en del af arbejdsevnen der er intakt. Først derefter kan der tages beslutning om pensionering/ total skrotning.
Den var blevet langsom, for i dag helt at stå af. Min kære computer.
Jeg har ikke lige 15k til en ny, så jeg håber det kan betale sig at reparere. Den er trods alt kun 6 år.
Men indtil videre bliver det ikke til lange indlæg med billeder herfra. Måske senere?
Der er rigtig mange gode historier at fortælle.
/Jørgen
/Jørgen
Stasi museum, Hans og Grethe, arkitekt født 1945, ingeniør fra nord DDR
havde oplvet at vokse op i DDR efter krigen
tingen fungerede, nok til alle, ok men minus-frihed
+ parti for at få indflydelse, troede at kunne forandre indefra, naiv, meldte sig ud af partiet, i fare
/Jørgen
Frokost ved Scheune, kultursted, talte med 2 piger, som talte fremmed sprog, havde forhåndsbedømt dem til at være arabiske
Begge var tandlæger fra Grækenland, mødt hinanden her, bor i hver sin lejlighed, leje 40 -50 kvm.=400 €, den anden lidt billigere og mindre,
Ansat på universitetet, mens de uddanner sig færdig phd, tandretning.
Den mørkes far var advokat, støttede med økonomi. Vender tilbage til Grækenland med færdig uddannelse, men der er det svært at få lønnet arbejde
/Jørgen
Parkering ved Panorama Hotel Lilienstein nær Königstein syd for Dresden
Parkering lidt udenfor Leipzig
Universitet i Leipzig centrum
Stasis hovedkvarter, forseglet kort efter murens fald, landbrugsmaskine til makulering, iblandet vand, meget bevaret, findes i arkiv som man kan besøge og lede i.
Parkering ved havnen i Brandenburg an der Havel
Jeg får en rigtig, analog avis leveret om morgenen. Nogle dage når jeg ikke at hente den før op ad formiddagen. Og så har PostNord-postmanden været forbi med post til naboerne. Der er som regel aldrig rigtige breve til mig.
Men forleden lå der et brev sammen med avisen. En grå rudekuvert med påstemplet frimærke. Jeg så, at det var fra Tyskland. Så plejer det at være fra Norddeutsche Klassenlottorie, som af en eller anden grund har min adresse. Herrn Jörgen Carstensen, DÄNEMARK.
Det var ikke Klassenlotterie. Afsenderen sendte noget i en kedelig, grå kuvert fra Bautzen. Jeg huskede pludselig noget om Bautzen: Meget kedelig, gråt, gult palæ, som i virkeligheden var et berygtet Stasi-fængsel. Skrækkelige historier om et system, der gik helt amok.
Godt nok var en del af fortællingen om Stasi, at det fungerede som en selvstændig stat i staten, og at der gik mange måneder efter staten DDR's fald i 1989 før de stoppede deres aktiviteter. Men alligevel? I 2017? Jeg pillede ikke ved noget i det fængsel, da vi besøgte det i september måned!
Men det satte lige gang i minder om turen til 'DDR'! Og lysten til at samle op på flere historier fra turen. Det går bedre med at huske dem, når de bliver noteret ned sammen med billeder.
Computeren blev et DIY-projekt da jeg kom hjem. Nyt batteri, ny harddisk = 1500, kr. Ny computer = 25.000 kr. Den fungerer fint og jeg øver mig på at få bedre billeder ud af mine optagelser. Så der er ingen undskyldning for ikke at fortælle mere fra turen i efteråret. Og der kommer jo snart en ny tur!
Jeg fik tilsendt et portrætfoto fra Bautzen. Ikke fra Stasi, men fra en anden myndighed, der bad mig om at indbetale 15€ for at køre for stærkt ind i Plotzen. Den samme forseelse ned ad Fredericiavej i Vejle i maj 2016 kostede 200€, og der var vist ikke engang et billede med?
/Jørgen
- Du er her:
-
Forside
-
Ture med rejsebil
- 2017 N og Ø Tyskland