Nu trænger bilen til at komme ud, men hvor kører man hen i coronas tø og snevejr?

 

P1270052

P1270054

P1270059

P1270061

/Jørgen

 

77824BA7 09F2 4FD7 AAD6 C1C6D1A4E2A2 1 105 c

Jeg skal møde på Esbjerg Sygehus torsdag morgen kl. 9. Der er meget langt til Esbjerg fra Kristiansminde, så jeg skulle afsted meget tidlig, torsdag morgen for at være i Esbjerg kl. 9.

Hvad med at gå i seng når solen er gået ned over Ho Bugt, og så tage en stille tur gennem skoven og Hjerting 20 min. i 9. Der er nemlig en meget fin holdeplads lige ned til vandet ved Marbæk.

/Jørgen

 

Vi kom afsted  forårstur til Jylland. Det er blevet  lidt sent på foråret, så vejret er ved at være sommerligt. Første stop blev ved Fænø Odde, lige ud til Fænøsund i Lillebælt 

P1270580

 

P1270586

Skoven ved Fænø Odde 

 

P1270593

Fin aften for solnedgangsfetichister 

P1270594

Fin parkeringsplads, som nu deles mellem campere og dagsbesøgende, efter kommunen har delt pladsen i to. 

 /Jørgen 

Det blev til en lækker badetur i Lillebælt inden afgang fra Fænø Odde P-Pladsen. Tur var planlagt til at gå skråt op over Jylland for at ramme Skive og Salling ved Limfjorden.
Første stop blev i Jelling for at chaufføren kunne få sin middagslur. Lene rapporterede fra sin tur rundt om Gorms gamle høje, at Jelling er en by i udvikling og at dern var sket meget i byen siden vi var forbi sidst.

 

IMG 0100

Efter JELLING gik det gennem Midtjylland til vi ramte Skive. Det blev en dejlig eftermiddag i byen med kaffe på cafe i solskin. En lille havn på vestsiden af Salling blev udset som overnatningssted.

 

P1270595

Gyldendal Havn på sydvestsiden af Salling med udsigt over mod Struer.  Havnen var et stort fællesskabsprojekt for lokale interesser, godt støttet af EU midler. Men det var lokale frivilliger der gjorde rent på toiletterne.

P1270602

 Velholdte broer og god stemning i Gyldendal Havn

P1270606

Lystsejlere, fritidsfiskere, motorbåde og sejlbåde

Planerne for i morgen er bl.a. at finde en optiker der kan hjælpe mig med mine briller, som ikke virker særligt godt med kun en stang

/Jørgen

IMG 0106

Efter aftale med Profiloptik i Odense fik jeg en aftale i Struer med optikeren, som reddede mine briller med et lille stykke krympetape. Det virkede.

 

IMG 0106

Det blev en noget zig zag kurs på Salling, for nu gik turen mod færgen til Fur. Færgeturen på 4-5 min var lige til at klare. 
Jeg har været på Fur flere gange, også som sejler med Poul K og Gorm. Men jeg kan ikke kende stedet. Vi har nok mest været ved havnen. Men jeg har også været på geografi-udflugt med gymnasiet og set fossiler.
Heldigvis var der middagslukket på campingpladsen, som ikke så ud af noget særligt. Ikke lige vores stil. I stedet kørte vi ud mod sydspidsen af øen, hvor der var en P-plads ud til vandet.

 

IMG 0106

Solnedgang over Mors set fra nordsiden af Fur

 

IMG 0106

Cyklede rundt på Fur. Her besøgte vi Fur Bryghus, som var en overraskende stor butik. Et gammelt molerværk stod tom i rigtig mange år, og ejerne efterlyste ideer til en ny udnyttelse. Det blev til et stort sted, meget kommercielt. Vi gik en tur rundt i det tilhørende landskab. Billedet er fra bagsiden af bryghuset.

 

IMG 0106

IMG 0106

 

IMG 0106

Det var sjovere at se fossilsamlingen på Fur Museum. Det er de mest fantastiske fossiler der er fundet i molerudgravningerne.

 

IMG 0106

 

IMG 0106

 

IMG 0106

Fuld tryk på solnedgangsdyrkelse

2 døgn på Fur blev en dejlig oplevelse. Havde det været med gratisfærgen i sommeren 2020 havde det været et helvede.

 

/Jørgen

 

APC 0227

 

 

APC 0151 

 

APC 0153

Da vi blev snydt for at kunne parkere på havnen på Sejerø fik vi et hint fra honningmanden på sydøen, at det skulle være fint at parkere på P-pladsen ved fyret på nord-øen

APC 0159

Masser af flotte udsigter over vand og fastlandet, næsten ligemeget hvor man standser.

APC 0162

 

APC 0170

Den søde pige i isbutikken havde lige fået arbejde. Hun var fra Polen, men havde arbejdetde sidste 5 år i England. Hun var ikke klar over at hun blev drillet da jeg bestilte en eskimo-is. Men da hun fik en forklaring på, hvorfor isen havde skiftet navn, syntes hun det var en god ide. Men chefen havde ikke fået skiftet skiltet

APC 0174

 

APC 0175

 

APC 0201

 

APC 0202

 

APC 0203

 

APC 0206

 

APC 0218

 

 

 

P1310441

Parkering på Røsnæs.

 

APC 0222

 

APC 0223

 

APC 0224

 

P1310347

 

APC 0226

 

Vi har en plan:

Skærmbillede_2021-08-18_kl._22.12.56.png

1. Første step går fra Kristiansminde til Fåborg.  Dyreborg 10 km fra Fåborg blev interessant, da vi besøgte den i først på sommeren. Hvis vi en gang i et andet liv skulle flytte? Kunne Dyreborg være en ide? Den skal have et besøg mere. Og så Fåborg, især færgehavnen.

2. Fra midten af august kan man besøge de danske småøer og få billetten retur. Den fynske småø skal være Lyø.

3. Færgen fra Bøjden fører til Als, så Sønderjylland erobres fra søsiden og Als får en overnatning.

4. Et badeværelse og en dugget rude skal inspiceres i Handewitt og diverse småting og gode sager skal indkøbes. 

5. Tur langs sydøstjyske kyst til Årøsund og besøg på cykel på Årø

6. På tværs til Esbjerg og med færgen til Fanø. Flere dages påhold på Fanø hvis det er sjovt.

7. Besøge en camperforhandler på vejen hjem. Bare for at kikke for sjov.

8. Tilbage til sommerhuset, hvor de indledende og afsluttende øvelser gøres til at flytte tilbage til havnelejligheden i Odense. For planen er at tage en tur til Anholt i september. Når vi kommer hjem derfra skal vi bare være klar til at bo i byen igen. Efter 1,5 års udstationering i sommerhuset.

'/Jørgen

17.8.20 Kristiansminde - Fåborg

P1310621

Bilen bliver gjort klar til at køre mod Det sydfynske Øhav- Det er tirsdag den 17. august.
Vi regner med at være omkring Fåborg ved 12-tiden. 

 

APC 0380

Dyreborg er en meget smuk lille havneby ca 10 km mod sydvest fra Fåborg. Det kunne være et spændende sted at bo, så det var lidt med de briller vi genbesøgte stedet. Den skulle være fin bl.a. fordi der bor mennesker og ikke kun turister.
Vi fik lidt lokalsnak i den brugerdrevne Brugs, som nu hedder Provianten. For bare 1-2 år siden var der masser huse til salg. Nu kan man ikke finde noget.

 

APC 0390

Det blev Fåborg havn der skulle lægge plads til overnatning. Der blev tid til en hurtig rundtur i byen, og et gensyn med parkeringspladsen ved Fåborg Vandrehjem, som vi besøgte med cykel og cykelvogn for 30 år siden.

 

APC 0395 2

Fin plads ved den gamle togstation, som nu er Ø-havsmuseum. I morgen går turen på cykel til frokost på HLY på Lyø

 

P1310637

Lyø-færgen venter på os til i morgen

 

P1310629

Klokketårn og Færgekro i Fåborg.

/Jørgen

 APC 0403 2

Det var ham her, som fik os på sporet af en tur til Lyø. 
Han har forpagtet den gamle skole på øen og startet restaurant og café. HLÝ hedder restauranten. Han hedder Anders og er ungdomsven med vores ældste datter. Hun satte os på sporet af frokost på HLÝ og overbringelse af en hilsen til chefen

Han havde meget travlt med andet end at lave mad. Han er bidt af både og sejlads, og optaget af at arrangeren kapsejlds og fest i den kommende weekend. Sejladsen blev søsat som et forsøg i 2020 og skulle gerne blive en tilbagevendende begivenhed på Lyø.

Også selv om det er op ad bakke med arbejdet. 

Jeg meldte friskt i går, at færgen lå klar og ventede på os næste morgen kl. 10. Men den var overhovedet ikke klar. For færgen kunne ikke sejle, da der var gået brand i motoren i lørdags.
Vi kom heldigvis med nødfærgen, som ikke kunne medtage mere end 70 passagerer og ingen biler. Så Anders rykkede sig i håret, da det var meget svært at få udstyr og madvarer til de 150 deltagere i kapsejlads og fest.

P1310644

For HLÝ betød færgebranden mangel på kunder i august, da alle bookninger i feriehusene var blevet aflyst. Så alligevel. øv, men arbejdet skulle gøres. Der kommer en kapsejlads i weekenden.

 

P1310644

21 km kom vi rundt på øen, som er 6 km2 Vi fik kaffe og god snak i Cafe Oasen på vej ud på landet. som guidede os til cykelturen. 
Der er meget flot natur og meget 'fynske ' byggerier rundt om i istidslandskabet.

 

 

P1310644

Vi forhørte os om hvordan det er at bo på Lyø. I den forbindelse lærte vi at vi kunne opgive at købe noget, for alt er udsolgt. Før corona og fritagelsesmulighed for bopælspligt var der meget til salg, men nu er alt solgt

 

P1310644Lyø kirke med den runde og specielt designede kirkegård

 

P1310644

 

Det lykkedes at komme rundt på alle veje på øen, vi fik dejlig frokost, og lidt senere kaffe med desserten og lidt lumelse til forblæste bare ben. Færgen, altså nødfærgen kæmpede sig vej mod bølgerne og ind i havnen, og vi kom tilbage til Fåborg og en lun og tør bil på havnen. En fin dag med lidt regn og meget blæst.

/Jørgen

APC 0426

Vi har ikke fået ny bil.
Men vi er igen blevet naboer til en veteranbil udstilling. Denne gang på havnen i Sønderborg. Lige ved Sønderborg Slot.

APC 0407

Vi vågnede her til morgen på en bondemands mark i udkanten af byen Bøjden. Han havde gravet tre plane pladser med udsigt på sin mark. Her kunne vi holde en nat for hundrede kroner. Og da vi havde betalt fik vi en hyggelig godnat- og feriehilsen.

Og der var kun 10 min.  kørsel til færgen.
Der var god plads på færgen. 50 min og vi var på Als. En rask tur til Sønderborg med parkering lige ved slottet og havnekanten. 

1 time med Vild naturlig på P1. Så en tur rundt i byen, en dejlig gingerale og sønderjysk gulerodskage på cafe.
Sønderborg er en livlig by. Mange spændende byggeaktiviteter, flot havnekvarter og fin gågade. Det blev til et par nye sko der.

 

APC 0422

Vi skulle have overnattet på en vingård i Holme nær Nordborg. Det lød spændende i Pintrops beskrivelse men var helt dødt og forladt

Vi vendte tilbage til havnen i Sønderborg, men turen nordpå på Als var fin. Den udviklingsstandard der kunne spores her i byen fandt vi ikke så meget af nordpå. Nordborg kunne selvfølgelig præsentere Danfoss i Stenstrup? Og Linak lidt længere sydpå.

 

APC 0418

Tilbage på havnen fandt vi den gamle plads med den gode udsigt. Aftenrundering omkring slottet og langs promenaden og så lige veteranbilerne.

/Jørgen

P1310692

Sådan kan det se ud når man parkerer ved en lystbådehavn. Her er det i Årøsund, en lille by ved østkysten over mod Fyn, med en lille ø, Årø liggende lige udenfor havneindløbet.

APC 0431

Vi kom fra Sønderborg. Det var ret koldt til morgen, men det blev til en strandbadetur. Turen ud af byen gav indtryk af en by med masser af udvikling og muligheder for indbyggerne.
Vi skulle til Tyskland, Flensborg, for vi havde en aftale med Hymerværkstedet, og så skulle der købes ind for € af billig sprut og smøger (ej!)
Vi har egent,ig sagt farvel til Hymerforhandleren, men der er stadig hængepartier med nogle reparationer, der ikke er i orden. Og det vi havde bestilt var kommet. Men, men .. det var ikke den rigtige model, der var kommet Ventetiden ville igen være 3 mdr. Suk!
Og så går tyskerne stadig meget op i at bruge mundbind. Lene havde et hvidt, ikke autoriseret mundbind på, og hun blev opsøgt af en medarbejder i kæmpesupermarkedet og skulle forlade stedet hvis hun ikke havde det rigtige på.


Det blev for meget med for meget bøvl, for mange biler, mundbind og, ja det kunne kun gå for langsomt med at komme 'hjem' og få en middagslur. Og det blev Årøsund

APC 0433j

Kunst på havnen? Nej det er vist nogle kasse til at putte noget i. Det skal jeg have spurgt om i morgen.

APC 0435

Jensine ligger bag fyret i Årøsund. Åbenbart Danmarks ældste jagt.

 

APC 0429 copy

Disse huse må være til opbevaring af sejlbåde i vinterperioden. Det er nok til både som ellers plejer at stå på et stativ på en større plads bag ved sejlklubbens klubhus.
Er der andre ideer til husenes funktion?

/Jørgen

Vi drak kaffen på restauranten i Årø by. Det var hvad det kunne blive til. For det var nemlig lørdag. Og rigtig mange havde valgt at tage en gratis tur med færgen. Årø er en lille ø. Meget let at komme rundt på. Helt flad. Der var en vingård,som var blevet udbygget med EU-tilskud, og så fin ud, men vi blev ikke inviteret med til konfirmationen på stedet.

APC 0438

Færgen til Årø. 5 min over Årøsund

APC 0439

Vi tog tilbage til Årøsund havn, hvor vi havde overnattet i marinaen. Fint sted

APC 0441

Lokale søndrejyder var ivrige for at fortælle om de bedste steder at cykle, så vi nåede hele øen rundt

APC 0444

Vejret holdt trods truende skyer

APC 0447

På vej mod vestkysten fra Årø kom vi gennem Skrydstrup. Her et interessant kik på Hørløkkevej. Niels med den orange vest er i gang med at skifte taget. Første gang siden 195? hvor onkel Jørgen byggede huset. Mange af mine sommerferier startede herfra.

 /Jørgen

APC 0448

Dejlig eftermiddag med udsigt til dige og flade marker.

P1310697

Første stop på vestkysten blev på en ny p-plads ved Kammerslusen- Sidst vi var forbi her i 2020 måtte vi snyde os lidt til at holde på parkeringspladsen ved restauranten. Men denne gang var der indrettet helt ny, lækker plads  med holdepladser til 25 campere. Alle pladser kunne levere landstrøm. De fleste havde udsigt direkte til det flade marskland bag digerne.

 

P1310702

Kammerslusen

 

P1310708

 Fårebonden var i gang meoget d at give ormekur. Det lignede noget man kunne blive ret søvnig af. Mange hundrede får ventede på at blive lukket gennem folden og få sin medicin

P1310720

Fuldmånen skabte god stemning inden vi sku' sove.

 

 

 

/Jørgen

 P1310698

Kammerslusen ligger ved Ribe. Her med domkirken.
Turen gik til færgehavnen i Esbjerg, hvor Fenja havde en reserveret plads til os. Det var søndag og der var ikke mange med færgen. Mest endagsturister, cykelmotionister.

APC 0453

Turen med færgen varede 10 min. Ingen panik. Der var masser af plads.

P1310746 2

Vi kikkede lidt rundt på Fanø for at finde et sted at parkere. Vi var klar over, at det ikke er muligt at campere udenfor rigtige campingpladser. I Sønderho fandt vi en plads på toppen af en klit. 130 kr/døgn med bad og tømning. Campingfatter og mutti er tyske.. Pladsen er noget slidt og ikke særlig interessant at opholde sig på. Men byen ligger lige i gå-afstand, så eftermiddagen gik med at kikke rundt i Sønderho og omegn

 

P1310725

Sønderho

 

 P1310728

Genrejst sømærke,  Æ Kåver, i Sønderho

 

P1310740

Æ Kåver

 

/Jørgen

APC 0463

 Cyklerne kom frem, og vi opdagede stranden udenfor Søndreho. Der lå 15 km fin cyklevej, som kunne klare vores smalle racerdæk. Vi nåede hele vejen mod nord. Og stranden blev mere og mere befolket af biler, store og små. Det skal vi prøve i morgen. Det ligner rigtig sommerferie på Fanø

 

APC 0468

Vi to ind forbi turistkontoret i Nordby. Sådan plejer vi at få et kort og et overblik over det sted vi er kommet til. Og tit kan der være hul igennem til en person, som er lokal og som gerne vil fortælle. Hvis man gider spørge.
Og sådan var det også i Nodby. En af folkene på kontoret, en ca 40 årig kvinde, trådte væk fra kontorstolen og gav sig tid til at snakke.
Hun fortalte længe om at være flyttet med familien til Fanø, om mandens pendlerliv til Esbjerg, om alle foreningerne og de mange aktiviteter og det sociale liv. Om hvor glad hun var for at være en del af et fællesskab på øen. Tak for den snak.
Jeg glemte at spørge om lov til at tage et billede. Her er hun tilbage på stolen som turist-guide i informationen i Nordby

APC 0469

Frokost på Nordby Kro? Dejligt sted med udsigt til Esbjerg og en sandbanke, der ved lavvande flød med søde sæler.

 

P1310770

Efter cykelturen kikkede vi indenfor i kirken i Sønderho

 

 P1310768 2

Aftensmaden og aftenhyggen klarede vi på stranden.Vores naboer på campingpladsen forsvandt fra morgemstunden og kom tilbage sent om aftenen. Vi lærte at flytte bilen på stranden og nyde friheden, sammen med alle de andre.

P1310787

 Det var fint vejr og sjovt at gå rundt med bare tæer i det lune vand og lede efter fugle og flotte billeder i solnedgangen.

 P1310763

I skumringen fik jeg øje på noget der lignede et menneske der var faldet omkuld. Han lå måske og baksede med sin rollator? Jeg var på vej for at hjælpe ham.
Han lå i mudderet og flyttede rundt på noget tungt. Og så fik jeg øje på fuglen. Han var en fotograf efter en pipfugl. Så jeg holdt mig på afstand indtil fugle snart fløj væk. Men det gjorde så den ikke før til sidst.
Jeg fik en sjov snak med manden med det dyre udstyr og mudder fra næsetip til storetå
Næste dag lærte jeg at han hedder Ingo og hans kone hedder Maren. For de kom indenfor i bilen til hyggelig snak om at være tysk turist på Fanø og øl.

Men vi skal da helt klart starte dagen i morgen med morgenmad i vandkanten og en dejlig lang dag som campist ved stranden.

/Jørgen

APC 0463

 Sidste dag på Fanø blev forlænget en smule, da den ene færge skulle have repareret en kobling. Det blev til 3 timer i kø, men vi fik frisk kaffe, kager og masser af lyttebøger, så det var ok at vente. 

 

slidekvadrat 800x800 skilte 481a4a00b3b1b7106f40b7155e9e1c97Skiltning er professionel  og vidner om en stor investering. Prisen for en overnatning med camper er dog ikke skræmmende.

 

APC 0474

 

Vi havde hørt om en ny camperplads ved Skærbæk. Lige ved starten af dæmningen til Rømø. Den var et besøg værd. En nydesignet  park med  plads til 126 campere.  Marsk Camp hedder pladsen. 
Den ligge på et kæmper område, som tidligere har været brugt til aktiviteter omkring nogle oldtidsfund. Denne aktivitet er tidæigere blevet lukket ned. Nye lokale kræfter har stået bag financiering og gennemførelse af det nye projekt.

P1310813

Kik over Marsk Camp fra udsigtstårnet. I baggrunden holde camperne omkring en sø, med flot anlagte veje, stier og broer.

 

P1310803

Udsigtstårn designet af BIG, Bajrke Ingels Group. Lokale har også kritiseret Marsk Camp for 'tivolisering af naturen'. Stedet ligger i  UNESCO udnævnt bevaringsværdig natur.

 

P1310811

Der var sus i skørterne. Vejret var fint fra morgenstunden, men (vejr)udsigten lød på flere skyer og regn.
Det passede ret godt med vores planer. Vi ville hjem, men først blev det til et besøg hos TJ Camper, som desværre var taget på messe i Tyskland.

/Jørgen

P1320004

Badeturen blev helt fantastisk. Ud for fyret på Sletterhage var vandet blankt og temperaturen og stemningen var allerede sydeuropæisk kl. 7.30. Og det er i dag den 10. september?

P1310970

Det var en lang tur ud på halvøen. Det er den snotklat, der hænger under Jyllands næse og er lige ved at dryppe ned på Samsø. Kan ikke finde på noget, der er bedre.

Bilen tv. beboes af Else og Asbjørn. De bor på Røsnæs, når de ikke kører rundt i deres Eco Camper 6. Det har de gjort de sidste 30 år, og det skal de blive ved med. De er noget ældre end vi er, men dejligt friske med mod på livet. 

Efter lidt mere snak om arbejde og bopæl viste det sig, at vi havde flere fælles bekendte i fri-efter-højskole miljøet.

 

Vi kom hertil i aftes efter en lang tur gennem Jylland og forbi Århus i myldretidstrafik med lange køer.
Turen herop gik forbi camperforhandleren i Hedensted, TJ Camper. Vi ville blive klogere på, om vi skal bytte bilen, den lidt for store, til en mindre? Det er ikke så nemt.

Men målet for denne lille efterårstur er at besøge Naturpark Mols Bjerge

 

 

P1310988

 En aftenvandretur mod øst fra Sletterhage fyr. Området bød på historier fra 2. verdenskrig og rester af forsvarsanlæg og overvågning, bygget af tyskerne.
Hver time kom 2 molsfærger forbi og krydsede hinanden lige ved fyret. Kort tid efter kom der 2 kraftige serier af bølger mod kysten

P1310988

Et billede af perlesten på parkeringspladsen? Interessant?  Ja, for Asbjørn fortalte, at stranden og strandengen i baggrunden leverede materialer til at bygge den gamle lillebæltsbro med. Den var vist færdig i 1937.

 

P1310988

Fyret drives af en forening, som laver udstilling, udlejer lokaler til fester og møder. Og så er der Hans, der er formand foreningen. Han lever nu fuldtids af at drive sin biks foran fyret. Han sælger is og parisertoast og sørger for  at tingene på pladsen går ordentlig for sig. Det er f.eks. hans fortjeneste, at vi kunne få en plads at overnatte på. Havde det stået til Naturstyrelsen havde pladsen været lukket for biler højere end 2 meter. Mere om det.

P1310988

Hans får leveret is fra Pemiere Is. Og PostNord kommer forbi med brev til hans kone

P1310988

 Der er plads til 5 stk. camper pr. nat. Og kun 1 nat til hver bil

/Jørgen

P1320004

Solnedgangen over havnen, hvor vi lagde os til at sove efter en lang og uforudsigelig dag på tur på Djursland.
Vi forlod pladsen ved Sletterhage fyr for at finde et hus bygget med bæredygtige materialer.  Det findes på Mols med meget flotte udsigter.
Det var Astrid, der havde ringet og spurgt, om vi kunne passe børnebørn idag? For hun skulle se på et hus, som måske kunne være en ide til familiens søgen efter en løsning på byggeønsker? Adressen var 3,5 km fra Sletterhageovernatningen.

P1310988

Vi nåede at kikke på huset inden vi skulle passe børn. Fint hus med dejligt indeklima, men..?
Om eftermiddagen fik vi overladt et par søde børn til en dejlig eftermiddag i vandkanten ved havnen i Nappedam. Senere delte vi pizzaer på havnen og hyggede os til puttetid. Dejlig overraskelse fra morgenstunden.

P1310988

Inden besøget blev der tid til at finde Molslaboratoriet, som skulle være et besøg værd. Ikke mindst fordi en vis Morten D.D.Hansen er tilknyttet. Han er direktør for Naturhistorisk museum i Århus, som har laboratoriet i Mols Bjerge under sig. Insektnørder ved, at Morten D.D. er overnørd og folkeligt kendt fra TV udsendelse med bl.a. bonderøven om Vild Have. Det er ham, der flipper ud over en buksebbi, som allerbedst kan li' blomsten på Blåhat. Det har efterfølgende fået alle vildhaveelskere til at spørge efter blåhatfrø i plantecentre og -skoler og begejstret udbryde: 'Neiijjj, se. En blåhat!'

 

P1310988

 Molslaboratoriet har også gang i et rewilding projekt, som bl.a. indebærer, at de har lukket heste ogg køer ud på et ret stort område for, at de skal klarte sig selv. De skal selv finde nødvendig føde og selv klare forplantning med fødsler mv. Og hvis de får svært ved at klare sig, må de svageste dø.
Det har givet nogle kraftige reaktioner fra heste-elskere, som har meldt laboratoriet for dyremishandling. Det er synd for de søde dyr! synes de.

P1310988

Efter en lang, uforudsigelig, spændende og glædelig dag blev det aften og køligt. Mens vi hyggede os i vandkanten med børn og krabber om eftermiddagen var temperaturen 25-26 gr. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Og udsigten for imorgen lyder på mere af det samme. En vild gave til de rejsende midt i september,.

 

 /Jørgen

P1320004

Omgivelserne omkring Molslaboratoriet gav lyst til at se mere af Nationalparken.

P1310988

Dagens tur gik til Trehøje, som ligger lige midt i Mols Bjerge. Her med en fantastisk udsigt mod vest over overnatningsstedet ved Nappedam.

P1310988

Vejret var mere behageligt septemberagtigt til at vandre i, så vi slog os løs ud over de store vidder, uden på noget tidspunkt at blive væk. Men der var en utrolig dejlig stemning af at være i den vilde natur. 
Det var tydeligt, at det ikke er højsæson for insekter. Men nogen stødte vi da på.

P1310988

En fin lille sommerfugl, måske en guldfugl? 

 

P1310988

Lene fandt en hovedløs stålorm

 

P1310988

En anden lille dagsommerfugl, lille ildfugl??

 

P1310988

En randøje?? Måske. Det skal tjekkes.

 

P1310988

Det blev til 7 km dejlig vandring omkring Trehøje i fantastisk flot og varieret natur, som helt sikkert skal følges op af genbesøg.
Sidst på dagen trak det op til regn, og vi listede afsted til havnen i Ebeltoft, hvor der er fine pladsen til overnastning. Her mødte vi et sympatisk tysk par i en Knaus Van 640. De havde mange gode indspark til vores overvejelser om at finde en kortere (mindre) bil. De kom fra Magdeburg, (gl. DDR) som vi har besøgt et par gange. Det gik fint med tysk/engelsk sprogkode.
Vi har ikke kikket på Knauss-mærket før, men det kunne da godt være? Dem vi besøgte på vejen til Mols handlede med Pössl, Malibu. Vi fandt frem til en forhandler i Videbæk, som vi ikke havde hørt om. Han går ret frisk til markedsføringen på YouTube

 

 /Jørgen

P1320004

Fine pladser ved skudehavnen i Ebeltoft. Der er efterhånden et godt havnemiljø med både ferie og helårsboliger langs kysten.  Det så ud som om at mange af beboerne med havudsigt også var morgenbadere.

P1310988

Indenlandske turister og mange der så lokale ud fyldte gader i Ebeltoft denne lørdag. Nu helt uden coronarestriktioner. Vi fik købt ind i Kvickly og kikket os omkring i den gamle del af byen. 
Vi har været her før, men det er længe siden. Flere stræk på havnen er nu blevet cafe- og butiksstrøg. Henvendt til sejlerne og andre turister. Noget ser stadig ud som dengang i 1975 eller '76 da jeg var til skandinavisk mesterskab i Wayfarer med Kristian Larsen i Bananen. Og vandt, tror jeg. For vi fik mulighed for at deltage i VM i Toronto i 1976. Med 31 deltagere og vi blev vist 27!

Vi har også været her med vores børn, da de var små. Men Mols er helt sikkert flere besøg værd.

P1310988

For enden af træbroen ved de røde skure holder vinterbadeklubben i Ebeltoft til. Det havde vi fornøjelsen af to morgener. Første morgen listede vi ud ved 7.30 tiden tækkelig klædt i badetøj og håndklæde. Vi hoppede i vandet og kunne nyde en dejlig, forfriskende svømmetur. Der kom flere til, og de smed alle kludene og så glade ud ved det.
Vi havde valgt den sikre model for påklædning. I Nappedam kunne man læse et skilt på badebroen: 'Al færdsel nøgen forbudt fra 1. maj til 1. oktober.  Havnen.' I Ebeltoft følte vi os lidt snerpede, så det ville vi ikke risikere her til morgen.

 

 /Jørgen

Efter søndag morgen med badetur  på Ebeltoft Skudehavnog morgenbrød fra Kvickly blev det lidt kedeligt vejr, og lysten til at se mere Mols blev mindre. Men efter succesfuld tømning af potte og beskidt vand og påfyldning af frisk drikkevand stod vi igen i solskin og godt humør.

Selvfølgelig skal vi da se hvordan kysten mod Sjælland ser ud. Et godt mål vil være at køre efter Jernhatten. GPS'n blev sat til Hyllested Skovgårde, men vi ville selv bestemme ruten, så vi kørte efter fornemmelse ud af Ebeltoft. 
Det var hun ikke tilfreds med, damen i Gps'n. Resultatet blev da også, at vi kom et smut forbi Oddenfærgelejet og tilbage forbi Filmhøjskolen, ind gennem Ebeltoft og ud gennem et smukt parcelhuskvarter: Det gav nogle spændende vinkler på byen, som vi ikke havde planlagt.

 P1310988

 

 

P1310988

På vejen op ad Jernhatten. Det var en meget interessant lille skov og flot udsigt sydover mod Hjelm

 

P1310988

Hjelm i horisonten gav anledning til historier om Marsk Stig??

 

 

P1310988

"Havmøllen" var blevet et iværksættersted med overnatningsmulighed, restaurant. Ved siden af Havmøllen på vej op til Jernhatten lå der en dejlig strandgård/fiskerhus, hvor en 'håndværker' gik og satte i stand

P1310988

Gårdsplads med lindetræ

P1310988

Det lavede lette frokoster med noget superlækkert surdejsbrød.

 

Efter Jernhatten gik turen mod sydvest, uden om Stubbe Sø. Resten af eftermiddagen skulle være fri, så vi kørte efter det næste sovested ved en lille havn, Skødshoved Bro

 

 

P1310988

Parkering ved lystbådehavnen Skødshoved Bro

P1310988

Flinke naboer fra Gl. DDR i en Knauss. Jeg fik en god og rigtig lang snak med dem om deres bil. Måske kunne den være en mulighed? Samtalen foregik på tysk, faktisk forbav sende let, og jeg fik en masse at vide om deres erfaringer med at køre i en van. Det havde også overvejet en wohnmobil lidt ligesom vores, med kunne ikke forliges med at være camperturister. De kunne bedre identificere sig med van'en

 

P1310988

Båden med den blå pressenning er en Wayfarer, den jolletype jeg sejlede med Christian Larsen (af banen, af banen . Her kommer 'Bananen' 4624 ved VM i Toronto 1976. Vi kvalificerede os faktisk ved et stævne i Ebeltoft

P1310988

Skødshoved Bro. Et gammelt færgested som har været brugt til fragt mellem Århus ( i baggrunden) og Mols.

 

 /Jørgen

P1310988

Vi var tidligt oppe og nyde det gode vejr, og en badetur blev det også til

P1310988

Badetur med udsigt til Århus

P1310988

Kirken i landsbyen Agri Byen var Molboernes hovedstad med 500 indbyggere.

 

P1310988

Det blev til en fin gåtur rundt i byen og op til Mols' højeste punkt, Agri Bavnehøj.

P1310988

Udsigt på Mols. Vi siger farvel og på gensyn snart. Det har været en god oplevelse at besøge Mols Bjerge. 

Nu kører vi mod Århus for at finde et sted at sove. Kalø Vig måske?

 

 /Jørgen

Middagsluren blev snuppet med udsigt til slotsruinen i Kalø Vig.  

P1310988

En 1,5 km lang tange med romersk vejbelægning førte ud til den ikoniske slotsruin. På vejen tilbage faldt jeg i snak med Thomas, fordi han gik rundt med en drone. Vi fik en god snak om droner og alt muligt  andet, så nu er jeg sikker på at jeg skal have en drone snart. Der er et godt tilbud på droner.dk, sagde han.
Han havde været musiker, fortalte han, og havde i mange år kunnet leve af det, men fik efterhånden problemer med stress. Han var meget perfektionistisk og blev efterhånden en dårlig leder af bandet. Han oplevede oftere som forsanger at gå i stå og have glemt teksten, selv om han havde øvet den rigtig meget. Han måtte opgive og kom i kontakt med en psykolog, som kunne relatere hans problem til alkoholskader, han havde fået inden sin fødsel. En mor der havde drukket (lidt).
Nu øvede han sig i at blive dronepilot, på den manuelle måde.

P1310988

 

P1310988

På vejen mod havnen ved Studstrup-værket for at overnatte, kom vi gennem Rønde. Der var noget genkendeligt ved Rønde: Højskole, efterskole og Edel og Ejvind. Edel og Ejvind mødte vi på den første tur til Italien. På campingpladsen i Assissi. Vi havde mange ting til fællles, bl.a. livet på efterskole. De havde været lærere  i Nr. Nissum og på efterskolen på Venø. Efter pensionering flyttede de til et bofællesksab i Rønde, kunne vi huske. Men hvor mon det var?
Vi tog turen rundt i butikker med en sansynlighed for at kende de to: Genbrugsbutikken, ting og sager-butikken og Brugsen. I genbrugsbutikken var der bingo. De to damer kendte bofællesskabet, som vi ledte efter uden held til at finde det. Men vi var jo heller ikke inviterede.

P1310988

Havnen ved Studstrupværket

P1310988

 

P1310988

P1310988

Aftenstemning ved Århusbugten i en hyggelig marina, hvor Kalø Vig Bådelaug holder til. 

 

 /Jørgen

Det går hjemad mod Fyn nu. Men muligheden for at besøge Århus på vejen skulle afprøves. Og inde midt i byen ligger kunstmuseet Aros. Kan man køre rundt i Århus i en camper og slippe godt fra at parkere og gå på museum?

P1310988

Det gik ret godt med parkering og det var nogle fine udstillinger, vi fik billet til. Olafur Eliassons vartegn for Aros var fantastisk at opleve.

Og så havde de en udstilling med titlen "Far from Home" Hvor er hjemme? Det snakker vi en del med hinanden om

P1310988

 En selfie.

P1310988

Ham med neonrørene har vi mødt i Venedi på Guggenheimmuseet. Maurizzio Nanussi. Titlen er "My sense of your sense of language" = min fornemmelse af din fornemmelse for sprog

 

 P1310988

Vi parkerede på en fin plads under trappen til hovedindgangen til Aros.

Derefter gik turen til Nordfyn, sommerhus med egen badestrand

 

 /Jørgen