Tjeklisten er lang, men alt er vinget af. Nu skal vi bare lige have pakket det sidste.
Lene tørrer støv af efter de sidste mange ugers dejlige aktiviteter i sommerhuset i Kristiansminde. Siden vi kom retur fra UK har vi boet ved stranden. Det har været intense næsten 12 uger. Børnebørnene har fået de krammere de er gået glip af, mens vi har føjtet rundt i verden. Huset ved stranden har fået en sen forårsklargøring, og vi har taget morgenerne med badning , morgenkaffe på terrassen og tid til avisen tilbage. Huset har været fyldt med gæster, og vi har brugt tid på på forberedelse af den næste tur.
Vi bliver af og til uenige om, hvor meget planlægning ,der skal til. Jeg synes ikke det er nødvendigt med alt for mange detaljer, da planlægning ikke længere er min spidskompetence. Lene er god til det og så er det også sjovere. Bille August nævnte forleden noget om, at for at kunne lave gode improvisationer, når man laver film, er det vigtigt at være virkelig godt forberedt. Og det er da det det er, er vi enige om. Det gælder for film, musik, madlavning og, og, og rejser som v i gør det.
Og vi er virkelig godt forberedte. Vi har planlagt en rute langs Norges vestkyst helt op til Nordnorge og Finmarken. Ned gennem Finland og Sverige langs Den Botniske Bugt tilbage til Danmark. Første rigtige stop er om nogle dage i Bergen med besøg hos gamle venner fra '90-erne.
Alt det praktiske med at pakke det nødvendige, at producere halvfabrikata til madlavningen, vask,strygning og reparation af garderoben, går efterhånden lettere fordi vi er blevet mere erfarne. Vores tjekliste bliver længere og skarpere, så det er ikke så stressende at komme afsted. Men der er meget arbejde i det. Det tager lang tid.
Nødvendige forsyninger for at holde bilen i gang i mange timer. Det lykkedes kun med nød og næppe og lange overtalelser på tysk at komme ind i butikken igen efter lukketid.
I dag kørte vi fra Kristiansminde, et Sigurdstop i Odense, kø på motorvejen over Fyn, de helt nødvendige grænseindkøb, når man skal til Norge, omladning til bilen i Flensborg. 5 minutter i lukketid i Citti Park fik jeg købt de helt uundværlige Pingvin-lakridser, som jeg havde glemt ved første besøg. Lene lavede lækker mad og så var det pludselig sengetid. Godnat.
/Jørgen
Overnatning ved CITTI_Park. God placering for den sidste, nødvendige proviantering.
Udsigten til færgen til Norge. Afgang næste dag kl.9.00. Dog ikke ColorLine, men med Fjord Line til Langesund
På en smal hylde i Follese, som lige havde plads til en mere bil ud over en Tesla, og en Leaf.
En ret smal og snæver op/nedkørsel, så Lene valgte at gå ned, for det kilde i maven begge veje
Fantastisk plads lige ved Roalds Nøste (bådhus(e)). Det fungerer som sommerhus for Roald, som bor i Bergen og som legeplads for hans søn Truels, som bor lidt op ad bakken
Plads ved en lille vig på vej langs Sognefjorden. Her var første forsøg med fiskestangen, og det kostede et blink, men gav ingen fisk. Øvelse har hjulpet på blinkene, men ikke på fisk.
Højt oppe på vej gennem Jutunheimen i 35 gr. holder vi med fine udsigter til de vilde tinder med sne.
En lille sidevej til FV17 lidt nord for Namsos. Her holdt vi efter en rigtig lang køredag. 600+ km blev det til. Det gik meget nemt og var mere behageligt end at være udenfor i 35 gr.
Vi er nu 2000 km på vej nordpå i Norge. Den første uge er gået hurtigt, og heldigvis har vi også lagt mange kilometer bag os.
Pladsen, vi holder på, ligger ved havnen på øen Leka nær Namsos. Det har været en travl første uge med pakning og klargøring af bilen, en 1000 km køretur gennem Danmark og Norge til Bergen, et fantastik besøg hos gamle venner i Bergen, endnu 1000 km flot tur langs Sognefjorden og videre til Leka.
Vi er sprunget let henover de mange muligheder for flotte oplevelser i Sydnorge. Dem gemmer vi til næste tur nordpå. Men det var bestemt ikke nogen kedelig køretur, og vi fandt nogle fine steder at overnatte. I 30+ gr. udetemperatur var en airconditioneret bil faktisk det bedste sted at være de dage vi kørte
Der er bestilt færge fra Varberg til Grenå den 9. september, så de næste 6 uger kan bruges til at realisere rejseplanen, som den kan ses på tegningen. "Turen" starter ved begyndelsen af Kystriksvegen ved Steinkjer og går helt til tops i nord til den russiske grænse og langs Den Botniske Bugt retur til Danmark.
Det er rammen, men med masser plads til improvisation. Vi er godt på vej.
I dag forlader vi Leka for at køre 50 km og sejle til Vega. En ø længere mod nord.
/Jørgen
Wildcamping på Vega, lige i vandkanten med udsigt Søla, en ubeboet ø vest for Vega
Vi fandt et sted hvor vi kunne spise fiskesuppe, og værten sagde at vi roligt kunne parkere i området. Næste morgen så vi en mand liste hen og tage et billede af vore boplads. Han ville måske gå gøre noget ved det. Engang når vi er kørt.
Thorbjørn Eidam sejlede ind til kaj ved Guristraumen på Vega, lige da vi kørte over broen og kunne se, at det vist var en fisker på vej hjem med fisk.
På vej tilbage fra et besøg på en gammel handelsplads (ligesom dem fra Dinas Bog), var Thorbjørn ved at gå i land, og jeg gik ned forbi hans fiskerhytte og ud på bryggen for at finde ud af, at han hed Thorbjørn.
Jeg spurgte, om han havde fanget fisk. For jeg havde ikke fanget noget endnu! Med min nye fiskestang? Det kendte han godt. De mange fisketurister fangede sjældent noget. Mest fordi, der ikke er så mange fisk som der har været.
Og han havde heller ikke lige fanget friske fisk, men masser af krabber. Han solgte ofte fisk til turister, som var på vej hjem med deres tomme køletasker.
I en Facebook-debat om kontrol af norske bobiler med overvægt så jeg en kommentar rettet mod fisketuristers eksport af fisk. Måske havde Thorbjørn læst med på den debat, der kører i Norge. Han mente, at det var de mange turistfiskere, der ødelagde fiskeriet.
Vi havde i flere dage ledt efter friskfanget fisk uden held, og var tæt på at falde for en norsk lakseside i COOP. Thorbjørn kunne tilbyde frosne torsk og sej, hvis vi ville tage med ham hjem.
Uden for på fiskehytten hang der en del fiskelugt i luften, og også tørrede fisk. Dem ville han gerne sælge. 100 kr for to stykker knaldhårdt, tørret torsk. "Det skal bare spises med en hammer, og så godt med øl til", smågriner Thorbjørn på norsk. Det er to stykker af samme torsk. Det skulle smage godt og være meget holdbart.
Thorbjørn ville gerne fortælle om at være 1 ud af 5 fiskere på Vega. Det var efterhånden svært at fange fisk, og han havde en periode sejlet med turister. 2000 Nkr for en 4 timers tur. Men han havde svært ved at leve med at de sjældent fangede noget.
Øen har 1300 beboere. 5 er fiskere, 50 arbejder på boreplatform, en stor gruppe var matroser, skibssførere osv.. Ret mange arbejder med landbrug,- kød og mælk. Der er 150 elever i skolen, som har ansat 12-15 lærere. Så er der nogen ved kassen i Spar og Coop, og ham i 'Fiskeutstyr', der solgte mig 3 stk. Stingsilda, 28 g, som skulle være gode til hurtig indspinning på det ret lave vand omkring øen. Og så er der nogen flere han ikke kunne gøre rede for. Jo en sød, dansk læge, Tina. Nogen arbejder med turisterne, men ikke mange. De gør ikke så meget ud af det med turister, kan vi også godt mærke. Måske er det derfor de er Unesco-beskyttet område?
Tørfisken var i 'garagen', som hurtigt kom til at lugte af fisk; lige op i sengen til dem der sov ovenover
Ud over at banke tørfisken med en hammer skal vi i gang med at grille sej og torsk. De frosne fisk kom til optøning i køleskabet, og tørfisken i garagen/bagagerummet. Det sidste var bare en dårlig ide, da vi sover lige oven over!
Efter megen søgen fandt vi et spisested, hvor vi fik en glimrende fiskesuppe og en norsk fadøl. Og det var ikke urimeligt dyrt, som vi havde ventet.
Med sej og torsk i køleren og tørfisk på sidespejlet håber jeg ikke på succes med mine nye Stingsilda 28 g lige foreløbig.
/Jørgen
Det var med denne udsigt vi gik i seng. Engebræen ved Svartisen kryber ned af fjellet. Den kan flytte sig op til 2 m i døgnet. Klimaændringer har gjort at den de sidste år ikke når så langt ned til Holandfjorden 
Vi kom til Bodø lørdag eftermiddag. Det var en noget kedelig fornemmelse i gråvejr. Byen var nærmest tømt for mennesker. Vi fandt en P-plads ved havnen tæt på byens centrum. Det blev til en længere tur gennem, byen med bl.a. tjek af færgetider og priser til Lofoten.
Det blir dyrt at være længere end 6 m!
Vi brugte søndagen på museer i Bodø og omegn og fandt en boplads med fin udsigt over farvandet omkring Bodø
Hvad vil vi i Norge? Det havde vel været en god ide at vide inden vi planlægger at tage på så lang en tu
r?
Fotografer klar til Lofoten
Nordmænd er nationalt bevidste og naturligt stolte af deres land og deres flag. Er de også nemme at komme i kontakt med når man er på deres hjemmebane?
Vi lærte på ture rundt i Europa, at vi ikke uden videre kunne forklare udlændinge, hvad de skulle gøre, når de rejste til Norge. Det er vores naboland, vi har været der mange gange på ski, vores sprog ligner hinanden, men vi ved ikke så meget om landet, som vi gerne ville. Vi kender egentlig ikke Norge så godt som man burde kende sin nabo.
Man kan møde noget meget anderledes og meget flot og vild natur i Norge. Særligt langs kysten. Det er værd at opleve, siger alle dem vi har mødt, som kender Norge. Hvordan ser rener ud i fri natur. Hvor stor er en elg?
I Norge har de Allemansretten. En lovfæstet ret til at færdes i naturen. Man må campere i naturen, når man opfører sig ordentligt, Det er ikke på dyrkede områder og ikke i nærheden af beboelse. Ved kysterne, på fjeldet og i skoven er det ok. Hvilke muligheder giver det, når man kører i en større bil? eller er det mest for dem med rygsæk og telt? Er det mere fremkommeligt end i det øvrige Europa?
Færgen fra Bodø til Moskenæs
Ingen af os har nogensinde været så langt mod nord som Nordnorge. Nord for Polarcirklen. Hvordan er det med den lyse nat? Er der ekstremt koldt og vådt og fyldt med myg? Og hvad med samerne, hvem er de?
Norge er det eneste ikke-EU land ,vi har rejst i indtil videre. Det ville være oplagt at se på, om det føles anderledes at være i et land udenfor EU. Specielt i disse Brexit-tider. Hvilke fordele og ulemper giver det egentlig Norge at være udenfor EU?
Norge er et meget rigt olie-land. Hvad gør det ved nordmændene? Hvad gør det ved landet? Hvordan kan det mærkes, når man er gæst i landet?
Norge har mange indput til dagsordenen for klimakrisen/miljøkrisen: olieproduktion, lakseproduktion, vandkraft, el-biler, bræer, der skrumper, tørke, skovbrande, oversvømmelse. Hvad tænker nordmændene om klima? Hvad gør de ved det?
Norge og fisk hører sammen. Kan man selv fange fisk? Hvad er det med Norges fiskeopdræt? Hvorfor kommer Pamela Andersson til landet og demonstrerer? Er det en rigtig beslutning, at vi er holdt op med at købe norsk laks?
Hygge ved nøste med rejer, krabber, jomfruhummer, friskfanget kammusling, Gl. Dansk ( gør godt om morgenen, efter dagens dont...) gamle venner og levende musik
Og så har vi faktisk også nogle rigtigt søde venner i Norge, som vi har forsømt at holde ordentlig kontakt med. Efterhånden som mere end 25 år er gået, siden vi sidst sås. Hvordan er det egentlig at få kontakt med nordmænd? Hvordan bliver vi mødt som danskere ( i en tysk bil)?
Det er nogen af de ting, vi kunne være på udkik efter. Kender du til noget af det interessante vi helt sikkert har overset?
/Jørgen
Der er mange om at kikke på det flotte Lofoten, og mange af dem fylder godt med deres store biler. Det ved de dem der har en plads man kan holde på. 200 Nkr for en halv dag. Men så kan man også få rent vand på.
Fricamping på Lofoten er ret nemt og giver nogle spændende steder. Der er masser parkeringspladser og små vigepladser, hvor man må blive holdende natten over. Man må som regel ikke 'campere' med borde og stole i længere perioder, men det er ok at finde grillen frem eller tænde et bål og grille den friskfangede fisk. Lige på den her plads var der gode fiskemuligheder, men den makrel, der bed på min krog hoppede af igen, da den kom så tæt på, at den ku' se mig.
Vi var kun lige kommet af færgen fra Hirtshals til Langesund og kørt få kilometer gennem norske sving, før køleskabsdøren sprang op. Der skete ikke rigtigt noget? Køleskabet var simpelthen pakket så tæt, at der ikke kunne falde noget ud. Lågen blev lukket igen, og vi kørte videre.
Ikke så langt senere skete det samme? Det var en klap, som selv låser skabslågen, når man skubber den i. Den var bare helt slap. Den blev midlertidigt lappet med noget gaffa.
Men, men! 7 uger med gaffa på køleskabslågen? Værktøjskassen frem. Skrue, skrue og lidt mere. Det var en såkaldt vridfjeder, der havde brækket sit ene ben. Fjederen blev viklet ud, og fik derved det manglende ben. Lågen virkede igen, men hvor længe?
Vridfjederen skulle have haft et ben mere til højre, men det er knækket af.
Vi satsede på Roald på Askøy , handyman som han er. Hans bedste råd var at finde en bobilkøleskabsforhandler i Bergen.
Men nej, og heller ikke naboforhandleren.
Vi ledte videre de steder vi kom frem. I byggemarkeder, isenkræmmere, camperforhandlere. Der var negativt resultat, hvad fjederen angår. Men det blev altid åbningen til en god snak om at være nordmand, og om at rejse en lang tur fra Danmark.
Ballstad på Lofoten
På vej gennem Lofoten tog vi en omvej til Ballstad. Den skulle være uinteressant for turister, så det lød interessant.
På vej gennem byen kom vi forbi en butik med noget elektronisk og teknisk udstyr. Ekspedienten havde tålmodighed til at høre om fjederen. Han kikkede lidt rundt på hylderne, men kom beklagende tilbage.
Jens , som han hed, foreslog, at vi skulle prøve hos naboen, Ballstad Slip, et skibsværft.
Han tog os med ind på værftet til lagermanden Johan og fremlagde vores problem. De kunne da lave en til os? Men eksperten i fjedre, kom først med fly fra ferie i Grækenland i aften?
Mange tak Johan? Vi må nok klare os uden.
Johan leder i kartoteket efter fjedre og kikker i ferieplanen
Det blev en rundtur på skibsværftet og ingen fjeder.
Jens havde arbejdet 12 år i offshore industrien i Danmark. Nu bestyrede han en butik i Ballstad med alle mulige elektriske og andre dimser til fiskerbåde
På vej ud kom Jens tilbage. Han havde været en ekstra tur omkring sit lager, og havde fundet en alt for stor vridfjeder. Det bedste han kunne gøre, måske kunne vi selv rette den til?
Jens kunne godt lide danskere. Og vi kan godt lide nordmænd.
Vi er stoppet med at lede efter fjedre. Reparationen allerførste dag har holdt og virker stadig. . Mon ikke den holder til vi er hjemme om en uges tid.
/Jørgen
Når vi finder veje væk fra den gennemgående E10, er der gode chancer for at finde skønne pletter at slå sig ned. Her ved Brenna på øen Austvågøy. Her er vi lige kommet retur fra en flot cykeltur ad besværlige grusveje langs kysten til en næsten forladt bebyggelse.
Vi har god tid til at finde spændende pladser at bo. Igen har vi forladt E10 og kørt ad en mindre vej langs Raftsundet. Nu var det blevet weekend for nordmændene og det blev svært at finde plads på en campingplads. Vi trængte ellers til at få nyt vand og et bad. Vi fandt vand ved købmanden i Digermule, og så kunne vi klare os igen med et havbad og brusebad i bilen.
På cykelturen langs Raftsundet så vi en dejlig plads ved vandet, men den var optaget af nogle unge med telt. De nød muligheden for at bade fra klipperne. Alligevel stoppede vi for at spørge om de havde tænkt sig at blive hængende hele dagen? Og heldigvis var de søde og snakkesalige, og var faktisk ved at pakke og gøre klar til at køre videre. 5 unge i en transporter på vej tilbage til Sydtyskland efter en tur rundt om Nordkap
Her holder vi for 2. dag ved noget fint fiskevand langs Raftsundet. Det blev til 2 flotte makreller der blev til aftensmad og frokost i morgen. Der var 25 gr. og ingen vind, så det blev en dag som ved en strand i Italien. bortset fra at vi var et stykke nord for Polarcirklen.
Pladsen er lige over for indsejlingen til Trollfjorden. En særlig smuk og spændende fjord, som krydstogtskibe og den norske Hurtigruten vender i når de kommer forbi. Vi kikkede på at de andre nød turen.
Bopladsen mellem Myra og Nyksund, Vesterålen. Flot kik ud over Norskehavet. Vejret er skiftet til noget, der ligner forestillingen om at være nord for Polarcirklen
3289 km har vi kørt indtil vi holder på pladsen mellem Myre og Nyksund. Vi er langt hjemmefra.
Nyksund er en forladt by. Har været en mere levende by siden bl.a. tyske unge flyttede ind.
Nyksund er en by, der er blevet forladt flere gange gennem det sidste hundrede år. Sidste gang var en gang i 60'erne, da staten lukkede postvæsenet og skolen.
Fra de glade kollektivistdage i 70' erne mindes jeg , at nogen havde hørt om en forladt by i Norge, som man bare kunne flytte ind i.
Orv hvor fedt, mand! Sku' vi ikke bare se at komme afsted?
Der var noget rigtigt i det. Det har vi ved selvsyn hørt i dag Byen var tømt, så der boede kun enkelt mennesker. Og bygningerne stod og faldt sammen. Der blev etableret en slags fond, som havde til formål at sætte gang i aktiviteter, som kunne bevare byen i en eller anden form. Bl.a. betød det, at unge mennesker kunne slå sig ned og benytte det der var tilbage af byen. Uden at betale for det!
Nysund. Renoveret handelshus nu med galleri og udlejning
Det var der flere unge, der gjorde, især unge fra Tyskland.
Noget der huskes i byen var "Das sozialantopologishe Eksepriment". Det var en behandlingsprojekt for unge som ' trengte at bli restauriert' Eksperimentet gik ret voldsomt ud over det røde pakhus, der dengang blev brugt som materialeforsyning til andre projekter.
Norske Eva og tyske Johan. Eva drømmer om at flytte til Nyksund
Der er stadig langt igen, men der er noget i gang. Og historien om Nyksund ligner det der sker mange andre steder i Europa: Noget faldefærdigt industriområde bliver besat, og bliver opdaget af alternativister og kunstnere og ender med at blive hipt og købeobjekt for dem med penge, så alternat/kunstnere ikke længere har råd til at være der . Men det ligger langt fra Oslo, København, Paris, så det varer nogle år endnu inden det bliver smart og bæredygtigt.
Klimaudfordringen kunne også spænde ben. Det nydelige istandsatte pakhus har været ramt af stormskader og bølger i krostuen flere gange indenfor de sidste 10 år. Der er ikke penge til at klimasikre med en mole. Og stormene bliver der nok ikke færre af de næste mange år.
Nyksund er en by, der er forladt flere gange gennem de sidste hundrede år.
Og den ligger langt fra Odense. Vi har kørt over 3000 kilometer og oplevet rigtig mange ting.
Vi har kørt i vores bil i Danmark. (Det kunne vi godt tænke os noget mere af) Besøgt venner i Bergen. Haft hedeslag i nærheden af isbræer. Sejlet nogle fantastiske ture med færger for en hel bunke Nkr. Passeret Polarcirklen. Spist tørfisk. Oplevet Lofoten, både turistfælder og fredelige, flotte fiskesteder. Fanget fisk selv, og spist dem. Og nydt det ekstremt flotte vejr vi har haft i mere end 3 uger.
Nu hedder området ikke Lofoten mere, men Vesterålen med Andenes. Vejret er ved at skifte, farverne bliver nogle andre, temperaturen falder og det begynder at blæse. Hvalsafarien på tirsdag fra Andenes er usikker, så måske tager vi videre mod Tromsø og det nordligste Norge.
Jeg fortæller oftere om, hvor vi er i billedteksterne i højre side og i beskrivelsen af vores bopladser.
/Jørgen
I læ for vind og bølger i bunden af Gryllefjorden. Dejlig lunt, indtil solen forsvandt bag fjeldkammen. Så blev det hurtigt koldt.
Gryllefjord midt om natten, kl. 3.13
Jeg var oppe kl. 3. 31 i nat og så det her billede ud af døren. Det er taget fra den inderste ende af Gryllefjorden på øen Senja. Solen er ved at stå op, og der er ikke en vind eller en lyd, der rør sig. Ikke en fisk laver uro. Solen laver de flotteste striber på fjeldsiderne.
Kl. 7.43 blev jeg vækket af nogle meget vrede strandskader. Strandskader kan lave larm om morgenen, og det plejer at være en hyggelig lyd i sommerhuset. Men de her norske lød meget ophidsede. Så jeg stak hovedet ud af døren.
Lige udenfor til højre var en havørn på vej ned på stranden. Men den vendte hurtigt om, da den så mig.
Jeg skyndte mig ind og fandt kameraet frem. Og da jeg var klar, var ørnen fløjet.
Den ene ørn havde en ven, som den legede med over mit hoved. Der er ikke meget ørn at se på det her billede. Men de var flotte og havde hvid hale.
Jeg bliver nok nødt til at have mig noget bedre fotoudstyr, hvis der skal være en fremtid for mig med fuglefotografering. Og så skal jeg stå tidligt op.
/Jørgen
Nu 150 km fra Tromsø. Vores nabo er fra Schweiz. Det er en stor bil at køre rundt i. Men han kan vel komme igennem det meste.?
Det er ikke ret tit jeg kommer med på billederne. Det er der en naturlig forklaring på. Det er heller ikke særlig tit jeg tager en selfie, altså et billede af mig selv. Endnu sjældnere tager jeg en selfie, hvor Erna er med.
Jeg kunne godt have taget en selfie med mig og Erna. Det var hun helt indstillet på. Det var jeg ikke. Jeg var trods alt lidt genert, og så er jeg ikke så konservativ så det gør noget. Måske skulle jeg have været barberet inden en fotosession med Erna. Erna er trods alt Norges statsminister.
Jeg ankom til Tromsø nærmest samtidig med Erna. Hun ankom med to ret store bodyguards. Jeg havde kun en, lille. Og hun gad ikke det der valghalløj, så hun gik fra mig.
På et hjørne på gågaden stødte jeg ind i et par unge, der delte hindbær ud. En fra Miljøpartiet de Grønne og en fra Rødt. De havde ikke tid til at snakke, men de nåede at fortælle, at Norge skal stemme den 9. september. Der er lokalvalg. Længere henne ad gaden gjorde en flok i blå skjorter (Højre) klar og nogen med røde bannere råbte noget med mere offentlig transport.
Og så kom Erna forbi og hilste på mig.
/Jørgen
Vi ankom i solskin og nåede en fin tur rundt i Tromsø centrum. Da vi vågnede næste morgen var det regnvejr, støvregn og tåge. Og vi var blevet næsten 500 Nkr fattigere af at parkere i 21 timer
Vi havde fundet en plads for natten, indtil vi opdagede, at det måske ville koste 710 Nkr. at overnatte på P-pladsen. Vi spiste aftensmad og kørte 60 km længere til en plads med flere biler. Nu ligner vejret faktisk mine forestillinger om vejret i Nordnorge, efter næsten 4 uger med sydlandsk klima
Overnatning med en fin udsigt over vandet, og udsigt til regnvejr i nat
Så nåede vi Kap'n inden det blev mørkt, og koldt.
På andendagen var tågen forsvundet, men vinden var stadig kraftig fra en anden, lunere retning. Hen under aften kom der igen masser af flotte skyer i solnedgangen. Og der var en ordentlig stribe biler, langt færre end for en måned siden
<>Ren Paradis kunne være overskriften det område vi kører i. Ud over det er Peters rengøringsselskab. Vejret er skiftet til meget blæsende og vådt på Nordkap. Her ved Smørfjorden er der roligt, for campister og rener
Solnedgangen over Nordkap er fotogen og kan lokke, hvem som helst ud i tågen og kulden
Det blev til to overnatninger på Nordkap. Der var måske lidt rod i billetkontorets kalender, da vi bookede en plads. Billetten gjaldt for 24 timer, men vores udløb først efter 48?
Det var helt fint, for vi trængte til at tage en slapper et par dage. Og hvad kunne være mere romantisk end en weekend på toppen af Europa? Med muligheder for enestående oplevelser? Og tid til at få snakket læst og skrevet lidt uden at skulle skynde sig.
For Nordkap er en turistattraktion, som man betaler indgangsbillet til. 570 Nkr. Men så kan man også tage alle de selfies og fantastiske solnedgange med hjem, som man har lyst til. i. Og det giver adgang til café og restaurant, toiletter og et informationscenter med nogle meget fine og flotte udstillinger og film om Nordkaps historie og fremtræden gennem alle årstider. I souvenirbutikken kan købe mange norske kvalitetsprodukter, ud over trolde, rener og små afstøbninger af globen . Hvis man køber for mere end 350 Nkr. kan man endda få et taxfree-kort. Samlet set er det en meget rimelig pris. Især, når det blev til to flotte dage med fantastisk vejr og vejrskifter.
I forhold til at sove en enkelt nat på en parkeringsplads i Tromsø for 475 Nkr., er der på Nordkap virkelig værdi for pengene.
Sådan et billede får man med hjem for indgangsbilletten. Med hue, handsker og dunjakker. Dagen efter var det vejr til kortærmede og shorts. (hvad er der med venstre øje?)
Den sidste nat fik vi en ordentlig rusketur, så bilen gyngede i den kolde og kraftige regn og blæst. To dage var fin tid til at få en grundig fornemmelse af Nordkap og livet helt ude ved kanten oppe nordpå. Det passede fint med planerne om at liste videre over mod den russiske grænse og finde nye (fiske)-eventyr.
Vi synes vi har en stor bil. Flere gange er vi blevet 'opsøgt' af store, ombyggede lastbiler og synes faktisk ikke vi syner af så meget i landskabet
/Jørgen
Vi gik ned i udsigten fra hvor vi spiste aftensmad. Bopladsen er med udsigt over Laksefjorden, så måske ville der være en fisk?
Igen blev vi forundrede over at gå i terrænet med fremmede planter og en gummiagtig, blød jordbund. Vi blev enige om, at det måtte være 'spagnum' i meget tykke lag. Det var en udfordrende tur ned af lidt stejle skråninger med fiskestangen i hånden. Men meget smuk.
Fisken bed første gang jeg kastede Mørumsilden eller hvad det var det rødøjede blink hed, og lod den synke og spinne ind. Og anden gang fulgte den med helt ind på land. Fanget, men alt for lille?
Jeg ved faktisk ikke, hvad det er for en fisk? Det var også den jeg fangede flere af sidste gang jeg fiskede på Lofoten. Er der nogen, der kan kende fisken? Den, der er på billedet, blev kroget i øjet, så den kom til at ligne sin banemand.
Hvad er det for en fisk? Fanget i Laksefjorden ved Lebesby.
Der var bid næsten hver gang jeg kastede ud, men ingen var meget større end 20 cm. Når jeg ikke ved, hvad det er for en fisk , kan jeg ikke regne ud, hvor stor den skal være for at være stor nok?
Alle blev sat ud igen, også den med øjenproblemer. Jeg håber den klarer sig. De gispede lidt, men svømmede hurtigt afsted igen.
Måske var der en, der gik på krogen flere gange. Så er den jo ikke blevet klog af skade.
Turen hjem, op ad bakken, gav fint udslag på pulsmåleren. Dagens motion var hjemme. Men det var maden til i morgen ikke.
Men hvad er det for en fisk?
/Jørgen
Vi vågnede igen til en flot morgen med fine udsigter. Pladsen egnede sig fint til morgentræning, så ingen undskyldninger var gode nok til at springe over. Vi er på en plads ved Lebesby, på Norkinnhalvøya. Det nogen kalder 'det rigtige Nordkap'. Kinnaodden er det nordligste punkt på fastlandseuropa. Nordkap ligger på en ø.
Her under skyerne kunne vi senere få øje på en hval
Snakken under morgenmaden handlede bl.a. om vores måde at rejse på, hvad fungerer og hvad fungerer ikke. Er det ved at være for meget med al det natur i Norge ? Begynder vi at opleve, at alle de fantastiske udsigter, scenerier og billeder blandes sammen og vi bliver mætte og forstoppede af for meget flot natur, så det ikke rigtigt udfordrer os. Måske mangler vi noget mere by, nogle flere mennesker, noget mere samtale med andre og refleksion?
Jostein fortæller om at bo langt mod nord
Og så kører Jostein ind på pladsen med den flotte udsigt og den efterhånden lidt trivielle natursceneri og 2 skraldespande. Han skal tømme skraldespandene lige udenfor vores vindue.
Han er mærkeligt ukoncentreret om skraldeposen, som han håndterer uden at kikke på pose, låget på stativet eller de sten der holder låget på plads. Arbejdet går automatisk, mens han kikker ud over havet.
Han kikker ind til os gennem vinduet og siger noget, som jeg går ud for at få fat på. Han vil gerne snakke og opdager, at vi er danske. Og fortsætter så samtalen på et godt engelsk.
Han har kikket efter den hval, der leger rundt i farvandet. Måske er det en finhval. Der er stor hvalaktivitet i øjeblikket, så vi kikker med, og kan se, hvad der sker i vandet.
Jostein bor i Kjøllefjord, og arbejder i det statslige private firma Mesta, som laver service langs vejene. Han nyder sit arbejde i dag, fordi det er fint vejr. Den 4. sommerdag heroppe i år. Over 16 gr. Ellers er vejret mest tåget og koldt og blæsende.
Vi har været afsted i 4 uger og har oplevet 2 dage med regn og blæst, ellers har det været til shorts?
Jeg viste Jostein billedet af min fangst fra i går. Det er en sej., siger han. Den er lidt grøn, men når den bliver lidt større bliver den mere hvid og sølv. Den er god at stege, siger han og der er ikke noget problem i at tage den med.
Han foreslog, at jeg skulle stoppe i den næste fjord, hvor der løber en elv ud. Der er masser af laks. Russerlaks eller pukkellaks. Når de er i saltvand har de fint rødt kød, men bliver hvide, når de kommer op i elvens ferske vand. Og det ville være at gøre en god tjeneste at fange nogen af dem, for de skader vildlaksbestsanden.
Tilbage til snakken om for meget natur og for lidt mennesker. Det fik Jostein lige bragt på plads. Det bliver spændende når vi rejser uden vi selv eller turistbureauet eller nogen andre har planlagt det. Vi skal være tålmodige og opmærksomme og undgå panorama, scanne verden udenfor vinduet, eller køre ufokuserede kilometerture.
Det er svært at få hold på. Vi gør noget forkert, og vi gør noget rigtigt. Vi skal tage det roligt og vi bliver bedre.
/Jørgen
Det var i Kjøllefjord jeg forsøgte at finde noget fiskeudstyr, så jeg kunne fiske på de mange elve og søer vi kommer forbi på vejen østover i Polarnorge. En kasteline til en Tenkara fiskestang. Det er en fluestang med en fast line, 5-7 m , forfang og flue. Det havde de ikke i Brugsen i Kjøllefjord eller i Sportsbutikken.
Kaffe skulle drikkes på en café, vi havde spottet på havnen. Men den var lukket. Så det blev kun lidt billeder og et kik ned i vandet.
Fisk!
Kjøllefjor. En isoleret by allerhøjest mod nord
Frem med stangen og Mørumsilden. Det skulle vel ikke være så svært, når de svømmer i flok og ser sultne ud. Men de blev forskrækkede, hver gang de så Mørumsilden. Jeg ignorerede dem og kastede langt ud i bassinet. Et par gange. Og så blev de pludselig interesserede.
Første gang en laks, som jeg troede det var. Men det var en sej. Lige som dem jeg fangede i går. Nu var den bare stor nok til at tage med hjem. Og tung at løfte ud af vandet.
Sej fyr
Det var sjovt at stå på kajen og se fisken tage krogen. For det var først lige før jeg hev den op af vandet, at den bed på.
Jeg kunne have fanget 10, hvis vi havde kunnet spise så mange. Men vi smider jo ikke mad ud. Jeg stoppede ved to, som blev renset og grillet ved Slettnes fyr. Et sted ,hvor det aldrig er sommer.
De smagte fint. Nu har jeg fanget og spist makrel og sej. Håber på en torsk en dag. Og måske noget i en elv eller sø.
/Jørgen
Det alternative Nordkap. Dette punkt er forbundet med Europa. Meteorologisk set er dette et sted på jorden, hvor der ikke findes sommer.
P-Plads med fred og ro ved Tana-fjord og -flod. Der var ingen fisk at fange med mit udstyr og talent
End of Europe, skriver de her. Det er temmelig meget længere ude end Lars T's mark. Men flot og fredeligt.
En dag med regn og tåge, og kun 7 gr. på visit i Vardø. Flyttede bilen 75 km og holder i Vadsø, dog stadig i regn. Det er en lidt større by med muligheder for lidt underholdning
En lille plads langs vejen til Bugøynes. Et forladt fiskerleje, som fik en renæssance fordi de begyndte at fange kongekrabber i stor stil.
Fin udsigt med nedgående sol over ishavet. Russerne kikker os over skulderen, mens de overvåges af nordmændene
De tusind søers land kaldes Finland. Vi er kun lige begyndt på en lille tur gennem Finland fra Kirkenes mod Karasjok og Koutokeine. Og det hat været birk, lærk, fyr og søer. Ingen mennesker, ingen byer. Nogle elsdyr og ingen renser.
Vi fik lov at holde ved en lille, privat havn, og skulle vi fange en aborre eller ørred gjorde det ikke noget.
Fin P-plads før grænsen til Finland, altså en tur tilbage til Norge for at sove, inden vi kører til Sverige. Igen masser af birk, lyng, søer, ingen mennesker
Overnatning på en plads ved en sø langs hovedvej 92, gennem Finland. Det blev blæst og regn i løbet af natten, og regn det meste af næste køredag<
En meget flot, præmieret vejvæsensplads ved Torninoelven, på den svenske side. Fiskeri forbudt uden fiskekort. Her bor vi lige på den sydlige side af polarcirklen. Vi er altså kørt ud af Arktis.
På havnen i Luleå med Georg Stage i baggrunden. Georg Stage så vi første gang den 24. juli i Bergen til Tall Ships Race
Udsigten fra morgenbordet til Georg Stage i Luleå.
Eleverne på Georg Stage er tidligt i gang med dagens program. De skal nå at bestå en lille søfartsprøve inden de forlader Luleå. Det fortalte de på rundvisningen på skibet i aftes. Det var rigtigt sjovt at snakke med de unge. Stemningen var sådan lidt efterskoleagtig.
Vi vinkede til Georg Stage første gang, da den forlod Bergen d. 24. juli sammen med Tall Ship Race feltet. 60 unge og 10 sømænd sejler videre til Finland for snart at slutte togtet i København. Så har de fået en oplevelse for livet og lært at sejle.
Vi har også fået oplevelser. Faktisk så mange, at jeg har svært ved at vælge, hvad jeg skal få tid til at fortælle om. Det er altså ikke fordi vi ikke oplever noget, at der er lidt "radiotavshed" for tiden.
Der står nogle små kommentarer til billederne, som jeg viser på siden Bopladser og i højre kolonne på forsiden. De giver mulighed for at følge vores færden lidt mere kontinuerligt.
Efter 6 uger på togt i Norge er vi også på vej hjemad. Færgen i Varberg venter os om en uge. Der er 1.300 km at køre, så vi har stadig god tid til at kikke os omkring på vejen gennem Sverige
I Luleå Sødre Hamn ligger der en flåde af isbrydere, som om ikke så længe skal holde den Botniske sejlbar. De danske isbrydere er vist mere eller mindre skrottet. Sker det samme måske i Luleå?
'1. september er første dag i kalenderens efterår. Det er også lidt efterår i Luleå. Vi ankom i går i lunt sommervejr. Der var masser af folk på gaden, der nød det gode vejr. Men til morgen er det lidt køligt, tåget og blæsende.Det er fint kørevejr, så vi planlægger at køre til Umeå's omegn, hvor vi kan finde en god plads.,
/Jørgen
Man skulle være hurtig for at tage et billede mellem bygerne. Bopladsen er en dejlig plads, væk fra den store vej , og ud til Botnhavet.
Lille bygda ved Botnhavet, som tidligere var aktivt fiskerleje. 25 bor her fast sammen med en del ferieboliger. Det blev en fin eftermiddag med sol, efter at dagen i går druknede i regn.
Dejlig parkering på Galtstrøm Hamn. Lige da det begyndte at regne. Der var virkelig tung regn hele natten, så vi måtte tage høreværn på for at sove. Næste dag var der dete fineste solskin hele dagen med udesidning og skovtur . Havnen var engang udskibning af jern fra jernovnen inde i skoven
Flot plads ved Ljusnan fossen. M en an kan skimte fossen og mur ved breden. Muren stammer fra den tid, hvor fossen blev brugt til transport (flotning) af træ til udskibning. Det sluttede i 1968.
Nusnäs Båtklub ved Mora. Fin parkering ved Siljansøen med udsigt ind mod Mora. Knive og afslutning af Vasaloppet.
Parkeringsplads i Karlskoga. Her var en Hr. Nobel direktør for Boforsfabrikkerne. Og hans testamente ligger her i byen.
Bofors har også produceret dynamit. Det er bare lidt tunge regnskyer der hænger over bilen. Ikke dynamit.
Sidste overnatning på Norgesturen foregik på havnen i Varberg. Stena Line færgen er på vej ind i havn og senere på dagen er vi tilbage i Flensborg og måske Odense
Hvad laver de mon på en dag på sådan en 6-7 uger tur? Blir det ikke kedeligt, så man snart vil hjem?
Fra midt på eftermiddagen i går har vi kikket os omkring i nabolaget i Båtlag. Vi har hilst på et par lokale og slappet af i godt vejr
I dag vågner vi med solskin ind af vinduet. Det er en kølig morgen, men der kan ikke argumenteres overbevisende mod at træne, så det gør vi. 45 minutter. Med morgenradio i baggrunden.
Et forfriskende bad i Botnhavet. En lokal beboer viste os i går den brændefyrede sauna med tilhørende badebro, så vi trasker ud for at tage en svømmetur. Broen er usikker, så vi hopper i fra klipperne
Vejret er så fint, at vi spiser dejlig morgenmad i solen. Morgenmad tager den tid det tager.
Ordner lidt praktisk med opvask og jagt på de værste nullermænd. Der skal ordnes lidt på kontoret. Mails og telefon til Tyskland
Lene læser med ørerne i solen. Jeg når 50 sider med Rune Lykkeberg: Vesten mod Vesten, indendørs.
Det afveksles med lidt billedredigering og lidt kladdeskriveri, - også i skyggen. Der kommer en del overspringshandlinger, som ikke står i motionsprogrammet, så tiden går godt
Yr påstod at det ville regne kl. 15. Hen på eftermiddagen pakker vi sammen og planlægger at køre længere sydpå.
Det var lidt sent på dagen. Vi havde planlagt at køre udenom Sundsvall, Men vi er i underskud for byliv, så vi smuttede indenfor. Og det blev dagens overraskelse. Flot by med masser af liv af søde svenskere. På café med studerende, der lige var startet på universitetet. Fandt den bedste bager i byen fulgt på vej af sød kvinde, som ikke forstod vores danske.
Vi kører efter et sovested syd for Sundsvall. På vejen møder vi en tranefamilie. En seværdighed. Der fotograferes.
Traner på vej til Galström Hamn. Far, mor og to børn. (kernefamilie for traner, har jeg læst)
Det er lidt ustadigt vejr, men vi ankommer til en hyggelig havn ved et gammelt jernværk. Det drypper, men der skal lige fiskes lidt inden aftensmad. Der var ingen fisk, men en sød fiskefyr fra Schweiz og masser af regnvejr. Han var undervejs på 5. måned, den ene blev han hængende i DK. Hvad fik ham mon til det?
Hænge tøj og sko til tørre og spise lækker mad med et enkelt glas kold hvidvin. Der er god 4G, så vi streamer den tidlige TV-avis med de politiske slagsmål i DK.
Det bliver til lidt mere Lykkeberg og morgendagens avis inden vi har tid til at gå i seng.
God dag.
/Jørgen
- Du er her:
-
Forside
-
Ture med rejsebil
- 2019 Vest- og Nord Norge