A-75 er en fransk motorvej fra Clermont-Ferrand til Montpelier. Den udmærker sig ved at være gratis, og ud over det ledes man gennem nogle fantastiske landskaber og runder mindre byer med mulighed for hvil og overnatning. Trafik var der til gengæld ikke meget af på de fleste strækninger.
Vi havde forladt Annecy med det mål at nå længere ned i varmen. Og alligevel tage omvejen over Clermont-Ferrand. Sydover fra byen blev det Auvergnes Højland. Man kunne se, at det ville være flot, også på cykel, hvis bare lige vinteren havde forladt det. Et meget bakket terræn over 600 m og op til 1200 m. Der skal vi tilbage til, når det engang er blevet grønt.
Eiffeltårnet er væltet og gemt ved A75
Vejret var vådt og koldt, men vi var heldige at passere en seværdighed lige til kaffepausen og i tørvejr. Ingeniørkunst midt i naturen, som vi har set lignende i Porto og Paris. Ingeniøren hedder Eiffel, opkaldt efter tårnet i Paris?
Længere fremme opgav vi at køre helt til de varme lande på denne etape og slog os ned for natten i Canourgue. Hyggelig by klippet klar til det skulle blive forår.
Vi fik den næstsidste plads lige efter kl. 18
Med lidt fejlkørsel blev det til godt 600 km på dagen, og med tanker om at nå til Girona til et længe ophold i varmen næste dag, var det tiltrængt at hvile.
To Hymerbiler på parkeringspladsen i Annecy en tidlig, kold morgen. Den ene danske er ved at vågne. Den anden har der slet ikke været liv i? Ved siden af den kan man ikke længere se Tonni og Grethel’s VW-van. Den er kørt, for de stod op længe før solen og kørte sydpå. 1000 km ville de nå i løbet af mandagen.
Vi har kørt fra Münzenberg nord for Frankfurt og til søen ved Annecy. Her var vi forbi for 4 år siden og fik lyst til at gense pladsen ved søen, hvor vi en morgen fik skæld ud af en sovende campercampist for at larme. Vi var dengang ikke klar over, at der lå folk og sov inde i de parkerede biler.
Büdelsdorf 1. stop i 3 gr. og regn
Forud for Münzenberg var der gået et dag med at pakke bilen i Flensborg og køre til Büdelsdorf, 65 km syd for Flensborg. Og dagen efter en lang tur forbi Hamburg, Hannover, Kassel med masser af vejarbejde, regn, slud og tåge. Og 2- 8 gr. Mange tyske biler har kørelys uden baglys!?
Münzenberg i tåge og tusmørke
Efter Münzenberg var der fin vej uden vejarbejde, og så snart vi var forbi Frankfurt var trafikken rigtig søndags- uden lastbiler. Det var koldt og sjasket, men i Karlsruhe kunne vi se at det lysnede sydover.
Vi nåede ind i Schweiz og fandt en rasteplads til frokosten. Her blev vi set. Så manglede vi kun lige det sidste inden vi fandt p-pladsen i Annecy.
Den medbragte 3 retters med god vin og opvask bagefter var overstået lige inden det blev mørkt. Der kom flere biler til den frie plads lige over for vores, men de flyttede væk. Ligesom vi gjorde, for naboen havde en støjgenerator kørende.
Nysgerrig som jeg er skulle jeg lige høre de sidst ankomne, hvorfor de flyttede sig? De talte tysk og var imødekommende i deres trange og kolde VW Caravelle. De ville gerne fortælle, at de havde set os på p-pladsen i Schweiz og havde tænkt på deres egen tur gennem DK for flere år siden. Og hvor sjovt og dejligt det er at møde nogen igen på en p-plads. Tilfældigt.
Tilbage i luksus-bilen igen gav det pludselig mening at invitere schweizerne ind i varmen til et glas rødvin. De takkede ja og damen, Grethel var så fri at ønske sig en kop kaffe også. Det fik hun, og småkager til.
Vi havde en hyggelig aften med rødvin, kaffe og kage masser af snak på både tysk og engelsk.
Morgen ved Annecy
Det er dejligt opløftende at blive set. Man bliver afvæbnet og positivt stemt. Det gør noget godt. Det synes andre sikkert også. Vi findes kun, hvis og når vi blir set. På Youtube, på en blog eller på en rasteplads i Schweiz.
Jeg skal også huske at se!
Tonni 63, Grethel 69 er fra Zürich, kører i VW Caravelle på vej til Marokko.
Sådan ser der ud, hvor vi bor i Odense. Hvordan er det så, når vi kommer retur i maj?
Det var planen at tage afsted mod Spanien og Portugal lørdag. Sådan gik det ikke. Dårligt vejr gennem Tyskland og 8 grader i Girona fik os til at udskyde afgangen til onsdag morgen. Så ankommer vi i Girona lørdag eller søndag i 16-17 graders forår. Det kunne blive en dejlig søndag på cykel.
Det bliver kun godt med en grundig plan. Lad os bare tage afsted. Så ser vi, hvad der sker!
Vi laver en grov plan, så vi bliver sporet ind på, hvor vi skal placere vores nysgerrighed for at have gode chancer for at blive overraskede. Vi er blevet bekræftede i, at turistspots kan være alt for meget. De bestemmer ikke vores plan. Selvom vi har måttet overgive os til flere af dem.
Første længere stop bliver omkring Girona, i Catalonien. Her gør selvstændighedsproblematikken området egnet til en masse spørgsmål. Nogen siger, at området er rigtig godt til cykling, med både fladt og bjergrigt terræn. Byen har en god størrelse 85.000, ikke for lille og ikke alt for stor. Der er Middelhav og fiskerbyer og masser af fotogene land- og byskaber. Og så bliver det påske, mens vi er der. Det gå katolikkerne op i.
Vi er i gang, alt er pakket og klar til 1-2 måneder på den iberiske halvø. Bilen virker og er et dejligt sted at bo. Det kan kun blive godt, planer eller ej.
Nu skal vi sove i Büdelsdorf og mod Frankfurt fra morgenstunden.
Jeg tror lige jeg fik snydt mig til lidt opmærksomhed et øjeblik for nogle dage siden?
Der røg en side afsted, som ikke rigtig gav mening. ‘Madrid’ var overskriften og så var der lidt noter til senere brug. Den skulle ikke have ulejliget nogen.
Det slap så alligevel ud, at jeg snart kører en tur sydpå for at møde foråret i god tid. Og Lene tager med igen.
Inspiration til forårstur 2018
Madrid indgår i planen, men Catalonien bliver første længere stop. Der er mange, der snakker om Girona. Det skulle være et rigtigt dejligt område at komme i cykelform i. Og så bliver det spændende at forstå lidt mere af, hvad der sker i det hjørne af Spanien og Europa.
Grovskitsen siger derefter Madrid, Andalusien, Algarve, Lissabon, Porto, Nordkysten af Spanien, og så hjemad på en eller anden måde omkring 1. maj.
Jeg har ambitioner om at fortælle historier undervejs. Måske dukker der også historier op fra de foregående ture. Den gamle computer blev syg, og skriverierne stoppede. Den har det bedre nu, men alderdom kan ikke helbredes.
Indlæggene kan også læses på Facebook, men jeg kommer ikke selv så meget mere der. Er du interesseret i at følge med kan du tilmelde din email i højre side og få en besked, når der er nye indlæg på hvadialverden.dk. Det koster ikke noget 😉
Jeg får en rigtig, analog avis leveret om morgenen. Nogle dage når jeg ikke at hente den før op ad formiddagen. Og så har PostNord-postmanden været forbi med post til naboerne. Der er som regel aldrig rigtige breve til mig.
Men forleden lå der et brev sammen med avisen. En grå rudekuvert med påstemplet frimærke. Jeg så, at det var fra Tyskland. Så plejer det at være fra Norddeutsche Klassenlottorie, som af en eller anden grund har min adresse. Herrn Jörgen Carstensen, DÄNEMARK.
Det var ikke Klassenlotterie. Afsenderen sendte noget i en kedelig, grå kuvert fra Bautzen. Jeg huskede pludselig noget om Bautzen: Meget kedelig, gråt, gult palæ, som i virkeligheden var et berygtet Stasi-fængsel. Skrækkelige historier om et system, der gik helt amok.
Godt nok var en del af fortællingen om Stasi, at det fungerede som en selvstændig stat i staten, og at der gik mange måneder efter staten DDR’s fald i 1989 før de stoppede deres aktiviteter. Men alligevel? I 2017? Jeg pillede ikke ved noget i det fængsel, da vi besøgte det i september måned!
Men det satte lige gang i minder om turen til ‘DDR’! Og lysten til at samle op på flere historier fra turen. Det går bedre med at huske dem, når de bliver noteret ned sammen med billeder.
Computeren blev et DIY-projekt da jeg kom hjem. Nyt batteri, ny harddisk = 1500, kr. Ny computer = 25.000 kr. Den fungerer fint og jeg øver mig på at få bedre billeder ud af mine optagelser. Så der er ingen undskyldning for ikke at fortælle mere fra turen i efteråret. Og der kommer jo snart en ny tur!
Jeg fik tilsendt et portrætfoto fra Bautzen. Ikke fra Stasi, men fra en anden myndighed, der bad mig om at indbetale 15€ for at køre for stærkt ind i Plotzen. Den samme forseelse ned ad Fredericiavej i Vejle i maj 2016 kostede 200€, og der var vist ikke engang et billede med?
Efter længere tids skranten med flade batterier, tiltagende træthed og er vissent blik er det endt med en sygemelding. Ved en gennemgribende scanning har det vist sig, at der er skader på de mest fundamentale hukommelsesspor. Desuden er den kognitive kapacitet forringet betydeligt. Det er især den sproglige bearbejdning og rationel billedbehandling det påvirker. Noget der alt sammen kan minde om Alzheimers og demens.
“Det kan meget vel betyde tidlig pensionering” har været en umiddelbar reaktion på scanningsresultatet.
Der bliver ikke bevilget førtidspensionering før kompetente specialister har udtalt sig. Desuden skal der gennemføres et, måske flere, ressourceforløb med grundige arbejdsprøvninger, før det med sikkerhed kan skønnes, hvor stor en del af arbejdsevnen der er intakt. Først derefter kan der tages beslutning om pensionering/ total skrotning.
Den var blevet langsom, for i dag helt at stå af. Min kære computer.
Jeg har ikke lige 15k til en ny, så jeg håber det kan betale sig at reparere. Den er trods alt kun 6 år.
Men indtil videre bliver det ikke til lange indlæg med billeder herfra. Måske senere?
På indersiden af muren ved Eastside Gallery fik jeg øje på nogle mere “uofficielle” tegninger. Billedet af Karl Marx og især teksten fangede min opmærksomhed:
Karl Marx siger:
“Ordet socialisme blev brugt af totalitære systemer til at snyde folk” (Min oversætttelse)
Det var der to små kinesere, der også havde set, så der blev taget selfies med gamle Karl.
Jeg syntes, det kunne være sjovt at høre, hvad kinesere tænkte om den tekst?, og jeg var heldig, at den ene kunne og ville tale engelsk.
Det blev en rigtig sjov snak om Kina, Europa, politik Marx og foto. Historien bag deres besøg var også ret sjov. Jeg talte med Major, som kunne engelsk, og Marco fik samtalen oversat og var med på kinesisk.
De arbejder begge med fotografering, Og så er de Leica-nørder. Et Leica kamera er meget fint og meget dyrt at købe i Europa, og endnu dyrere i Kina. Deres kamera skulle repareres, men reparationen ville være sindssyg dyr og af dårlig kvalitet i Kina. Så de to valgte at købe en flybillet til Frankfurt am Main og tage til Leicas fabrik i Wetzlar for at få det ordnet. De udgifter de sparede i Kina betalte det meste af rejsen til Tyskland.
Major, som jeg talte med, kunne huske, da Berlinmuren faldt. De er begge 40 år gamle. Han syntes godt om bemærkningen på tegningen. Marx er stadig obligatorisk historiefortælling i Kina, men de er vist ikke mere så socialistiske så det gør noget. “I børnenes skolebøger er der et billede af Marx på omslaget, og det er så det”, fortæller han”
De kommer fra Shanghai og opfordrede mig til at besøge byen. “Den minder om Berlin”. De vidste godt, hvad Danmark er for et land. Dog uden at uddybe det nærmere.
Eastside Gallery er en over 1300 meter lang rest af muren langs med floden Spree. Mange kunstnere fra hele verden har bidraget med billeder. Open Air Galleriet blev etableret i 1990 og var ved at lukke i 1996. Det blev skadet af hærværk og trængte meget til at blive restaureret. Byrådet ville fjerne den. En gruppe kunstnere skaffede penge til renovering og den fortsatte eksistens. Der har i flere omgange været bevilget penge til at holde udstillingen ved lige.
Der er rigtigt mange fine refleksioner og kommentarer til, hvad muren har betydet. Både mens den stod der, og efter den er væk.
Det er et fotogent turist spot, med mange selfies pr. minut. Dog forbavsende få stænger. Kysset trækker helt klart de fleste selfies.
Der er 106 malerier, så jeg har valgt 99 fra.
Det sidste billede kunne være en kommentar til gentrificeringen i Berlin?
/Jørgen
Vi cykler rundt i Berlin, mens der er valgkamp. Og det er den 24. tyskerne skal stemme. Skal det være blåt eller rødt? Til højre eller ligeud? Mod AFD eller?
Der har ikke været meget gang i valgkampen, der hvor vi har været, (i de pæne kvarterer ;-)). Men det lader til at de fleste tyskerne foretrækker det kendte og sikre. Selv om mange er uenige med Merkel, er hun garantien for, at de ved, hvad de får.
Avisen Politiken skriver fra den tyske valgkamp. To journaliser cykler rundt og snakker med folk om valget. De snakker bl.a. med en komiker.
Politiken spørger Sven Hieronymus, tysk komiker og andet.:
“Valgkampen er kedelig, uden temperament og humor?”
“Ja, det kan man sige. – på en måde er den meget tysk. Jo ældre man bliver, jo mere elsker man Tyskland. Der findes jo regler for alt her – hvordan du må trække vejret, hvornår du skal puste ud og så videre. Så længe man er ung og søger frihed, er det ikke til at holde ud, men når man bliver ældre, er det en fordel. Så behøver man ikke selv tænke.”
Vi er da ikke de eneste,der har fordomme om tyskere. Og de gamle får også lige en tur.
Samstag 9.9 var lørdagen med shoppetur i Prenzlauer Berg kvarteret. På vejen hjem fortalte en af de mange betjente os, at de skulle holde styr en demonstration. Isabella fra Kastanienallee nævnte nogle af problemerne omkring byudviklingen. Det ser ud som om der i en længere periode har været gang i folkelige aktioner for at gøre opmærksom på, at det skal være muligt for almindelige mennesker fortsat at bo i byen. Ejendomspriserne ryger højt til vejrs bl. a. fordi udlændinge (danskere) køber ferielejligheder, og fordi udlejningsejendomme ‘moderniseres’ med høje lejestigninger og udsættelser til følge.
Isabella kunne forstå og sige nogle få vendinger på dansk og smilede til mig, da hun antyde, at vi også var en del af gentrificeringsproblemet. Hun møder rigtig mange danskere blandt de udenlandske boligejere i kvarteret. De er meget søde, men det er ikke så sjovt for dem, der skal bo og leve i byen hele året, at de kun holder nogle ugers ferie her.
Berlin by prøver at regulere udlejningen af ferielejligheder
Jeg forstår gentrificering som noget, der sker i udvikling af byer og boligkvarterer. F.eks.: Et gammelt industriområde forfalder. Det bliver besat af folk, der har behov for et sted at være til ingen penge. Der flytter mange til og efterhånden bliver der små arbejdspladser, butikker, spisesteder. Med årene begynder det at blive attraktivt og smart for mange andre typer at bo i området. Både boliger og butikker er efterhånden blevet sat i bedre stand., og er derfor dyrere at komme i besiddelse af. De oprindelige besættyper har ikke råd til/lyst til at bo der, og finder et nyt sted Det bliver efterhånden trendbutikker og velstillede, der overtager bydelen, og det bliver pænt, kedeligt og meget dyrt.
Er det gentrificering?
Det er vel historien om ‘udkants-‘ og ‘storby’? Har det også med ‘folk’ og ‘elite’ at gøre?
Desværre var det regnvejr, så vi deltog ikke i revolutionen af boligmarkedet denne gang 😉
